258 Rawlinson — Reformationslitteratur vede sig mange Rariteter, deriblandt sjældne Middelalder-Haandskrifter og engelsk Litteratur fra det 16. Aarhundrede. Økonomiske Vanskeligheder tvang i 1721 R. til at sælge ud af sin Samling, og efter hans Død blev den resterende Del af hans Kæmpebibliotek solgt ved en Række Auktioner, der varede lige til 1734. W.Y. Fletcher: English Book Collectors, 1902, S. 186—90. E, D. Realkatalog. Se Systematisk Katalog. Recension, en kritisk eller bedømmende Anmeldelse eller Behandling af et nyudkommet Skrift, eller Betegnelse for en ny, kritisk Udgave af en som oftest ældre Tekst. I sidstnævnte Betydning anvendes Udtrykket hyppigst, naar Talen er om en Udgave af et antikt Litteraturværk. Recenserende Bibliografi er en Bibliografi, hvor hver Titel er ledsaget af en Bedømmelse eller Karakteristik. P. B. Reclam, Anton Philipp (1807—96) grundlagde 1828 i Leipzig Forlaget Philipp R. jun., som fik Verdensry, da han og Sønnen Hans Heinrich R. (1840-1920) 1867 med Goethes Faust som Nr.1 paabegyndte Udsendelsen af »Universal-Bibliothek«, de berømte Billigudgaver (i mange Aar 20 Pf. pr. Nr.). Det gamle »Universal-Bibliothek« omfattede 1946 7,600 Numre, tilsammen trykt i næsten 300 Mill. Eksplr. 1943—44 led Firmaet svære Skader som Følge af Bombeangreb. — 1947 oprettedes i Stuttgart Reclam-Verlag, hvis Hovedformaal er Genopbygningen af »Universal-Bibliothek«. A. Meiner: Reclam, eine Geschichte der Universal-Bibliothek, 1942. Rectoside, Forsiden af et Blad (Bagsiden kaldes verso). I Middelalderhaandskrifter, hvor Bladene, og ikke Siderne, blev nummereret fortløbende, betegnedes Rectosiden med et r, £. Eks. 5r. E. D. Reenpää. Se Renqvist, Alvar. Referencearbejde, Betegnelse for den Del af Biblioteksarbejdet, der gaar ud paa at yde Biblioteksbenytterne en kyndig Hjælp til at benytte Bibliotekets bibliografiske Apparat, dets Kataloger og dets Samlinger. Referencearbejdet spænder meget vidt, fra Fremskaffelse af ganske enkle Oplysninger, der kan findes i Opslagsværker og Haandbøger, til Udarbejdelsen af Litteraturlister, almindelig Biblioteksvejledning for Laanere og til speciel Vejledning for Forskere. Referencearbejdet, der i høj Grad maa bygge paa → Referencebiblioteker, betyder overordentlig meget i moderne Biblioteker saavel Folkebiblioteker som Forskningsbiblioteker. J. I. Wyer: Reference Work, 1930; P. Butler: The Reference Function of the Library, 1943; M. H u tchins: Introduction to Reference Work, 1944; J. Lehm Laursen: Læsesalen og Læsesalsarbejdet (Lærebog i Biblioteksteknik, V, 1952); Ø. Anker: Referansetjenesten ved et forskningsbibliotek (Bok og Bibliotek, XIX, 1952); L. F. Mc Colvin: The Organization of Reference Services. (Library Association Record, LVI, 1954); S. Rothstein: Development of Reference Services through Academic Traditions, Public Library Practice and Special Librarianship (ACRL Monographs, XIV, 1955). P. B. Referencebiblioteker, Betegnelse for saadanne → Haandbiblioteker, der bl.a. tjener som Grundlag for → Referencearbejdet. Mange Biblioteker er udelukkende opbygget med dette Arbejde for Øje £f. Eks. Institut- og Seminarbiblioteker, Industribiblioteker m.v., medens andre Referencebiblioteker er en Del af et andet og større Bibliotek, saaledes som f. Eks. Læsesalenes Præsensbiblioteker. P. B. Reformationslitteratur. Det 16. Aarhundredes Reformations- og Modreformationsbevægelser og Bogtrykkerkunsten paavirkede gensidigt hinanden i overordentlig høj Grad. For første Gang blev Bogtrykkerkunsten taget i Anvendelse i Massepropagandaen, og Reformationstidens store Behov for Bogtrykkere betød en økonomisk, men langtfra nogen kvalitetsmæssig Opblomstring for Faget. Ikke mindst i Tyskland voksede Antallet af Trykkerier, hvorfra udgik en stadig Strøm af polemisk Materiale meget ofte i Form af Pamfletter, Flyveblade, Smaaskrifter o.l., et Materiale der bibliografisk set bl. a. paa Grund af talrige Eftertryk, Anonymer o.1. frembyder meget store Vanskeligheder. Det kan eksempelvis nævnes, at Luthers »Sermon von Ablass und Gnade« udkom 1518—20 i 22 Udgaver, hans Oversættelse af det nye Testamente i Aarene 1522—34 i 85 Udgaver og indtil Midten af 1520rne regner man med, at der forelaa et Par Tusinde Udgaver af Luthers forskellige Skrifter. Det mest berømte Luthertryk er uden Tvivl Luthers 95 Theser, som i 1517 blev opslaaet i Wittenberg. Af Originaltrykket, der formentligt er fremstillet af Wittenberg-Trykkeren Johann Grünenberg eller Rhau, er intet Eksemplar bevaret, medens der kendes henholdsvis to og tre Eksemplarer af de to Eftertryk, der blev trykt hos henholdsvis Melchior Lotter og Jakob Thanner i Leipzig. Bibliografisk Behandling af Reformationstidens næsten