Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Reformationslitteratur
- Refsum, Hans Mathæus
- Regenburg, August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationslitteratur — Regenburg 259
uoverskuelige Bogproduktion er foretaget bl. a.
af A. Kuczynski i »Thesaurus libellorum
historiam reformationes illustrantium«, 1870—74 og
i det seks bind store Værk af K. Schottenloher:
»Bibliographie zur deutschen Geschichte im
Zeitalter der Glaubenspaltung«, 1933—40.
(2. Udg. 1956 ff.).
Det er naturligvis ikke alene i Tyskland, at
Reformationstidens religiøse og politiske
Stridigheder gav Anledning til en stedse Stigning
i Bogproduktionen, ogsaa i de nordiske
Landes Boghistorie betegner Reformationen en
Milepæl.
De første danske reformatoriske Skrifter
saaledes Hans Mikkelsens Oversættelse af det
nye Testamente, maatte af Mangel paa
hjemlige Trykkere fremstilles i Leipzig, men inden
længe fik Reformationsbevægelsen sine egne
Bogtrykkere. Til Viborg indkaldtes saaledes
1528 til Støtte for Hans Tausen Tyskeren Hans
+ Vingaard, der bl.a. trykte Hans Tausens
Svar til Bispen af Odenses Sendebrev.
Vingaard flyttede 1532 til København og trykte
ogsaa her en lang Række lutherske Skrifter.
I Malmø etableredes omtrent samtidigt, af
Hensyn til den Reformationsbevægelse, der
udgik herfra, under Ledelse af Oluf Ulricksøn
et Trykkeri, hvorfra bl.a. udgik Frands
Vormodsens Haandbog om den evangeliske
Messe (1539). I samme By oprettede Chr.
→ Pedersen 1532 et Trykkeri, hvorfra bl. a.
udgik den ældste bevarede Salmebog (1533).
Den katolske Kirke knyttede Bogtrykkeren
Poul Ræff til sig, og fra hans Presse i Aarhus
udsendtes tre af Poul Helgesens Skrifter. Til
Helgesens Hjemby, Roskilde, indkaldtes 1534
Tyskeren Hans → Barth, som virkede her til
1540 og bl. a. trykte tre Værker af Erasmus
Roterodamus oversat af Helgesen. Mange af de
Flyveblade, Pamfletter o.1., der udgik fra
Reformationstidens Trykkerier, er ikke bevaret
til Nutiden. Den lange Række af danske
Reformationstryk afsluttedes med Christian IIIs
store Bibel, trykt i København af
Rostock-Trykkeren Ludwig Dietz.
I Sverige tryktes fra 1525—30 flere Bøger
end i hele den foregaaende Del af
Aarhundredet. Fra det af Biskop Hans Brask i
Söderköping i Aarene 1523—26 drevne Trykkeri
udgik antilutherske Flyveblade,og det i 1525
genoprettede Kapitelstrykkeri i Uppsala stod
ligeledes i Katolicismens Tjeneste. Begge
Trykkerier blev dog paa Gustav Vasas Befaling
nedlagt i 1526, og i Stedet oprettedes i Stockholm
det kongelige Trykkeri, hvorfra samme Aar
udgik Sveriges første Reformationstryk, Olaus
17*
Petris »Een nyttwgh wnderwijsning om
menniskonens fall«. Samme Aar udkom en
Oversættelse af det nye Testamente og 1528 en
Oversættelse af Luthers Postille, og senere kom
andre reformatoriske Skrifter. Det kgl.
Trykkeri trykte endvidere Finlands Reformator,
Michael Agricolas Bønnebog (1544) og hans
Oversættelse til Finsk af det nye Testamente
og af Kirkehaandbogen (1548 og 1549). Den
svenske Reformationstids største Værk, Gustav
Vasa Bibelen blev trykt i Uppsala 1541.
O. Clemen: Die lutherische Reformation und der
Buchdruck, 1939; K.Schottenloher: Bücher
bewegten die Welt, I, 1951. P.B.
Refsum, Hans Mathæus (1859—1936),
norsk bokbindermester. Etter endt utdannelse
i Norge og U.S.A. etablerte han i 1887 egen
forretning i Oslo. R. var en foregangsmann i
Norge for det håndverksmessige, kunstnerisk
høytstående bokbind. Som resultat av
samarbeid med kjente kunstnere er en lang rekke
kunstneriske bind sendt ut fra hans verksted.
»Refsumbind« ble en kvalitetsbetegnelse i
Norge. R. hadde også mange tillitsverv i
håndverkernes organisasjoner, særlig
bokbindernes. I 1919 overdro han forretningen til sin
sønn Hermod Trygve R. (f. 1890), som etter en
grundig utdannelse hos sin far og i England og
Tyskland, har ført firmaets tradisjoner videre.
T.B. Kielland, A.Nygård-Nilssen, W.
P.Sommerfeldt: Bokbinderkunst til fest og
hverdag, 1937. P.K.
Regenburg, August (1815—95), dansk
Bogsamler og Embedsmand. Var i en
Aarrække den ledende i Forvaltningen af
Hertugdømmet Slesvigs Kirke- og Skolevæsen, og
hans brændende Interesse for det slesvigske
Spørgsmaal afspejlede sig i det ca. 22,000
Bind store historiske Bibliotek, han samlede
sig gennem Aarene, Omtrent en Trediedel af
det havde direkte Relation til Sønderjylland
og først og fremmest til Forholdene her før
1864. Nogle Aar efter Afstaaelsen af
Sønderjylland blev R. Stiftamtmand i Aarhus, og i
1894 skænkede han sin Samling til Aarhus
Katedralskoles Bibliotek, hvorfra den i 1902
overførtes til det nyoprettede Statsbibliotek i
Aarhus, hvor den stadig holdes som en
Særsamling. Over den Del af Samlingen, der
vedrører Sønderjylland og de slesvigske Krige,
findes i Aarhus Katedralskoles
Indbydelsesskrift 1896—98 en af J. Hoffmeyer udarbejdet
Katalog.
Stiftamtmand, Dr. phil. August Regenburg. Et
Hundredaarsminde. Udgivet af Statsbiblioteket i Aarhus, 1915.
P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0263.html