240 Proctor — Propatria rige, store Forfatterskab kan nævnes »Tracts on early Printing« (1895—97), »The Printing of Greek in the Fifteenth Century« (1900) og den efter hans Død udgivne »Bibliographical Essays« (1905). G.A. Crüwell: Robert Proctor (Centralblatt für Bibliothekswesen, XX, 1903); A. W. Pollard: Robert Proctor (The Library, N.S., V, 1904). P.B. Prognostica, astrologisk-kalendariske Skrifter, der paa Grundlag af Himmellegemernes Stilling, bibelske Profetier m.v. meddeler Spaadomme om Naturfænomener, Krige, politiske Begivenheder, Epidemier, Vejret o.m. a. for det eller de Aar Skriftet behandler. Meget ofte forekom Prognostica i Forbindelse med Almanakker, medicinske Skrifter, Aareladningskalendre o.1., men der kendes ogsaa en lang Række selvstændigt udgivne Prognostica. Prognostica var overmaade udbredt i Middelalderen og opnaaede, ikke mindst i de germanske Lande, hvor de kaldtes Practica, en enestaaende Udbredelse til Trods for den Foragt, de blev udsat for fra bl. a, Luthers og Erasmus Roterodamus’ Side, ligesom der fremkom en lang Række ironiske Prognostica som f. Eks. J.F.Fischarts »Aller Praktik Grossmutter« fra 1572 og mange Gange senere. Efter en Blomstringstid i sidste Trediedel af det 16. Aarhundrede mistede Genren sin Betydning i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede, men den særlige folkelige Form, den saakaldte → Bondepraktika levede helt op til den nyere Tid. Mange Prognostica var, især i ældre Tid, forfattet af Tidens bedste Astronomer, ligesom der ogsaa forekommer rent teologiske Prognostica. Mange var forsynet med træskaarne Illustrationer af Planetbilleder og ogsaa paa andre Maader er de beslægtet med de saakaldte → Planetbøger. Det ældste kendte Prognosticon er et → Etbladstryk fremstillet af Günther Zainer i Augsburg og gældende for Aarene 1470—78. Fra Inkunabeltiden kendes iøvrigt en lang Række Prognostica i Bogform. Ogsaa i Skandinavien opnaaede Prognostica en stor Popularitet, og det maa paaregnes, at langt fra alle Udgaver er bevarede til Nutiden, Det ældste bevarede danske Progno:ticon blev, sammen med en Almanak, udgivet af Magdalena Zeger og gælder for Aaret 1561, og næsten alle de kendte Almanakker fra de følgende Aar indeholder Prognostica. Selvstændige Practica blev udgivet af Nic. Weyse 1573, af Georg Ursin 1585 og 1586, alle trykt af Lorenz Benedicht, og de to Forfattere udgav 1580 et Prognosticon »Duo Prognostica astrologica« gældende for Aarene indtil 1600. 1587 udkom desuden under Titlen »Nova novorum« et Prognosticon for 1587. En særlig Rolle i den danske astrologiske Litteratur spiller den slesvigske Forfatter Niels Heldvad, som i 1590 paabegyndte en omfangsrig Produktion af Almanakker, der senere udvidedes med Udgivelse af selvstændige Prognostica. Disse udkom sikkert hvert Aar indtil 1633, da Heldvads Spaadomme vakte Kongens Vrede, og det blev forbudt at udgive Prognostica. Det ældste, svenske Prognostica, vi har Kundskab om, er for 1582 og blev udgivet sammen med en Almanak, men intet Eksemplar er bevaret; det samme gælder »Almanach eller Practica« for 1584, mens man kender Brudstykker af den tilsvarende for 1585, trykt af Andr. Gutterwitz. Bevaret er endvidere en Almanak og Praktika for 1592 og for en lang Række af de følgende Aar. En »Prognosticon theologicum« blev udgivet 1587 af Nicolaus Ringius, og den ældste, kendte Prognosticon af den produktive Astronom Sigfrid Forsius er fra 1605, det yngste fra 1623. David Herlitz (Herlicius) udgav selvstændige Prognostica for 1618 og 1636, og af andre Prognostica-Udgivere kan nævnes Petrus Schomerus (1631 og 1633), Laur Malmenius, 1676, ligesom der, med Titlen »Tumults Trumbeslagare«, udkom Prognostica for 1644 og 1658. G.E. Klemming & G.Eneström: Sveriges kalendariska literatur, I—II, 1878—79; P. Hierta: Den äldsta kända svenska almanackan för år 1585 (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VIII, 1921). P.B. Prolegomena, et græsk Udtryk, der betegner et Forord, en Forerindring e.l, og ofte anvendes som Titelord i videnskabelige Værker, som giver en Indledning i eller et Overblik over et enkelt Fag eller en Del af et saadant. P.B. Promemoria, ofte forkortet P.M. Betyder »til Erindring« og anvendes som Betegnelse for visse, som Regel ret uformelle, Dokumenter, der f. Eks., ofte kun til internt Brug, indeholder Fremstilling af Omstændighederne ved en bestemt Sag, en Udtalelse fra en særlig sagkyndig, et Andragende, et Brev eller anden lignende Beretning. Udtrykket anvendtes i ældre Tid ofte som Titelord i Mindeskrifter e. 1. og forekommer endvidere som Indledningsord i Titler paa polemiske Pjecer m.v. p,p, Propatria, Betegnelse for Papir-Formatet 34x 42 cm, som (i Danmark) endnu anvendes ved en Række Papirkvaliteter. N.N.