270 Richter — Rimordbøger »Ymer« 1939), »Kring den moderna Columbus-forskningen« (därst. 1942), det stora verket »Sveriges sjökarta« (1944; tills. m. P. Dahlgren) samt nytrycket av Andreas Bureus’ karta 1626 (1936; tills. m. W.Norlind). Utom sitt huvudområde har R. också ägnat sig åt en omfattande studie av Sveriges kuster (»Studier över den yttre strandzonens dynamik och morfologi inom södra Östersjöområdets flackkust« (i »Svensk geografisk årsbok« 1934 och 1936). I hans bibliografiska författarskap ingår bl. a, »Bidrag till en förteckning över viktigare kartor utom texten i svenska bokarbeten åren 1925—30« (i »Svensk geografisk årsbok« 1933), »Svensk geografisk bibliografi«, omfattande litteraturen för åren 1924—33 (i »Svensk geografisk årsbok« 1925—34) samt en förteckning över Lunds domkyrkas arkiv (1948; tills. m. G. Wetterberg). W.N. Rigsdagsbiblioteker. Se biblioteker. Rimkrønike, Historiske Fremstillinger paa Vers er en især i Middelalderen meget almindelig Digtart, der udgør et Sidestykke til de romantiske, versificerede Ridderromaner og staar i en vis Forbindelse med Folkevisen, Chansons de Geste o.1. Den rimede Krønikeform har sit Udspring i den anglonormanniske Litteratur i Frankrig, og ved Midten af det 12. Aarhundrede forfattede Englænderen Robert Wace to versificerede Krøniker om engelske Konger og normanniske Hertuger »Roman de Brut« og »Roman de Rou«; i sidstnævnte er Titelpersonen den dansk-normanniske Høvding Rollo. Rimkrøniker var desuden meget udbredte bl.a. i Tyskland og ogsaa i den nordiske Middelalderlitteratur spiller Rimkrøniker en fremtrædende Rolle. Under tydeligt Paavirkning af tyske og muligvis liflandske Rimkrøniker fremkom i Sverige i Begyndelsen af det 14. Aarhundrede den første nordiske Rimkrønike »Erikskrøniken«, der er digtet til Ære for Hertug Erik, Søn af Magnus Ladelaas (udgivet af Rolf Pipping i »Svenska Fornskriftsällskapets Samlingar«, XLVI, 1921). Et Aarhundrede senere fremkom »Karlskrönikan« (udgivet i Facsimile af O. Wieselgren, 1938), der forherliger Karl Knutsson, og en Fortsættelse heraf er de saakaldte »Sturekrøniker« fra Slutningen af det 15. Aarhundrede. Fra samme Tid stammer ogsaa den saakaldte »Lilla Rimkrönikan«, der i knap 500 Vers fortæller om Kongerækken fra Erik til Kristoffer af Bayern. De svenske Rimkrøniker er udgivet af C. E. Klemming i »Svenska Parlam en ts- Fornskriftsällskapets Samlingar«, XVII, 1865 —68 og paa moderne Svensk af A.Rydfors (1925). I den nævnte Lille Rimkrønike findes flere Partier, der næsten uændret er taget fra et af den danske Middelalders Hovedværker, den danske Rimkrønike. Denne forekom færdig afsluttet i Slutningen af det 15. Aarhundrede og beretter om noget over hundrede Konger fra Kong Dan til Christian II. En i Haandskrift bevaret plattysk Oversættelse tilskriver en Broder Niels i Sorø Forfatterskabet, men det menes dog at Værket er blevet til i Samarbejde med flere, antagelig Munke i Sorø Kloster. Af den danske Rimkrønike er fornylig i Ericsbergs Slotsarkiv fremdraget et vigtigt Haandskriftfragment (fra 0.1490), men af den danske Tekst kendes iøvrigt kun et Par Fragmenter (begge i Kungl. Bibl. i Stockholm; Haandskriftet K41 er udgivet af Holger M. Nielsen 1895—1911). Rimkrøniken blev imidlertid af Gotfred af Ghemen i København bragt i Trykken i 1495 og er derved blevet berømt i dansk Boghistorie, idet det er den første Bog trykt paa Dansk og den første danske Bog med Træsnit; af Udgaven kendes kun eet komplet Eksemplar (i Universitetsbiblioteket i København). Rimkrøniken blev optrykt i 1508, 1533, 1534, 1555, 1573 og 1613, ligesom der er bevaret et Fragment af et Makulaturark af en Udgave fra 1501 eller 1504, men muligvis har der eksisteret Udgaver fra begge disse Aar. En fotolitografisk Udgave af 1495-Trykket blev fremstillet i 1873, ligesom det er udgivet af C. Molbech 1825 og af L. C. Müller 1851 (kun 8 Ark udkom). Desuden foreligger to folkelige Udgaver ved henholdsvis C.S.Ley (1841) og C.J. Brandt (1888). En ny Udgave af den danske Rimkrønike med Hensyntagen til alle foreliggende Tryk og alle kendte danske og nedertyske Haandskrifter er under Forberedelse ved Helge Toldberg. J. Brøndum-Nielsen: Om Rimkrønikens Sprogform og Tilblivelse, 1930; E. Lönnroth: Medeltidskrönikornas värld, 1941; H. Toldberg: De gamle tryk og håndskrifter af den danske Rimkrønike (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XLIII, 1956). r. B. Rimordbøger. Vil man overskue, hvilke Rim Sproget ejer paa en given Endelse, kan man kombinere denne med Rækken af de Konsonantkombinationer, der kan indlede en Stavelse, og saaledes se, at f. Eks. h, k, n, s, sk, t m. fl. giver Rim paa -ende; dette enkle Hjæl-