Ramström — Rantzau 255 Han hade även en rad förtroendeuppdrag i industriella och sociala sammanhang. Sven Rinman. Randlister. I den ældre Bogkunst spiller Indramning med Blomsterranker, Ornamentranker, Grotesker o.l, af enkelte eller alle Blade i et Haandskrift eller trykt Bog en fremtrædende Rolle. Ofte ser man Ornamenter i Forbindelse med Initialer antage Form af en faktisk Indramning, og i Gotikken og Renæssancens Haandskrifter naar Brugen af selvstændig Randornamentik et Højdepunkt. Ogsaa Inkunabeltrykkerne kom snart ind paa at forsyne, som Oftest kun Bogens første Blad, med haandmalede eller træskaarne Randlister, og de første Eksempler paa Randornamentik udført i Træsnit findes i en af Günther Zainer i Augsburg trykt Almanak fra 1472. Berømte er de træskaarne Rammer med Renæssanceornamentik, farvetrykte eller trykt hvidt paa sort, hvormed Venezia-Irykkeren Erhard Ratdolt forsynede sine Bøger. Ogsaa de nordtyske Inkunabeltrykkere, saaledes f. Eks. Barth. Ghotan i Lübeck, anvendte træskaarne Indramninger, bestaaende af en hel Ramme eller Ramme sammensat af fire Stykker. Brede og ofte »arkitektonisk« prægede Titelrammer var overordentlig udbredte i tyske Reformations- og Renæssancetryk, og i Norden træffes de ældste Randlister i Chr. Pedersens Malmøtryk og i et Jürgen Richolff-Tryk fra 1526. Storslaaede Indramninger er anvendt saavel i Gustav Vasa-Bibelen fra 1541 og i Christian III.s Bibel fra 1550. En fremtrædende Brug af træskaarne Rammer og Rammegarniturer træffes bl.a, hos Amund Laurentsson og hos Lorentz Benedicht, der bl. a. lod alle Blade i sit Passionale fra 1573 indramme med nogle af ham selv skaarne Kartoucherammer, men Benedicht og hans samtidige anvendte tillige i vid Udstrækning brede Røskenrammer. I det 17. Aarhundrede foretrækkes i Stedet for Renæssancens voldsomme Dekorationsrammer Røskenrammer, Dobbeltlinier o.1., og selv om Brugen af Randlister efterhaanden bliver mere sjælden, træffer man ogsaa i de følgende Aarhundreder en Del Eksempler paa Randlister udført i Kobberstik, Typografi e.l., ligesom i den nyere Tid William Morris og hans Elever i deres Forsøg paa at efterligne Inkunabeltidens Bøger i vidt Omfang har benyttet brede Ornamentrammer. P. B. Rantzau, Christian (1683—1771), Greve, dansk Bogsamler. Statsmand. Hørte til den vidtforgrenede holstenske Adelsslægt, som spillede en saa betydelig Rolle i Danmarks Historie, og blandt hvis Medlemmer mange var levende litterært og bogligt interesserede. R. var Fjer af et stort Bibliotek, og han skænkede ved flere Lejligheder Bøger bort til offentlige Samlinger, saaledes — da han var Vicestatholder i Norge (1731-39) - til Biblioteket ved Katedralskolen i Kristiania. Mest kendt er dog hans Boggave til Universitetsbiblioteket i København; i 1731 overdrog han dette en Samling kostelige danske Middelalderhaandskrifter, deriblandt det saakaldte Næstved Kalendarium og det eneste eksisterende Haandskrift af Andreas Sunesøns »Hexaëmeron«; disse Haandskrifter, ialt 15, som R. gennem sin Slægt havde fra Arild Huitfeldt, overgik i 1938 fra Universitetsbiblioteket til Det kgl. Bibliotek. Ł. D. Rantzau, H enrik (1526—98), dansk Bogsamler, Statsmand. Sin største politiske Indsats øvede han som Statholder i Slesvig-Holsten (1556—98), men sin Navnkundighed skylder han ikke mindst sin Virksomhed indenfor Datidens Kulturliv. Han omgav sig paa sine mange Godser med Videnskabsmænd, Kunstnere og Forfatter, og hans Rigdom tillod ham at optræde som Mæcen i stor Stil, Slottet Breitenburg ved Itzehoe var hans Hovedsæde, og her installerede han i pragtfulde Omgivelser sit Bibliotek, der vandt europæisk Ry som et af Tidens ypperste. Samlingen naaede efterhaanden op paa 6300 Bind, væsentlig Humaniora med mange store Sjældenheder; de fleste af Bøgerne var indbundet i smukke, lyse Renæssancebind med R.s Superexlibris. Biblioteket forblev i Slægtens Eje i de to følgende Generationer, indtil det under Trediveaarskrigen faldt i Wallensteins Hænder, da Breitenburg erobredes af hans Tropper i 1627. Derefter splittedes Samlingen, og Flertallet af Bøgerne er siden gaaet tabt. Universitetsbiblioteket i Prag ejer nu Størstedelen af de bevarede Rester, ca. 200 Bind, og enkelte Bøger er havnet i forskellige tyske Biblioteker, Ogsaa i de nordiske Lande er enkelte af R.s Bøger bevarede, saaledes ca. 30 i Danmark (Hovedparten i Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket), og i Sverige findes en halv Snes Bind, af hvilke de fleste hidrører fra Magnus Gabriel de la Gardies Bibliotek. M. Posselt: Die Bibliothek Heinrich Rantzaus (Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig—Holstein—