Reoler — Repertorium 265 Flytningen af Hylderne var ret besværlig, og de maatte tømmes for Bøger, naar den skulde foregaa. I Haandbiblioteker og i private Bogsamlinger er Træreoler med bevægelige Hylder, anbragt paa Stifter, stadig i Brug; derimod har Magasinreolerne i de sidste 6—7 Aartier gennemgaaet en stærk Udvikling, hvori Ingeniører har haft en væsentlig Andel. Man har taget Støbejernskonstruktioner i Brug ved Bogmagasinernes Opbygning, og Reolerne er ikke længere fritstaaende Inventar, men indgaar i Konstruktionen. → Lipmansystemet, opfundet 1885 af Tyskeren Robert Lipman, kendetegnes ved bærende bevægelige Sidestykker fastskruet i Hyldens Midterakse. En lignende Konstruktion var den af det amerikanske Firma Snead & Co. fremstillede »bracket stack«. Saavel Lipman som Snead og alle senere fremkomne Efterligninger eller Nykonstruktioner benytter Hylder af Staal i Stedet for af Træ, fordi Staalhylder kan gøres tyndere, er mindre brandfarlige, og især fordi Staalet ikke som Træet kan slaa sig. I de nyeste Typer af Staalreoler danner Hylden og dens Sidestykker et Hele, og med et Par Hægter paa Sidestykkernes Bagkant kan Hylden fastgøres i en Liste med Huller eller Savtakker paa Reolstativet i Midtaksen. Hylderne kan nu flyttes i fyldt Tilstand, og Indstilleligheden er efterhaanden bragt ned til 1—1,5 cm. Hylderne er kun ca. 5 mm tykke, og saavel selve Hyldens som Sidestykkernes Forkanter er ombøjet, saa at Bøgerne ikke beskadiges; Hylden faar derved tillige sin Bæreevne forøget. Staalet er i Reglen sprøjtelakeret i en graalig eller olivengrøn Tone. Reolhøjden er ca. 2,10 m og Længden af Hylderne ca. 1 m; med en Dybde af 25 cm kan de optage baade Oktav- og Kvartformater, men man har ogaa særlige Oktavhylder med en Dybde af 20 cm, foruden Foliohylder med 32—36 cm Dybde. Reolerne har et Fodstykke paa 10—15 cm Højde. I Læsesalsreoler er de to nederste Hylder ofte svagt skraanende, for at man lettere kan se de her opstillede Bøger; saadanne for Publikum tilgængelige Reoler belyses i Reglen med Lysstofrør anbragt paa Reolens Overkant, medens Magasinreolerne belyses med Loftslamper, der sidder med 2 m Afstand midt i Reolgadens Loft og er afskærmet saaledes, at de ikke blænder den, der træder ind i Reolgaden, men samtidig kaster Lyset ud over hele Reolfladen. En moderne Reol rummer 7 Oktavhylder og kan optage ca. 300 Bind. Selv med denne Pladsudnyttelse strækker mange Magasiners Kapacitet ikke til, og man har derfor søgt at gøre dem mere kompakte ved foran hvert Reolafsnit at anbringe hængende Rullereoler eller ved at stille 3 Dobbeltreoler tæt sammen og opløse dem i mindre Enheder hvorved den ydre Dobbeltreol kan svinges ud som en Dør og derved give Adgang baade til den udsvingede Reols Bagside og til Midterreolens Forside (Snead Compact Storage). Den nyeste Type er den af Schweizeren H.Ingold opfundne Compactus; her er et større Antal Dobbeltreoler (med tætsluttende Endevægge og derfor støvtætte) skudt helt sammen, men de kan bevæges med Motorkraft, saa der fremkommer en Reolgade paa det Sted, hvor man har Brug for det; naar en Bog er taget frem eller sat paa Plads, køres Reolerne atter sammen. Compactus-Systemet har allerede bredt sig til Tyskland og Frankrig og er begyndt at gøre sig gældende i de nordiske Lande og synes velegnet til sjældnere benyttet Litteratur. Medens Reolerne i de i dette Aarhundredes første Aartier byggede Magasiner optog højst 45 Procent af af Kubikindholdet, er man ved de forskellige Kompaktsystemer naaet op paa 65—70 Procent og ved Compactus paa et endnu større Tal. J.W.C1lark: The Care of Books, 1901; Georg Leyh i Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933; F. R ider: Compact Book Storage, 1949; W.Munthe: Fra boksalen til motorreolen (Norsk årbok for bibliotek og forskning, II, 1953); K.Gierow: Bibliotekens utrymmesproblem. Moderna försök till dess lösning (Biblioteksbladet, XXXVIII, 1953); F. J. Hill: The Compact Storage of Books: A Study of Methods and Equipment (Journal of Documentation, XI, 1955). S. D. Répertoire de Bibliographie française, stort anlagt fransk bibliografisk Værk, der var planlagt til at være en omfattende Nationalbibliografi indeholdende alle Bøger udkommet i Frankrig, i Kolonierne og i Udlandet i Tidsrummet 1501—1930. Første Bind af Værket er afsluttet i 1937 og omfattede Bogstaverne A—Angélique, og senere er publiceret 4 Hæfter (til og med Arthaud), men Værket maatte standse i 1941, og Udgivelsen vil næppe blive genoptaget. P.B. Repertorium, en især i ældre Tid almindelig Betegnelse for Opslagsværker indeholdende Samlinger af Afhandlinger indenfor et bestemt Fagomraade, Samlinger af Dokumenter e.l. Betegnelsen bruges endvidere om Fagbibliografier eller som Titel paa Periodica indeholdende Referater eller Recensioner af videnskabelige Afhandlinger. Udtrykket bruges ogsaa om biblioteksmæssige Hjælpemid-