242 Prænumeration — Psaltergotik Prænumeration, Forudbetaling eller bindende Forhaandstegning paa en planlagt Udgivelse af et Værk i et eller flere Bind eller Hefter. Omkring 1650 opstod i England den Skik, at Forfattere ved Henvendelse til Venner og Velyndere senere ogsaa til Almenheden søgte at sikre Udgivelsen af deres Bøger gennem Prænumeration. Ludvig Holberg anvendte denne Salgsmaade, hvilket fremgaar af hans Breve: »En god Ven udj Tronhiem, der kunde skaffe mig nogle Prænumeranter til de 5 Tomer Comoedier som allerede stærkt avancere under Trykken« (Br.82), »mine Comoedier ..…. trykkes i Stokholm ved Prænumeration« (Br. 80). I sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede var Forhaandssalg meget anvendt. I Wessels »Samlede Skrivter«, I—II, 1787, findes i Fortalen aftrykt en Subskriptionsplan, som var udsendt før Udgivelsen, hvoraf det fremgaar, at Subskribenterne fik Værket til en lavere Forudbestillingspris, medens Bogladeprisen sattes højere efter Værkets Fremkomst. Efter Fortalen findes en Liste over »Subskribentere«. Metoden anvendtes endnu et Stykke ind i det 19. Aarhundrede. Betegnelsen Subskribenter bruges nu kun om Købere af udkomne Værker, medens Prænumeranter betegner Forudbestillere, der ved Tegning forud opnaar en Favørpris og ofte faar deres Navn trykt foran i Bogen. En Udgivelse kan gøres afhængig af Prænumeranternes Antal; man har Eksemplarer af Prænumerationsplaner fra det 18. Aarh. paa planlagte Udgivelser, der ikke kom til Udgivelse. Nutildags anvendes Metoden af saavel Forlag som af Forfattere eller Foreninger, der ønsker at forhaandssikre Udgivelsen. I Følge dansk Boghandels Samhandelsregler kan Forlæggeren fastsætte en lavere Bogladepris ved Kundebestillinger afgivet før Udgivelsen (Prænumeration). Betegnelsen kan ogsaa, som i Sverige, anvendes om bindende Abonnement paa et Tidsskrift, der forlanges forudbetalt for et vist Tidsrum. S. Møller Kristensen: Digteren og Samfundet, I, 1947; O. Andersen: Prænumerationens velgerninger og vildfarelser (Bogvennen 1956). O. A. Præsensbibliotek, Betegnelse for et Bibliotek, der ikke tillader Udlaan af sin Bestand, men henviser Benyttelsen til Læsesale, Studieværelser o.l. Præsenssystemet rummer visse Fordele for Bibliotekets Benyttere, men ogsaa mange Ulemper, og de fleste Præsensbiblioteker findes paa Steder, hvor der desuden findes Biblioteker af samme Karakter, der tillader Udlaan. Det ligger i Sagens Natur, at Folkebiblio- teker ikke kan være Præsensbiblioteker, og indenfor Gruppen Forskningsbiblioteker er Præsenssystemet især indført for en Række Institut-, Laboratorie- og Seminarbiblioteker og andre → Specialbiblioteker, ligesom nogle af Verdens største Nationalbiblioteker som f£.Eks. British Museum Library, Bibliothèque nationale i Paris, Library of Congress i Washington og Deutsche Bücherei i Leipzig. Ogsaa Bodleian Library i Oxford er i Overensstemmelse med Stifterens Bestemmelse et Præsensbibliotek. Det maa dog betones, at selv Præsensbiblioteker i visse Tilfælde tillader Udlaan, f. Eks. af Dubletter, ligesom man ofte tillader Udlaan, naar der er Tale om → Laan mellem Biblioteker. Paa den anden Side praktiserer mange Udlaansbiblioteker Præsenssystemet for visse Dele af Bestandens Vedkommende; det gældes saaledes Inkunabel- og Haandskriftsamlinger, Læsesales Haandbiblioteker m.v., ligesom flere Nationalbiblioteker under Hensyn til deres Rolle som Bogmuseum ikke udlaaner deres eget Lands Litteratur. P.3. Prøvebind. Før Indbindingen af et Bogoplag forelægger Bogbinderiet for Udgiveren et eller flere Prøvebind, blandt hvilke det endelige Bind udvælges. Prøvebind eller Prøveeksemplar er ogsaa Benævnelsen paa en Bog, der før Udgivelsen præsenteres for Boghandlere eller Publikum med Salg eller Subskription for Øje; et saadant Prøvebind forevises ofte i original Indbinding men med blanke Sider, evt. med Titelblad og nogle faa betrykte Blade. E. D. Prøveside. Ved større Bogarbejder sættes som Regel før Trykningen en eller flere Prøvesider med forskellige Skrifter, Skydninger m.m., Den godkendte Prøveside tjener som Forbillede for Skrift, Skydning, Linieantal, Marginalforhold, Kolumnetitel m.m., før Arbejdet sættes i Gang. HİT. Prøvetryk, i Reproduktionsteknik Betegnelse for de Fortryk af flerfarvede Illustrationer, der fremsendes til Kunden til Godkendelse, før den endelige Montering af Farveklichéerne finder Sted. Ved Reproduktion af f. Eks. Malerier i fire Farver er det ligeledes nødvendigt at forelægge Prøvetryk for Kunstneren eller dennes Repræsentant til Sammenligning med Originalen. H.T, Psaltergotik, Betegnelse for en gotisk Skrift, støbt af Skriftstøberiet Genzsch & Heyse i Hamborg. I sin Karakter er denne gotiske