212 Planetbøger — Plantin Himmeltegns Egenskaber m.m., hvilke man antog blev overført til de Personer, der var født under det paagældende Himmeltegn. Planetbøgerne er saaledes en særlig Gruppe af den overordentlig omfangsrige astrologiske Litteratur. Man kender haandskrevne Planetbøger, og i 1460 udkom i Firenze to Suiter Kobberstik med Planetbilleder, men mest bekendt er de Planetbøger, der fremkom som + Blokbøger eller som Suiter af → Etbladstryk, enten udført med saavel Tekst som Illustrationer i Træsnit eller med Teksten haandskrevet til træskaarne Illustrationer (xylochirografiske Tryk). Den ældste xylografiske Planetbog findes i Heidelberg og antages at være yngre end 1450, medens de øvrige kendte Eksemplarer er fra sidste Halvdel af det 15. Aarhundrede. De fleste kendte Planetbøger, hvis Antal iøvrigt er ganske lille, er — muligvis efter italiensk Forbillede — fremstillet i Nederlandene, Sydtyskland og Schweiz. Berømt er den Planet-Blokbog, der opbevares i Kobberstikkabinettet i Berlin, og nær beslægtet med denne, men i bedre Udførelse og et Unikum, er den sikkert hollandske Blokbog, som i 1928 blev fremdraget i Biblioteket paa den sjællandske Herregaard Lerchenborg, og som nu findes i den danske Kobberstiksamling paa Kunstmuseet. Bogen bestaar af syv fortrinligt udførte Træsnit, et for hver af de Planeter man regnede med i Middelalderen (Solen, Maanen, Saturn, Jupiter, Mars, Venus, Mercur), og bag paa hvert Blad er med Haandskrift givet det paagældende Himmeltegns astronomiske Data, Karakteregenskaber m. v. Hvert af Træsnittene indeholder Afbildning af Planetguden, dens Attributer og Symboler samt en stor Komposition, hvori indgaar Scener og Situationer, der skal illustrere de Egenskaber, der er karakteristiske for dem, der er født i den paagældende Planets Time, og de Handlinger, der er gunstige at udføre i denne. I det 16. Aarhundrede bliver Teksten i Planetbøgerne mere dominerende og samtidig udvides deres Emnekreds. Typisk er saaledes »Das gross Planeten Buch«, med Urette tillagt Regiomontanus (Strassburg 1544, med Optryk helt ned til ca. 1870), der foruden et meget omfattende astronomisk-astrologisk Stof behandler Geomanti, Fysiognomik og Kiromanti; den danner bl. a. Grundlag for Lorentz Benedichts »Astronomische bescriffuelse« (København 1594), hvis Planetfigurer optræder i Efterskæring saa sent som i »Den ældgamle ubedragelige Planetbog«, hvoraf der ha- ves flere Udgaver fra Midten af det 19. Aarhundrede. Et Fragment af en dansk Planetbog, trykt i Hamburg før 1566, fundet i Universitetsbiblioteket, Rostock, viser, at Benedichts Bog ikke var den første af sin Slags i Danmark. F.Lippmann: Die sieben Planeten, 1895; W. L. Schreiber: Manuel de l'amateur de la gravure sur bois et sur metal en XVe siècle, IV & VIII, 1900—02; P. Heitz: FEinblattdrucke des 15. Jahrhunderts, IV & XXXVIII, 1906—13; A. Hauber: Planetenkinderbilder und Sternbilder, 1916; C. Dumreicher & S. Larsen: Et Blokbogsfund i Danmark, 1929 (engelsk Udgave, 1930); E.Ziner: Johannes Müller von Königsberg, genannt Regiomontanus, 1938; S a m m e: Die astronomische Literatur in Deutschland zur Zeit der Renaissance, 1941. P, B. Planoformat, Betegnelse som karakteriserer Formatet af det ufalsede Ark til Adskillelse fra Folio-, Kvart-, Oktav- og Duodez-Formaterne med henholdsvis 4, 8, 16 og 24 Sider pr. Ark. N.N. Plantebøger. Se Urte- og Plantebøger. Plantin, Ch risto p he (ca. 1520—89), belgisk Bogtrykker, Boghandler og Bogbinder, født i Tours i Frankrig. Arbejdede i sine unge Aar som Bogbinder i Paris; bosatte sig 1548 i Antwerpen og startede et Bogbinderi dèr. Det er dog som Bogtrykker, at P. er blevet berømt i Typografiens Historie. Han etablerede sig som Bogtrykker i Antwerpen i 1555, og med Støtte af Philip II af Spanien voksede hans Virksomhed hurtigt og blev den førende i det 16. Aarhundrede. I 1563 oprettede han sit eget Skriftstøberi. En stor Del af sit Typemateriel fik P, fra Frankrig, og hans tidligst trykte Bøger er paavirkede af fransk typografisk Smag, medens hans senere Arbejder er præget af den kraftigere nederlandske Stil. Han havde flere fremragende Videnskabsmænd og Kunstnere i sin Tjeneste og knyttede talrige dygtige Trykkere, Skriftstøbere og Bogbindere til sin Virksomhed. Ialt udgik der i hans Levetid ca. 1600 Arbejder fra hans Presse, Missaler, Breviarer og andre liturgiske Bøger, Atlasser, Emblemata og mangfoldige videnskabelige Værker. Det betydeligste Arbejde, der er udgaaet fra hans Officin, er den 4-sprogede »Biblia Polyglotta« i 8 Foliobind (1568—73), der tryktes i 1213 Eksemplarer, deraf 13 paa Pergament. Efter P.s Død arvede hans Svigersøn Jan → Moretus Trykkeriet, men under hans Ledelse svækkedes dets Anseelse. I 1610, da Moretus døde, overtoges Trykkeriet af dennes Søn, Balthasar M., der var en dygtig og initiativrig Bogtrykker, og det lykkedes ham atter at give Virksomheden en