Personalbibliografi — Pestbøger 203 ning yder endelig de slægtshistoriske Oversigter i »Dansk biografisk Leksikon« (2. Udg., 1933—44). — Den norske genealogiske Litteratur er samlet behandlet af Gustav E. Raabe: »Norske stamtavler« (1941), den biografiske i Harald Andresen: »Norsk biografisk oppslagslitteratur« (1945) og Erindringer i Sisken Skjelderup Hoel: »Norsk memoirelitteratur og norske selvbiografier i Arthur Skjelderups bibliotek« (1937, med Supplement 1941); nævnes maa endvidere W.P.Sommerfeldt: »Biografiske artikler i norske tidsskrifter 1931— 35« (1936) og det vigtige Kilderegister til norsk slektshistorie af C. M. Munthe (»Norsk tidsskrift for genealogi etc.«, III, 1926). — Den svenske genealogiske Litteratur er behandlet af J. A. Almquist: »Svensk genealogisk Litteratur« (1905), fortsat (1905—22) i J. Wretman: »Släktvetenskapen« (1924); af Betydning er endvidere B. Hildebrand: »Biografisk historiografi och Svenskt biografiskt Lexikon« (»Personhistorisk Tidskrift«, 1939—40) og Kr. Setterwall: »Svensk historisk bibliografi« 1771 ff. (fortsat i »Historisk Tidskrift«), samt Sven Ågren: »Svensk biografisk uppslagslitteratur« (1929). — Vejledende for den finske Litteratur er Oversigten i Alf Brenner: »Släktforskning« (1947, S. 153—172). A. Fa. Personne, N ils (1850—1928), svensk boksamlare. Skådespelare, regissör, teaterhistorisk författare. Intendent vid Dramatiska teatern 1898—1904. Redan under studieåren i Uppsala på 1870-talet visade P. stora bibliofila intressen, och vid sin bortgång hade han under en nära sextioårig samlartid hopbragt ett bibliotek paa omkr. 12,000 nummer, späckat av sällsynta skrifter och raritetstryck. Huvudvikten var lagd på dramatik, teater- och kulturhistoria. Enligt hans testamente fick Kungl. biblioteket rätt att uttaga vad det önskade för sina samlingar. Därigenom erhöll Kungl. biblioteket ej mindre än 587 svenska tryck, och dess utländska avdelning tillfördes 720 band och 270 broschyrer i teaterhistoria och närliggande ämnen, Återstoden av hans boksamling såldes antikvariskt, och många av sällsyntheterna återfinnas i Björck & Börjessons kataloger nr 250 (1930) och nr 333 (1939). — Som resultat av mångåriga forskningar utgav P. »Svenska teatern« (I—VIII, 1913—27). C. M. Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris, 2. uppl., IV, 1904, s. 356—360 B.A. Perthes, Friedrich (1772—1843), tysk Boghandler og Forlægger. Han grundlagde 1796 i Hamborg den første tyske Sortiments- boghandel i moderne Stil, 1821 begyndte han et Forlag, som han Aaret efter flyttede til Gotha og bevidst stillede i den tyske Genopbygnings Tjeneste efter Napoleonskrigene. P. erindres i tysk Boghandel som en fremragende Fagmand, Patriot og faglig Organisator; han var 1825 Medstifter af → »Börsenverein«, 1816 udsendte han Skriftet »Der deutsche Buchhandel als Bedingung des Daseins einer deutschen Literatur«. Forlaget var indtil o. 1900 i Slægtens Eje og opløstes 1937. W.Schmidt-Ewald: Die Gothaer Perthes, 1935; C. T. Perthes: Friedrich Perthes, ein deutsches Vorbild, 1951. A. F. Pestbøger. De mange Pestepidemier, der, ikke mindst i Middelalderen, hærgede Europa og bortrev store Dele af Befolkningen, danner den uhyggelige Baggrund for den meget lange Række af større og mindre saakaldte Pestskrifter, der indeholder Vejledning til at undgaa og helbrede Sygdommen, særlige Pestbønner, Prædikener m.v. Talrige af de i Haandskrifter cirkulerende middelalderlige Pestbøger blev bragt i Trykken i Inkunabeltiden, og der kendes ikke mindre end ca. 150 forskellige Pesttryk ældre end 1500; mange af dem fremkom som →→ Etbladstryk, ligesom en Del af dem var forsynet med Træsnit. Særlig kendt blev Ulmer-Lægen Heinrich Steinhöwels Pestbog, som Joh. Zainer i Ulm bragte i Trykken 1473 (udgivet i Facsimile af A.C. Klebs og K. Sudhoff, 1926), og af særlig Interesse for Norden er den saakaldte Biskop Knuds Bog om Pesten, der i de fleste Udgaver angives at være skrevet af Biskop Knud i Aarhus. Det har dog ikke været muligt at fastslaa Forfatterens Identitet, idet der saavidt vides, i hvert Fald ikke i en længere Periode har været nogen Biskop Knud i Aarhus paa det Tidspunkt, der kan være Tale om. Man har derfor sat Bogen i Forbindelse med Biskop Knud Mikkelsen i Viborg (død o. 1480) eller med den samtidige Biskop Bengt Knutson i Västerås (Arosia), medens andre med Styrke hævder, at Forfatteren er en fransk Læge, Johannes Jacobi, der døde i Slutningen af det 14. Aarhundrede. Hvorom alting er, den »Regimen pestilentiae«, der angiver sig at være skrevet af »Kanutus, Episcopus Arusiensis, civitatis regni Daciæ«, opnaaede en enestaaende Udbredelse. Det ældste Tryk er fra o. 1480 og udgik fra Ulrich Gerings Presse i Paris, og fra 1480erne kendes endvidere syv forskellige Antwerpentryk; i alt kendes over tyve latinske Udgaver ældre end 1501 samt Oversættelser til Fransk, Hollandsk,