Richelieu — Richter 269 en pragtfuld latinsk Bibel (1642) og en Polyglotbibel i 10 Bind (1644). E. Bonaffe: Recherches sur les collections de Richelieu, 1883. Z. D. Richolff, Georg (den ældre) (død 1518), tysk Bogtrykker. Drev Bogtrykkeri i Lübeck fra 1501, derefter i Münster (1508), vendte 1510 tilbage til Lübeck. Fremstillede væsentligt religiøse Tryksager og Lærebøger. Sit betydeligste Værk, Alanus de Rupe: »Psalterium beatae Mariae virginis«, trykte han (1506) for den svenske Rigsforstander Svante Sture. Hans Søn Georg (Jürgen) → R. videreførte hans Trykkeri efter hans Død. E.D. Richolff, Georg (Jürgen) (den yngre) (død 1573), tysk-svensk Bogtrykker, Søn af foranstaaende G. R. (den ældre), Virksom i Lübeck indtil 1525, derefter nogle Aar i Sverige, hvor hans Navn som Trykker tidligst findes i to katolske Andagtsbøger, trykt i Uppsala 1525. I 1526 er R. i Stockholm, hvor han efter Gustav Vasas Opfordring indrettede det nye kongelige Bogtrykkeri, og hvor han samme Aar bl.a. trykte det første svenske Reformationsskrift, Olaus Petris »Een nyttwgh wnderwijsning«, og det nye Testamente, der er et af de smukkeste svenske 16. Aarhundrede Tryk. Fra 1527 til 1539 er R. atter bosat i Tyskland, dels i Hamburg og dels i Lübeck. I 1539 blev han af Gustav Vasa paany kaldt til Sverige, og i 1540—41 trykte han i Uppsala, hvortil det kongelige Trykkeri blev flyttet fra Stockholm, den første fuldstændige svenske Bibeloversættelse »Gustav Vasa-Biblen«, 1500-Tallets største svenske Trykarbejde. I 1541 vendte R. tilbage til Lübeck, hvor han drev Bogtrykkeri indtil sin Død. E.D. Richter, Adrian Ludwig (1803—84), tysk Illustrator og Tegner. Søn af Tegneren og Kobberstikkeren Karl August R. 1820 udgav R. sammen med Faderen »Siebzig malerische An- und Aussichten der Umgegend von Dresden« (Raderinger). Senere fulgte »Taschenbuch für den Besuch der sächsischen Schweiz«. R. har skabt en Række Værker, der med deres naive Gudhengivenhed og stille Humor er blevet tysk Folkeeje. Han bidrog med ca. 3000 Tegninger (stukne af engelske Staalstikkere) til Udsmykningen af »Das mahlerische und romantische Deutschland«, en Lovsang i 10 Bind til det tyske Landskab. Han illustrerede Goldsmiths »Landprediger von Wakefield« (1840) og leverede Forlæg til Træsnit til Musæus’ Eventyr (1842), »Alte und neue Studenten- und Volkslieder« (1843—45), Richter-Album (1848), »Spinnstuben Geschichten« (1849— 50), »Vater Unser« (1856), »Unser täglich Brot« (1866), H.C.Andersens Eventyr (16 Illustrationer) (1851), Hebels »Alemannische Gedichte« (1851), »Beschauliches und Erbauliches« (1851—55), samt til »Lied von der Glocke« og »Fürs Haus«, Alene i Aarene 1856—66 gjorde han Fortegninger til 1048 Træsnit, der blev skaaret i Stokkene af faglærte Xylografer., I sine figurrige Billedserier forener Kunstneren folkelig Poesi med troskyldig og umiddelbar Fortællelyst. Hans raderede Blade »Genova« (1845), »Rübezahl« (1848), »Die Christnacht« (1854) vidner om et fromt Kunstnersind og et inderligt Naturstudium (f. Eks. Landskabsætsningen »Castel Gandolfo« (1832). V. P. Mohn: L. Richter, 1896; W. Hoffmann: Ludwig Richter als Radierer, 1921; R. Schott: L. Richter, 1923; E. Kalkschmidt: Ludwig Richter, 1940. J. BH: Richter, Hans Kristoffer (1755— 1829), svensk bokbindare. Född i Sverige har R. i likhet med många yrkeskamrater denna tid förlagt sin gesällvandring österut — han hade verkat som bokbindare i S:t Petersburg i omkring tjugo år, när han 1791 återvände till Stockholm, där han 1793 blev mästare och 1812—14 var ålderman. R. var en av empirens främsta företrädare inom sitt yrke och nyttjade »etruskiska« stämplar, till en början på välbehandlat kalvskinn, senare på saffian pressat i schackbrädesmönster, oftast med slät rygg, fast eller lös. J. Rudbeck: Svenska bokband, II—III, 1913—14; G. M. Silfverstolpe: Bokbindare i Stockholm, 1930. S. L. Richter, Herm an (f. 1893), svensk biblioteksman, Fil. doktor 1929, docent i geografi samma år. E. o. amanuens vid Lunds universitetsbibliotek 1919, amanuens 1920, andre bibliotekarie 1929, förste bibliotekarie 1939. R. är en framstående kännare av historisk kartografi, särskilt svensk, och har inom detta område fortsatt den förnämliga traditionen från A.E.Nordenskiöld och E.W.Dahlgren. Bland hans arbeten inom detta område märkas: »Skånes karta från mitten av 1500-talet till omkring 1700« (doktorsavh.), »Cartographia scanensis. De äldsta förarbetena till en kartläggning av de skånska provinserna« (i »Svensk geografisk årsbok« 1930), »Les origines de la cartographie nationale en Suède« (i »Hyllningsskrift tillägn. Sven Hedin«, 1935), »Olaus Magnus och hans Carta marina« (i