Samfundet til Udgivelse — Samlerværker 297 er blevet tilgodeset med Værker af Rang som »Östnordiska och latinska medeltidsordspråk« (ved A.Kock og Carl af Petersens, 1889—94), »Mariager Legendehaandskrift« (ved Gunnar Knudsen 1917—30), det vigtige Blandingshaandskrift »En Klosterbog fra Middelalderens Slutning« (ved Marius Kristensen, 1933) og ikke mindst »Kong Valdemars Jordebog« (ved Svend Aakjær, 1926—44). Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur videreførte og arvede det hensygnede »Nordiske Litteratursamfund«, der i Aarene 1847—70 havde udsendt 22 Værker, bl. a. en Række Sagaer, den islandske Lovbog Grágás (ved V.Finsen, 1850—70), danske Landskabslove, den danske → Lucidarius samt to Folkevisesamlinger, V. U. Hammershaimbs Færöiske kvæder, 1851—55, der historisk er meget betydningsfuld, og Sv. Grundtvig & Jón Sigurðssons »Íslenzk fornkvæði«, 1854— 59 (et afsluttende Hæfte først 1885), der den Dag i Dag er den eneste videnskabelige Udgave af islandske Viser. 50. årsberetning fra Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur, 1929 (og øvrige årsberetninger); L. N i e lsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937. Erik Dal. Samhandelsregler,. I de fleste Lande med ordnet Boghandel er de for Faget gældende Handelssædvaner i Forholdet mellem Forlæggere og Boghandlere og over for Publikum nedfældet i Leverings- og Samhandelsregler (svensk affärsregler). De vigtigste af disse Bestemmelser gælder Opretholdelsen og Beskyttelsen af den faste → Bogladepris, der overalt af Forlæggere og Boghandlere betragtes som et Gode og en Forudsætning for effektiv Bogspredning, hvilken Antagelse Udviklingen i en lang Række Lande synes at bekræfte. For Tiden gøres der fra Myndighedernes Side med Udgangspunkt i Monopollovgivningen flere Steder Attentat mod Bogladeprisen. Andre Forhold, som Samhandelsreglerne regulerer, er Rabatgivningen til Skoler og Biblioteker m.v. (se under Publikumsrabat), for saa vidt som disse Forhold ikke ved Myndighedernes Indgriben er unddraget Boghandelens Selvbestemmelsesret, samt Leveringsformerne (og Leveringspligten) Forlæggere og Boghandlere imellem (→ à condition, → fast Regning), → Prisnedsættelser, → Returret, → Aarsopgørelse, Saldering m. v. A, È. Samlaren, Tidskrift för svensk litteraturhistorisk forskning ([1880—1919:] Tidskrift utgifven af Svenska literatursällskapets ar- betsutskott) utges av »Svenska litteratursällskapet«, i Uppsala, sedan 1880, då sällskapet stiftades. Årgångarna från 1920 betecknas som »Ny följd«. »Samlaren« utkommer en gång om året; under korta perioder i början av 1880-talet och mitten av 1930-talet kom den dock i form av halvårshäften. Med tidskriften följer i regel som bilagor andra av »Svenska litteratursällskapet« utgivna skrifter. Ny följd, årg. 10 (1929) innehåller ett sammanfattande register till de 50 första årgångarna. — Tidskriften hade från början ett delvis mera allmänt bibliografiskt och lärdomshistoriskt innehåll men blev mycket snart väsentligen ett organ för litteraturhistoria i modernare mening. Alltifrån Henrik → Schücks ungdom har en ganska omfattande och viktig del av den litteraturhistoriska forskningen i Sverige publicerats i »Samlaren«, Inte minst gäller detta 1910- och 1920-talens bidrag från generationen närmast efter Schück. I stort sett har tidskriftens artiklar uteslutande ägnats den svenska litteraturens historiska utforskande. Under de senaste åren har dock gjort sig gällande en tendens att vidga Samlarens ram och bereda mera plats för allmän litteraturhistoria och allmänt litteraturvetenskapliga problem. — I Samlaren trycks »Svensk litteraturhistorisk årsbibliografi«, som för åren 1900—1935 sammanfattats och bearbetats i den separata volymen »Svensk litteraturhistorisk bibliografi«, 1900 —1935, Uppsala 1939—1950. Gunnar Svanfeldt. Samlerværker eller Samleværker. Herved forstaas Værker, der, som Regel under et forenende Synspunkt, indeholder Artikler og Afhandlinger af forskellige Forfattere, f. Eks. en Udgivelse som nærværende Leksikon. Derimod vil man i Boghandelen ikke betragte Periodica som Aviser og Tidsskrifter som Samlerværker, skønt de indholdsmæssigt falder ind under Definitionen ovenfor, ej heller Serier bestaaende af selvstændige Værker (Lovudgaver, Skoleudgaver) eller »Samlede Værker« (af een Forfatter). Om det forfatterretlige Forhold ved Samlerværker siger J. Hartvig Jacobsen i »Forlagsretten« (1951), at »Udgiveren af Samlerværker har samme udelukkende Ret til Offentliggørelse af det samlede Værk, som tilkommer Forfattere«, medens Forfatteren af det enkelte Bidrag, hvis ikke andet er vedtaget, bevarer Retten til dette. Jfr. herved § 3 i Lov om Forfatterret og Kunstnerret. I Kontrakten mellem Udgiveren og Forlæggeren maa det, ifølge samme