268 Reusch — Richelieu visesamling samt en inkunabel (Cicero: Epistolae. Venetiis 1499). A. Thuesen: Bibliofilklubben. Medlemmer 1922— 1932, 1933. W.M. Reusner, Christopher, III, svensk bokbindare (1639—1698). Son av bokbindaren för hovstaten i Stockholm Christopher Reusner II verkade R., efter vederbörlig gesällvandring utomlands, som mästare i Stockholm 1674—98. Redan 1676 antagen till bokbindare åt den konstälskande riksänkedrottningen Hedvig Eleonora har R. spelat en central roll i bokbandshistorien. Liksom fallet varit med hans samtida Samuel Mearne i England har de flesta svenska band från 1600-talets senare del attribuerats till R. Liksom i England har i Sverige modern forskning bland hans oeuvre utskiljt flera olika verkstäder. Av de R. tillskrivna banden, som reproducerats av J. Rudbeck, har sålunda A. Hedberg visat, att fig. 47 utförts av Anders Andersson Bergman, fig. 53 av Georg Ihle och fig. 56 av Samuel Graff. Liksom dessa har R. nyttjat punkterade stämplar företrädesvis i en dekor à la Du Seuil med fileterna utbytta mot bårder. Hans stämplar övertogs av Nathanael Goldenau. J. Rudbeck: Svenska bokband, I, 1910; A. H edberg: Stockholms bokbindare, I (1460—1700), 1949; S.G. Lindberg: Bokband i Stockholm under 325 år, 1955. s. L. Revisionsaftryk. Saa snart en Trykform er sluttet (d.v.s., at Satsen er fastspændt) og indstillet i Maskinen, tages et saakaldt Revisionsaftryk, der tjener til Godkendelse af Format, eventuel Billedplacering, Konstatering om Korrekturfejl er rettet, og daarlige Bogstaver ombyttet. Endelig Trykning af Oplaget maa ikke foretages, før Revisionen er i Orden, og undertiden er een eller to Ekstrarevisioner paakrævet. P.D. Rewell, Oskar (1857—1930), finsk boksamlare, hovrättsråd vid Vasa hovrätt. R. ihopbragte åren 1890—1920 ett av Finlands värdefullaste privatbibliotek, med huvudvikt i juridik, historia och äldre finländsk litteratur i allmänhet. Han utgav över sin samling på ca. 10,000 band en tryckt katalog år 1920. Biblioteket finns i huvudsak bevarat i släktens ägo i Vasa. E. Rewell: O. Rewellin kirjasto (Suomen antikvaarinen kirjalehti 1942); E. J. Ellilä: Oma kirjastoni, 1949. K.-E. H. Rexine, Benævnelse for en Skindimitation, fremstillet af en Art Shirting med en særlig tæt Textur og præpareret specielt med Henblik paa Modstandsdygtighed overfor Slid og Fugtighed, Billigt og holdbart Overtræksmateriale til Bogbind. E. D. Rhau (eller R h a w), G e o r g (1488—1548), tysk Bogtrykker. Især kendt for sit Samarbejde med Luther, for hvem han i Wittenberg trykte flere Bøger, bl.a. Luthers store Katekismus (1529) og hans »Augsburger Konfession« (1531). Sin Bogtrykkervirksomhed havde han omkring 1525 overtaget efter Johann Rau (ogsaa kaldet Grunenberg), der var Luthers første Trykker. R. udsendte ligeledes flere af Melanchtons Skrifter, og iøvrigt trykte han en Mængde Børne- og Skolebøger. Bemærkelsesværdig blandt hans Produktion er en Pragtudgave af »Kinderglaube«, der var illustreret med Træsnit af Lucas Cranach d.y. R. var ogsaa Forfatter til og Udgiver af forskellige musikteoretiske Værker og udgav. forsynet med Nodetryk, den første protestantiske Salmebog (1524). W. Woelbing: Der Drucker und Musikverleger Georg Rhau, 1922. E. D. Riboldt, Wilken (1661—1711), dansk Bogillustrator. Maler. Virkede Størstedelen af sin Tid ved Christian V.s Hof og udsmykkede dennes Slotte med adskillige Malerier. Flere af hans Malerier er senere stukket i Kobber, og han har udført talrige Forlæg for Titelkobbere, især i Ligprædikener, saaaledes i Søren Gluds Ligprædiken over Christen Skeel (1693). Til Holger Jacobæus’ store Barokværk »Museum Regium« (1696) har han tegnet et prægtigt Titelblad, der blev stukket af Hubert + Schaten. E. D. Richelieu, Jean Armand du Plessis d e (1585—1642), fransk Bogsamler. Kardinal. Var en overordentlig ihærdig Samler, der ad mange Veje, ogsaa politiske (f. Eks. gennem Konfiskationer) til Stadighed forøgede sin Bogsamling. Han knyttede adskillige bogkyndige Raadgivere til sig, deriblandt den berømte Gabriel → Naudé, der gennem en Aarrække bestyrede R.s Bibliotek, R.havde Planer om at stifte det første offentlige Bibliotek i Frankrig, men først efter hans Død blev disse Planer virkeliggjort af Kardinal → Mazarin. R.grundlagde i 1631 Frankrigs første Avis »La Gazette« og oprettede 1640 »Imprimerie Royale« i Paris, hvorfra der i de følgende Aar udgik en lang Række Værker af høj teknisk og kunstnerisk Kvalitet, saaledes.