254 Radering — Ramström Teknik. En plansleben og poleret Kobberplade opvarmes og dækkes med en Atsgrund, som sodes med en Fakkel. AÆtsgrunden, der er sammensat af Asfalt, Voks, Mastiks, Colofonium og Beg, er uangribelig for Atsvædsken (Jernklorid eller Skedevand). Ved Hjælp af Radérnaale af forskellig Finhed ridses AÆtsgrunden bort, hvor sorte Streger ønskes paa det færdige Blad. Naar de blottede Linier udsættes for Syrens Paavirkning, bliver de staaende i Metallet, som renskylles. Ved gentagen Grundering og AÆtsning kan særlige Partier fremhæves, f. Eks. Skyggerne, hvorved Helheden bliver kontrastrig og nuanceret. Eventuelle Rettelser foretages med Skraberen eller Polérstaalet, Radererens »Viskelæder«. Alt som Arbejdet skrider frem, tager Kunstneren Prøvetryk af de forskellige »État«er, Pladetilstande. Den bløde Overflade tillader en let og hurtig Linieføring til Forskel fra Kobberstikkets; i Modsætning til dette har AÆtsningens Streger stump Afslutning. Raderingen indridses enten direkte (alla prima) eller efter tegnet Forlæg, som kalkeres omvendt over paa Pladen, Trykningen foregaar paa samme Maade som for → Kobberstikkets Vedkommende. Ogsaa her gælder det, at Pladeranden maa være ubeskaaret paa det færdige Blad, dersom det skal bevare sin Værdi. Da Pladen efterhaanden slides i Kobbertrykpressen, er det kun muligt at tage et begrænset Antal Tryk (c.200). I vor Tid kan man ad galvanisk Vej beskytte Kobberet med et fint Staalovertræk, der gør det mere modstandsdygtigt. Koldnaalsraderingen, der opstaar ved direkte Gravering i Pladen, er i Virkeligheden en Kobberstiksteknik. Af andre Metoder ad AÆtsningens Vej bør nævnes Vernis-mou-Raderingen (19. Aarhundrede), som forudsætter en blød, elastisk AÆtsgrund, hvorved Stregerne faar et kornet Præg. En lignende Effekt for Fladernes Vedkommende opnaas ved → Akvatintaraderingen ved Hjælp af et Pulver (Colofonium), som fordeles over Atsgrunden og danner Porer, alt efter den tilsigtede Styrkegrad. Endelig kan man fremstille Farveraderinger og Farveakvatinta ved Brug af flere Farveplader. J. B. H. Rafn, A ag e (f. 1890), dansk Arkitekt. Tog Afgangseksamen fra Kunstakademiet i 1919; selvstændig Arkitekt-Virksomhed siden 1916. Da der i Aarene omkring den første Verdenskrigs Afslutning indenfor grafiske Kredse i Danmark opstod en Bevægelse til Fordel for en Ny-Orientering i Bogtypografien fandt denne Tilslutning hos adskillige af Tidens unge Arkitekter, og blandt de reformivrige var R. »Bogen om Liselund« (1918), som R. tilrettelagde for »Foreningen af 3, December 1892«, repræsenterer med sin stærkt skudte Sats det lyse, slanke Satsbillede og Rubrikkernes Placering et afgjort Brud med de typografiske Principper, der havde været raadende i Danmark siden Fr. Hendriksens Dage. E. D. Rahmström, Gustav Henning (född 1890). Antikvarisk bokhandlare, först i Borlänge, sedan 1928 i Stockholm. Började samla exlibris omkring 1920 och har sammanbragt en samling av ungefär 18,000 exlibris, varav ca. 15,000 svenska. Har även en betydande samling exlibrislitteratur. En av stiftarna av »Svenska exlibrisföreningen«, vars styrelse han tillhört sedan föreningens början, varjämte han är redaktör för dess medlemsblad. Revisor i »Svenska numismatiska föreningen« och Sällskapet »Vallonättlingar«, för vars medlemsblad »Vallonättlingen« han är redaktör. A. B. Rakeldybtryk. Se Dybtryk. Ramme, i Typografien Betegnelse for en som oftest firkantet typografisk opsat Ramme omkring Tekst bestaaende enten af Messingstreger eller en Kombination af Streger eller ornamenterede Blystykker, som fremstilles af Skriftstøberierne i mange Mønstre og Størrelser. H.T. Ramschbuchhandel, i Tyskland en særlig Gren af Boghandelen, der beskæftiger sig med Køb og Salg af Restoplag. Andre Salgskanaler for Restoplag er »modernes Antiquariat« og »Grossantiquariat«. A. F. Ramström, C a r 1 (1862—1943), svensk boktryckare. Efter examen vid Tekniska högskolan och boktryckeritekniska studier i Europa och Amerika kallades R. 1886 till teknisk chef hos P.A. Norstedt & Söner. Här kvarstod han till 1913 och genomförde därunder en grundlig modernisering av den tryckeritekniska verksamheten, Han författade också minnesskriften »Aktiebolaget P.A. Norstedt & Söner«, 1904, till firmans 80-årsjubileum. 1913 blev han verkställande direktör i den nybildade koncernen »Sveriges litografiska tryckerier« (Esselte), där han kvarstod till 1932. Dess organisation och riktlinjerna för dess verksamhet är i huvudsak R:s verk.