246 Punktstik — Pynninen Farvetrykket »à la manière anglaise« blev uhyre populært i England i det 18. Aarhundrede, der sværmede for den sødladne kvindelige Ynde, hvis typiske Repræsentant var Malerinden Angelica Kauffmann. I Danmark har bl. a. Kobberstikkeren G. L. → Lahde arbejdet med Punktstik og stukket Solodanserinde Madame Schall som Nina i Punktmanéćr. I Sverige virkede Elias + Martin, der opholdt sig gentagne Gange i England og formentlig har lært baade hos Ryland og Bartolozzi. Hans Portrætter (Gustav III, 1779), Mode- og Genrebilleder med og uden Farver (»The tender Mother«, 1772) er udført i den engelske »stipple manner«. J. Frankau: Eighteenth Century Colour Prints, 2. Udg., 1906; A. M. Hind: A History of Engraving & Etching 3. ed., 1923; De Vesme og Calabi: Francesco Bartolozzi, 1928. I.B. H. Punktsystem, et typografisk System med det → typografiske Punkt som Enhed. Beregningen paa Typernes Størrelsesforhold hviler paa det af. Fourniers i 1737 opfundne Princip: en given Enhed multipliceret et vist Antal Gange giver de forskellige Skrifters Størrelse. Systemet blev forbedret i 1784 af + Didot og i 1878 af den tyske Skriftstøber Hermann Berthold, som overførte det fra det gamle franske Fodmaal til Metersystemet. Systemet kaldes ogsaa det → Didot-Bertholske System, det metriske System eller det franske System. Efter Punktsystemet er den mindste typografiske Enhed 1 Punkt, og der gaar 2660 Punkter paa 1 Meter. De typografiske Skriftstørrelser har efter dette System følgende Antal Punkter: Diamant 4 Punkt, Perle 5 Punkt, Nonpareille 6 Punkt, Mignon eller Colonel 7 Punkt, Petit 8 Punkt, Bourgeois 9 Punkt, Korpus 10 Punkt, Cicero 12 Punkt, Mittel 14 Punkt, Tertia 20 Punkt, 2 Cicero 24 Punkt, 2 Mittel 28 Punkt, 3 Cicero (Kanon) 36 Punkt, 4 Cicero (lille Missal) 48 Punkt, 5 Cicero (stor Missal) 60 Punkt, 6 Cicero (lille Sabon) 72 Punkt, stor Sabon 84 Punkt. H. T. Puromies, Karl Frithiof (1873—1943), finsk boktryckare. Hette intill 1904 Bäckman. P. konditionerade 1886—1902 i hem- och utlandet och grundade 1903 i Helsingfors ett eget boktryckeri, som 1910 ombildades till aktiebolag under namnet K.F. Puromiehen kirjapaino osakeyhtiö (K.F.Puromies boktryckeri aktiebolag). Solida kunskaper och karaktäregenskaper förde P. till ett flertal inflytelserika poster på det grafiska området, bl. a. såsom ordförande i Finska grafiska industrins arbetsgivareförbund 1923—43 och medlem av Nordiska boktryckarerådet 1920—43. Är 1935 erhöll P. titeln ekonomieråd. K.F. Puromiehen kirjapaino osakeyhtiö 1903—1928, 1928. C.-R. G. Purpurhaandskrifter. Allerede i Oldtiden brugte man purpurfarvede Pergamentsomslag om Bogrullerne, og i den senklassiske Tid havde man Pragthaandskrifter af purpurfarvet Pergament med Guld- eller Sølvskrift. Efter Kristendommens Sejr blev Purpurhaandskrifter navnlig benyttet til Bibeltekster, Særlig yndet var de i det byzantinske Kejserrige. Senere fik de en ny Blomstring under Karolingerne. Af berømte Purpurhaandskrifter kan særlig nævnes → »Codex argenteus« i Uppsala med Ulfilas gotiske Bibeloversættelse, skrevet med Sølv- og Guldskrift. Andre Purpurhaandskrifter af Dele af Bibelen findes bl. a. i Bibliotekerne i Paris, Wien og i British Museum. W. Wattenbach: Das Schriftwesen im Mittelalter, 3. Aufl. 1896. E. K. Putnam’s Sons, G.P., et af U.S.A.s største og mest ansete Forlag, grundlagt 1807 af Charles Wiley. 1833 blev George Palmer P. Medejer, fra 1848 Eneejer, 1840—1872 hed Firmaet Wiley & Putnam. 1866 optog George Palmer P. sin Søn George Haven P. (1844—1930) i Firmaet, og senere kom andre Sønner til; fra 1872 bærer Forlaget sit nuværende Navn. Indtil for faa Aar siden sad der stadig Medlemmer af Slægten P. i Forlagets Ledelse. I 1874 etablerede Forlaget et Trykkeri, The Knickerbocker Press, der senere blev solgt. Som det første amerikanske Forlag aabnede Putnam en Afdeling i London, det endnu eksisterende Putnam & Co. Baade George Palmer P. og George Haven P, gjorde en virksom Indsats for Anerkendelsen af den internationale litterære Ejendomsret. Den sidste var en paaskønnet Boghistoriker og har skrevet værdifulde Memoirer. A.F. Pynninen, Johan (1818—64), finsk föregångsman inom folkbildningsarbetet. P. var en självlärd kontorist i Viborg med ett brinnande intresse för höjandet av folkbildningen genom folkbibliotek. Han skrev år 1845 i tidningen »Kanava« livligt uppmärksammade artiklar i detta ämne och grundlade följande år ett finskt folkbibliotek, som han uppehöll genom personliga uppoffringar till 1861, då det införlivades med Viborgs stadsbibliotek. Ehuru en senare tids forskningar ådagalagt att P. icke var den förste som ivrade för folkbibliotek i Finland,