266 Repertorium — Restoplag ler bestaaende af alfabetisk eller systematisk ordnede Seddel- eller Kortkartoteker med Bogtitler, Bogtrykkernavne e.l. P. B. Repertorium för Swenska Bokhandeln utkom 1822—23, redigerat av L. Hammarsköld, och innehöll bokannonser samt prenumerations- och subskriptionsanmälningar. N. P. Reproduktion er i de grafiske Fag Fællesbetegnelse for en Række forskellige Metoder til Gengivelse og Mangfoldiggørelse ad trykteknisk Vej af et Fotografi, Maleri, Tegning eller andet originalt Forlæg. Grafisk Reproduktion kan efter de anvendte Trykkemetoder deles i tre Grupper: → Højtryk, + Dybtryk og → Fladtryk. De tidligste Reproduktioner efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse blev udført som → Træsnit (Højtryk), der blev taget i Brug til Billedgengivelser i Enkelttryk og Bøger allerede omkring 1460 og stadig benyttes. Kun en Snes Aar senere fremkom de første i + Kobberstik udførte Illustrationer, og omtrent samtidig opstaar → Staalstikket, der ligesom Kobberstikket (og → Raderingen) er baseret paa Dybtryksprincippet. Til Fladtryk-Gruppen hører først og fremmest → Litografien, som blev opfundet i Slutningen af det 18. Aarhundrede, og → Offset, der først opstod omkring 1905. Siden → Kemigrafien og de → fotomekaniske Fremstillingsmetoder blev taget i Brug i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, er der sket en voldsom Udvikling i Reproduktionsteknikken; denne Udvikling har i de sidste Aartier taget yderligere Fart, især hvad angaar Fremstillingen af Klicheer til Illustrationer i Bøger og Blade, og de nyeste Reproduktionsmetoder muliggør i Dag Færdiggørelsen af en Kliché, der er klar til Trykning, faa Minutter efter at Originalen er fotograferet. N. Norvil: Praktisk Haandbog i Reproduktionsteknik, 1929; J. Z e d e1 e r: Reproduktionsteknik (En bog om bogen, 1950). E. D. Reproduktionsanstalt, Benævnelse paa en Virksomhed, der fremstiller Klicheer til Brug for Illustrering af Bøger, Aviser, Tidsskrifter og andre Tryksager. Klicheerne- fremstilles i de moderne Reproduktionsanstalter ad fotomekanisk og fototeknisk Vej (se under Autotypi og Stregætsning), og Arbejdet udføres af faglært Personale, der deles i fire Grupper: Retouchører, Fotografer, Kopister og Ætsere. De fleste Bogtrykkerier fremstiller ikke selv Klicheer til deres Tryksager, men lader dem udføre i Reproduktionsanstalter, hvorimod større Dagblade og store Bogtrykkerier ofte har knyttet egne Reproduktionsatelierer til deres Virksomhed. E. D. Resen, Peder Hansen (1625—88), dansk Bogsamler. Historiker, Retslærd. Efter en 6-aarig Udenlandsrejse blev R. 1657 Professor ved Københavns Universitet, 1664 tillige Borgmester og i 1672 Præsident i København. Sin Interesse for Bøger havde R. taget i Arv fra sin Fader, Professor Hans Hansen R. og Bedstefader Biskop Hans Poulsen R., og fra disse gik bl. a. en værdifuld Haandskriftsamling over i R.s Eje. Selv forøgede han sit Bibliotek dels gennem Indkøb paa sine Rejser og dels ved Erhvervelser paa københavnske Bogauktioner. I Kataloget over sit Bibliotek (1685) skriver R., at Formaalet med at han vilde skabe sig en Bogsamling var at raade Bod paa Universitetsbibliotekets Mangel paa juridisk og nordisk Litteratur. Hans Samling naaede efterhaanden op paa 7000 Bind og rummede store Sjældenheder, bl.a. henved 100 danske Palæotyper, af hvilke 3 trykt før 1500 (en af disse var Gotfred af Ghemens »Den danske Rimkrønike«, 1495, der nu i Danmark kun findes bevaret i eet komplet Eksemplar). R. skænkede sine Bøger til Universitetsbiblioteket, som overtog dem i 1685. Under den store Ildebrand i København i 1728 gik den enestaaende Samling til Grunde, og ved denne Lejlighed brændte ligeledes det 30 Folianter store Manuskript til R.s Hovedværk »Atlas Danicus«. G.Knudsen: Resens Atlas Danicus (Fortid og Nutid, XI, 1935—36); L.Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1946, S. 189—202. E. D. Respusblicæ, Se Elzevir. Restboghandel. Se Restoplag. Remainders og Restoplag er, trods Ordets almindelige Betydning, især kommet til at betegne Restoplag af Bøger, hvis Salg helt eller i det væsentlige er gaaet i Staa. Hvis Bøgerne overhovedet ikke skønnes salgbare, selv om Priserne reduceres stærkt, bruges (sælges) Restoplaget som Makulatur eller gaar paa Papirmøllen, men i nogle Tilfælde kan Forlagene dog begrænse deres Tab ved en Realisation, i de nordiske Lande ofte gennem en → Prisnedsættelse. Hvor denne er midlertidig eller kun omfatter en Del af Restoplaget, genindtræder den oprindelige Bogladepris, naar Nedsættelsen ophører. Det forekommer, at Restoplagene sælges samlet til een Aftager, i hvilket Tilfælde → Samhandelsreglerne fastsætter tilsvarende Tidsfri-