Plantin — Pligtaflevering 213 fremskudt Position. Trykkeriet vedblev at eksistere indtil 1876, da det overtoges af den belgiske Stat, som i Bygningerne indrettede → Plantin-Moretus Museet. M.Ro0ses: Christophe Plantin, Imprimeur Anversois, 2.¢éd., 1890; A. Sorbelli: Christophe Plantin, 1923; M.S abbe: L'œuvre de Christophe Plantin et de ses successeurs, 1937; C. V. Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S.73—82; C.D um reicher: Poeten Christophe Plantin (Labore et Constantia, udsendt i Anledning af Bogtrykker Aksel Danielsens 50-Aars Fødselsdag 1953). ED. Plantin-Moretus Museet i Antwerpen indrettedes i 1876 af den belgiske Stat i det Bygningskompleks, hvori Christophe → Plantins Virksomhed havde til Huse, Museet rummer Plantins (og hans Efterfølgeres) Trykpresser, Skrifter og andet typografisk Udstyr samt en betydelig Samling af de Værker, der udgik fra Plantins Officin, ligesom der findes Samlinger af Antwerpentrykkeres Arbejder, Tryk til Antwerpens Historie, Prøver paa fremstaaende fremmed Typografi (ca. 150 Inkunabler) foruden bogligt Illustrationsmateriale stammende fra Plantins og Efterfølgerens omfattende Forbindelser med Tidens Kunstnere (Rubens m.fl.). Bygningerne blev stærkt beskadiget under den anden Verdenskrig, men Museumsgenstandene var i Tide blevet bragt i Sikkerhed, og i 1951 blev Museet efter en større Restaurering genaabnet i sin gamle Skikkelse. M. Rooses: Le Musée Plantin-Moretus, 1914; M. Rooses & M. Sabbe: Catalogue van het Museum Plantin-Moretus, 1927. E. D. Plantinskrift. Navnet paa en Trykskrift med Mediaevalkarakter, der fremkom 1905 fra Skriftstøberiet Genzsch & Heyse i Hamborg. Den blev opkaldt efter den berømte Antwerpen-Bogtrykker af samme Navn, men Skriften har ingen Lighed med Plantins Skrifter. Det store Sættemaskinfirma Monotype har ogsaa lanceret 2 Plantin-Versioner, og disse er meget mere i Overensstemmelse med de historiske Plantin-Typer. H.T. Plenarium. Betegner egentlig enhver Bog, der samler Tekster o.l. fra forskellige Bøger til et Hele, men i snævrere Forstand bruges Udtrykket om forskellige, især katolske liturgiske Bøger indeholdende f£. Eks. → Lektionarium og =→ Breviarium, ligesom man bruger Betegnelsen Missale plenarium om en særlig Messebog, der indeholder alle Messens Bønner, Ritualer, Melodier m.m., som ellers findes i forskellige liturgiske Bøger. I Tyskland blev Plenarium en almindelig Betegnelse for en meget udbredt Lægmands- haandbog, der indeholdt alle Kirkeaarets Tekster ledsaget af Udlægninger og Forklaringer. Dette Værk, der sædvanligvis bærer Titlen »Evangelier og Epistler« blev første Gang trykt i 1473, og alene fra Inkunabeltiden kendes i Snesevis af Udgaver, hvoraf mange er udstyret med Træsnit. En særlig Gruppe udgør de nordtyske Plenarier, hvoraf et blev trykt i Lübeck 1488 af Matthäus Brandis, medens Stephan Arndes i henholdsvis 1493 og 1497 trykte to Udgaver med Illustrationer. Med Reformationen forsvandt det særlige Lægmands-Plenarium, men i den evangeliske Kirke findes Ritualbøger af lignende Indhold. Nævnes kan saaledes Peder Palladius’ til Brug ved Altertjenesten beregnede »Søndagers oc hellige Dagers Epistler oc Euangelia« fra 1556 og 1564. I Lübeck udkom 1565 »Euangelia oc Epistler«, og ogsaa fra det 17. og det 18. Aarhundredes kendes Bøger med denne Titel, ligesom det kan nævnes, at bl. a. den danske Salmebog stadigvæk indeholder et Prosaafsnit med Evangelie- og Episteltekster. P. B. Plesner, K.F. (født 1898), dansk Bogsamler og Boghistoriker. Lektor. Begyndte at samle paa Bøger i en ganske ung Alder og har med Aarene skabt sig en Samling (6—7000 Bind), i hvilken især det 18. og 19. Aarhundredes Forfattere er repræsenteret, og som desuden rummer adskillige Bøger af litteraturhistorisk og bibliofil Værdi. P.er en af vor Tids faa danske Essayister, der — og med megen Kyndighed — skriver om bibliofile Emner; han har bl. a. udgivet »Bøger« (1942) og »Mellem Reoler« (1947). 1930 blev P. Dr.phil. paa en Afhandling om Jens Schelderup Sneedorff, og i 1943 udsendte han en Baggesen-Bibliografi. ŁE. D. Pligtaflevering. Pligtmæssig Aflevering til det offentlige af et eller flere Frieksemplarer af alt, eller Hovedparten af, hvad der indenfor et større eller mindre Omraade frembringes af Bøger og Blade, Kunstblade, Kort ol., er i større eller mindre Omfang gennemført i en lang Række Lande Verden over og har i forskellige Former været kendt gennem Aarhundreder. Pligtafleveringen har ikke mindst i ældre Tid været et Led i Bestræbelserne for at etablere → Censur, og endnu den Dag i Dag forekommer i flere Landes → Presselovgivning Bestemmelser om Aflevering til Politiet af f. Eks. periodiske Skrifter. Spørgsmaalet om Censur staar i en vis Forbindelse med Privilegiesystemet, hvorefter der krævedes særlig Tilladelse for at udøve Bogtrykkervirksom-