Rimordbøger — Roberg 271 pemiddel har været anvist af Versteoretikere fra Hans Mikkelsen Ravn (1649) til vore Dage. Men Associationerne melder sig rigeligere, hvis man har Rimgrupperne samlet i en Ordbog, ordnet efter Endelser. Saadanne Værker skabes derfor i flere Lande under det 17. Aarhundredes Modersmaalsstudium, i Tyskland af Philip von Zesen 1641, i Danmark af Sprogdyrkere som Ravn (omtalt i hans Metrik, men Manuskript ikke kendt), Erik Pontoppidan (med latinsk Ordforklaring, bevaret i det kgl. Bibliotek, København, som GI. kgl. Saml. 3605,89) og Fr. Rostgaard. Ravn har Zesen som Forbillede og efterlignes selv af Svenskeren Andreas Arvidi, hvis Verslære fra 1651 indbefatter et lille Rimlexikon. I nyere Tid er danske Rimordbøger udarbejdet f. Eks. af E. Christiani 1888, Axel Sørensen 1900 (den fyldigste), Poul Sørensen m.fl. 1953, svenske af L. J.Z. Leksell 1907 og E. Odhner 1952. Sprogforskere faar af Rimordbøger Oplysning om Talesprogs- og Rimkonvention paa en given Tid; at det derudover ikke blot er Oversættere og Lejlighedspoeter, der har Glæde af saadanne Arbejder, viser Digteren Emil Aarestrups Rimordbog (Ny kgl. Saml. 2141,29), et omfattende Manuskript, der har krævet store Forarbejder. Rimordbøger kan ogsaa forme sig som Lister over Rim, der faktisk findes hos en bestemt Forfatter eller i visse Værker; en saadan Rimkonkordans (sv. rimarium) kan bidrage til nærmere sproglig Bestemmelse af visse Texter. Erik Dal. Rinman, S v en (född 1905), svensk biblioteksman och publicist. Amanuens 1933 vid Kungl, biblioteket i Stockholm, där han 1953 blev förste bibliotekarie. Var under flera år medredaktör av »Accessionskatalog för Sveriges offentliga bibliotek« och har utgivit ett antal bibliografier. R. har skildrat Svenska bokförläggareföreningens historia från dess grundande 1843 fram till 1887 i doktorsavhandlingen »Studier i svensk bokhandel«, 1951. Litteraturhistoriker till facket var R. under åren 1937—50 redaktör för tidskriften »Ord och Bild« och är verksam som litteraturkritiker, bl. a. i »Göteborgs handels- och sjöfartstidning«. Han har även varit verksam inom olika biblioteksorganisationer och är sedan 1952 ledamot i »Nordiska vetenskapliga bibliotekarieförbundet«. J.Ł. Ris, Betegnelse, som kan føres tilbage til Papirfremstillingens ældste Dage som gældende for en bestemt Papirmængde. Bøttepapir frem- stilledes i Poster paa 181 Ark, og af 3 Poster d.v.s. 543 Ark fik man efter Sortering et Ris med 500 Ark ved ulimet Papir eller 480 Ark ved limet Papir. Nu er i hele Skandinavien et Ris standardiseret som Betegnelse for et Papirkvantum paa 500 Ark, medens Arkantallet i et Ris tidligere var afhængig af Papirsorten og som Regel laa mellem 472 og 516 Ark, og visse Pakpapirsorter indeholdt endog kun 400 Ark pr. Ris. N.N. Rispapir fremstilles i Kina af en paa Formosa vildtvoksende og i Kina dyrket Plante Aralia Papyrifera. Dennes Marv opskæres spiralformigt, saa den danner et sammenhængende tyndt Blad, der er meget skørt, men dog finder Anvendelse til Akvarelmaling og kunstige Blomster. Rispapir har saaledes hverken noget med Risplanten eller egentligt Papir at gøre, men maa nærmest sammenlignes med Papyrus. N.N. Risvægt.SePapirvægt. Riverside Press, amerikansk Bogtrykkeri, grundlagt 1888 i Boston, Massachusets, U.S.A., af Henri O. Houghton og tilknyttet Bogforlaget Houghton, Mifflin og Co. Flere af U.S.A.s mest kendte Bogkunstnere og Skrifttegnere fra Tiden omkring Overgangen til det 20. Aarhundrede, f. Eks. Daniel Berkeley → Updike og Bruce → Rogers, har arbejdet for Riverside Press, og Trykkeriet har ved Siden af Forlagsbøger, hvoraf mange er af høj teknisk Kvalitet, udsendt en lang Række bibliofile Udgaver. Riverside Press’ Virksomhed har haft betydelig Indflydelse paa amerikansk Bogtypografi i vort Aarhundrede. E. D. Rjukan bibliotek i Tinn herred, Telemark, Norge, ble åpnet i 1914 som et selveiende bibliotek med støtte fra Dal sogn (Rjukan) og lokaler i Rjukan Folkets Hus. I 1919 ble biblioteket overtatt av sognet og flyttet i 1924 inn i egen nyoppført bygning med moderne lokaler med foredragssal og eget filmframvisningsanlegg. Bokstammen er på vel 40,000 bind og inneholder bl. a. en usedvanlig verdifull samling sosiologisk litteratur og spesielt litteratur om den internasjonale arbeiderbevegelse. Biblioteket er også kjent for sitt omfattende »extension work« med kurs- og forelesningsvirksomhet, kulturfilm etc. Det samarbeider med de 3 øvrige folkeboksamlinger i Tinn herred ifølge fellesreglement, har 2 filialer og flere utlånsstasjoner. A. A. Roberg, Lars (1664—1742), svensk boksamlare. Var 1697—1740 professor i anatomi