Reformationslitteratur — Regenburg 259 uoverskuelige Bogproduktion er foretaget bl. a. af A. Kuczynski i »Thesaurus libellorum historiam reformationes illustrantium«, 1870—74 og i det seks bind store Værk af K. Schottenloher: »Bibliographie zur deutschen Geschichte im Zeitalter der Glaubenspaltung«, 1933—40. (2. Udg. 1956 ff.). Det er naturligvis ikke alene i Tyskland, at Reformationstidens religiøse og politiske Stridigheder gav Anledning til en stedse Stigning i Bogproduktionen, ogsaa i de nordiske Landes Boghistorie betegner Reformationen en Milepæl. De første danske reformatoriske Skrifter saaledes Hans Mikkelsens Oversættelse af det nye Testamente, maatte af Mangel paa hjemlige Trykkere fremstilles i Leipzig, men inden længe fik Reformationsbevægelsen sine egne Bogtrykkere. Til Viborg indkaldtes saaledes 1528 til Støtte for Hans Tausen Tyskeren Hans + Vingaard, der bl.a. trykte Hans Tausens Svar til Bispen af Odenses Sendebrev. Vingaard flyttede 1532 til København og trykte ogsaa her en lang Række lutherske Skrifter. I Malmø etableredes omtrent samtidigt, af Hensyn til den Reformationsbevægelse, der udgik herfra, under Ledelse af Oluf Ulricksøn et Trykkeri, hvorfra bl.a. udgik Frands Vormodsens Haandbog om den evangeliske Messe (1539). I samme By oprettede Chr. → Pedersen 1532 et Trykkeri, hvorfra bl. a. udgik den ældste bevarede Salmebog (1533). Den katolske Kirke knyttede Bogtrykkeren Poul Ræff til sig, og fra hans Presse i Aarhus udsendtes tre af Poul Helgesens Skrifter. Til Helgesens Hjemby, Roskilde, indkaldtes 1534 Tyskeren Hans → Barth, som virkede her til 1540 og bl. a. trykte tre Værker af Erasmus Roterodamus oversat af Helgesen. Mange af de Flyveblade, Pamfletter o.1., der udgik fra Reformationstidens Trykkerier, er ikke bevaret til Nutiden. Den lange Række af danske Reformationstryk afsluttedes med Christian IIIs store Bibel, trykt i København af Rostock-Trykkeren Ludwig Dietz. I Sverige tryktes fra 1525—30 flere Bøger end i hele den foregaaende Del af Aarhundredet. Fra det af Biskop Hans Brask i Söderköping i Aarene 1523—26 drevne Trykkeri udgik antilutherske Flyveblade,og det i 1525 genoprettede Kapitelstrykkeri i Uppsala stod ligeledes i Katolicismens Tjeneste. Begge Trykkerier blev dog paa Gustav Vasas Befaling nedlagt i 1526, og i Stedet oprettedes i Stockholm det kongelige Trykkeri, hvorfra samme Aar udgik Sveriges første Reformationstryk, Olaus 17* Petris »Een nyttwgh wnderwijsning om menniskonens fall«. Samme Aar udkom en Oversættelse af det nye Testamente og 1528 en Oversættelse af Luthers Postille, og senere kom andre reformatoriske Skrifter. Det kgl. Trykkeri trykte endvidere Finlands Reformator, Michael Agricolas Bønnebog (1544) og hans Oversættelse til Finsk af det nye Testamente og af Kirkehaandbogen (1548 og 1549). Den svenske Reformationstids største Værk, Gustav Vasa Bibelen blev trykt i Uppsala 1541. O. Clemen: Die lutherische Reformation und der Buchdruck, 1939; K.Schottenloher: Bücher bewegten die Welt, I, 1951. P.B. Refsum, Hans Mathæus (1859—1936), norsk bokbindermester. Etter endt utdannelse i Norge og U.S.A. etablerte han i 1887 egen forretning i Oslo. R. var en foregangsmann i Norge for det håndverksmessige, kunstnerisk høytstående bokbind. Som resultat av samarbeid med kjente kunstnere er en lang rekke kunstneriske bind sendt ut fra hans verksted. »Refsumbind« ble en kvalitetsbetegnelse i Norge. R. hadde også mange tillitsverv i håndverkernes organisasjoner, særlig bokbindernes. I 1919 overdro han forretningen til sin sønn Hermod Trygve R. (f. 1890), som etter en grundig utdannelse hos sin far og i England og Tyskland, har ført firmaets tradisjoner videre. T.B. Kielland, A.Nygård-Nilssen, W. P.Sommerfeldt: Bokbinderkunst til fest og hverdag, 1937. P.K. Regenburg, August (1815—95), dansk Bogsamler og Embedsmand. Var i en Aarrække den ledende i Forvaltningen af Hertugdømmet Slesvigs Kirke- og Skolevæsen, og hans brændende Interesse for det slesvigske Spørgsmaal afspejlede sig i det ca. 22,000 Bind store historiske Bibliotek, han samlede sig gennem Aarene, Omtrent en Trediedel af det havde direkte Relation til Sønderjylland og først og fremmest til Forholdene her før 1864. Nogle Aar efter Afstaaelsen af Sønderjylland blev R. Stiftamtmand i Aarhus, og i 1894 skænkede han sin Samling til Aarhus Katedralskoles Bibliotek, hvorfra den i 1902 overførtes til det nyoprettede Statsbibliotek i Aarhus, hvor den stadig holdes som en Særsamling. Over den Del af Samlingen, der vedrører Sønderjylland og de slesvigske Krige, findes i Aarhus Katedralskoles Indbydelsesskrift 1896—98 en af J. Hoffmeyer udarbejdet Katalog. Stiftamtmand, Dr. phil. August Regenburg. Et Hundredaarsminde. Udgivet af Statsbiblioteket i Aarhus, 1915. P. B.