Salko — Salmebøger 289 betraktats som Finlands första egentliga bokförläggare. H.: Förlagsverksamheten i Finland, I, 1933. Sallander, Hans (född 1903), svensk biblioteksman. S. anställdes vid Uppsala universitetsbibliotek 1927 och blev där förste bibliotekarie 1956. Han har utgivit ett flertal bibliografiska samt bok- och lärdomshistoriska arbeten, bl.a. den stora katalogen över Erik → Wallers bibliotek (»Bibliotheca Walleriana«, 1—2, 1955) och en fortsättning av I. Collijns katalog över Uppsala universitetsbiblioteks inkunabler (»Katalog der Inkunabeln der Kgl. Universitätsbibliothek zu Uppsala: Neuerwerbungen seit dem Jahre 1907«, 1953). N. P. T. M. Sallberg, Harald (född 1895), svensk bokillustratör. S., som är en tekniskt ytterst mångsidig grafiker, är trägravyrens konstnärlige återupptäckare i Sverige. Hans första stora bokutsmyckning i denna teknik var Carl von Linné, »Fyra skrifter« (1939), ett huvudverk i svensk illustrationskonst; bland senare arbeten märkas Vilhelm Moberg: »Rid i natt« (1942), Sten Selander: »Fågelsång« (1943) samt Shakespeare: »En midsommarnattsdröm« (1946). Senare har S, även utfört bokillustrationer i tuschteckning, så i Knut Hagberg: »Öland« (1950) och »De bästa dikterna av tolv moderna svenska författare« redigerad av Ivar Öhman (1953). O. G. Carlsund: En bok — ett konstverk (Konstrevy 1940); I. W. Fischerström: Bokens konstnärer, 1950. L.T. Salmebøger. I de nordiske Lande betegner Ordet Salme oprindelig en gammeltestamentelig »Davids«salme (ty. Psalm, eng. psalm, fr. psaume), senere ogsaa et religiøst Digt i strofisk Form, beregnet til Sang (ty. geistlicher Gesang, eng. hymn, fr. cantique). Men Ordet Salmebog kan kun betegne en Samling af sidstnævnte Slags Digte; Salmebøger kan være med eller uden Noder, med eller uden Tillæg af Søndagstekster, Ritualer og Opbyggelsesskrifter, autoriserede eller uautoriserede, beregnede til Gudstjeneste eller Husandagt. Rækken af Salmebøger med kongelig Godkendelse, fra 16. Aarhundrede til Nutiden, beregnet for den enkelte Kirkegængers Brug ved Folkekirkens Gudstjeneste, er dog Kærnen i vort Begreb Salmebog. I Middelalderens Kirkesang var Menighedens Deltagelse med Sang paa Modersmaalet begrænset til et Minimum; ogsaa i nyere Tid 19. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. Il er i de katolske Lande Menighedssangen af beskedent Omfang, medens den reformerte Kirke synger Davidssalmer i strofisk Omdigtning. Salmer og Salmebøger i vor Forstand hører især Protestantismen til, Luther saa Modersmaalssangens og Melodiernes folkeligt-religiøse Muligheder, og allerede 1524 forelaa de første lutherske Smaasalmebøger. Luther selv skrev ikke mere end ca. 40 Salmer, men fremmede det digteriske og musikalske Arbejde i sin Kreds, og endnu inden hans Død staar Salmesangen i fuldt Flor. Næsten alle senere Perioder i tysk Protestantisme har deres Salmedigtere, -komponister og -bøger, og herfra modtager Norden en stadig Række Impulser, men de nordiske Lande og især Danmark fostrer selv Digtere af saa stort Format, at Salmesangen i disse Lande opnaar høj Kvalitet og tydeligt Særpræg. Sammenhængen med Oldkirkens, Middelalderens og den ældste Lutherdoms Tradition mærkes næsten altid, i Danmark særlig siden Grundtvig; Paavirkning fra engelsk Kirkeliv og Salmesang spores stærkt i visse kirkelige Retningers Repertoire, temmelig svagt i de egentlige Salmebøger. Reformationstidens Salmebøger er udgivet af Chr. Bruun i to Bd., 1865-66. Danmark, Den nye Kirkesang fænger øjeblikkeligt i Lutherdommens danske Arnesteder (Malmö, Viborg, Haderslev, København), og allerede 1528 udkommer de første Salmebøger ved Claus Mortensen i Malmö; andre af disse ældste Udgaver, der ikke alle er bevarede, trykkes af L. Dietz i Rostock. I Aarene 1544—68 udgives Hans Tausens ret store Salmebog i en Række delvis tabte Udgaver. Den ældste bevarede Udgave, hvoraf kun eet komplet Eksemplar er bevaret (i Karen Brahes Bibliotek), er trykt af Hans Vingaard 1553 (Facsimile-Udgave 1945). I en Del af de her nævnte Salmebøger findes eenstemmige Noder til visse Salmer, udført i Træ- eller maaske Metalsnit. Med Hans Thomissøns Salmebog trykt af Lorentz Benedicht i 1569, hvoraf kun eet komplet Eksemplar, i Biblioteket paa Herlufsholm, er bevaret (Facsimile-Udgave 1933), kodificeres det første lutherske Slægtleds Sang; Bogen skulde anskaffes af enhver Kirke og bruges ved Skolernes Sangundervisning, men har ikke været i Hvermands Haand. (Til Brug ved Korsang i Kirken udgaves 1573 Niels Jespersøns Graduale). Den store Bog med det fyldige Nodemateriale er blevet betegnet som »en udgiverindsats, der er uden sidestykke i den samlede tyske og danske