296 Salto — Samfundettil Udgivelse af ham selv, S. har ogsaa i en speciel Stentrykteknik udført en lang Række for ham karakteristiske Mønstre til Omslags- og Forsatspapirer og har derigennem virket for en Fornyelse af den gængse Ornamentik paa dette Omraade. P. la Cour: Axel Salto (Vor Tids Kunst, XXXII, 1940); L.Nielsen: Den danske Bog, 1941, S. 329—33; A. S alto: Salto Papir, 1943. E.D. Salvius, Lars (1706—73), svensk bokförläggare, boktryckare och tidskriftsutgivare. Efter studier i Uppsala och Abo blev S. kanslist och amanuens i Vetenskapsakademien men han kom att göra sin största insats som boktryckare och förläggare. Genom gifte med boktryckaren J.L.» Horrns änka kom han i besittning av dennes tryckeri och fick också uppdraget att vara Antikvitetsarkivets boktryckare. För den svenska boktryckerinäringen och bokhandeln blevo hans insatser av banbrytande betydelse. På hans initiativ tillkom nämligen 1752 → »Boktryckeri-societeten« och »Kungl. Maj:ts Nådige förordning för boktryckerierna i riket« (s. å.), genom vilket boktryckarnas fackliga och ekonomiska intressen tillvaratogos, författarrätten reglerades etc. Hans livliga intresse för yrkets tekniska sida betydde också en märkbar uppryckning för det svenska bokhantverket. S. var själv en flitig författare och utgivare; sin märkligaste insats gjorde han i detta hänseende genom »Lärda tidningar«, Sveriges första betydande litterära tidskrift, som han utgav från 1745 till sin död. H. Schück: Lars Salvius, 1929; S. E. Bring: Boktryckeri-societeten 1752—1800 (Svenska boktryckareföreningen 50 år, 1943, s. 9—146); N. G. Wollin: Sven- ska stilgjuteriet, Peter Mommas skapelse (Grafiska Institutets skriftserie III, 1947). B. O. Samfundet til den danske Literaturs Fremme. Stiftet 1827 af Biblioteksmanden Rasmus Nyerup, Historikeren F.L., Thaarup og Litteraten N.C. Øst o.a. med bl. a, det Formaal at foranstalte smukke og gode Udgaver af Nationallitteraturens ældre Frembringelser, at medvirke til Udgivelse af Skrifter, som ellers ikke ville kunne bringes i Trykken og ved Prisopgaver o.l. at fremkalde nye Skrifter. Dets Virksomhed var i flere Aar præget af visse organisatoriske Vanskeligheder, men det bestod dog indtil 1886, da dets fortjenstfulde Virksomhed i vidt Omfang blev overtaget af det 1879 stiftede → »Universitetsjubilæets danske Samfund«, som bl. a. videreførte den nedennævnte store Folkeviseudgave. Samfundet udgav eller foranledigede gennem Aarene udgivet en imponerende Række af meget værdifulde Værker, paa hvis bogtekniske Udstyr der blev lagt stor Vægt; nævnes kan saaledes Nyerups Udgave af Peder Laales Ordsprog (1828), Molbechs Udgave af Michaels Rimværker (1836), Werlauffs Det kgl. Biblioteks Historie (1844), Nyudgaven af Vedels Saxo-Oversættelse (1845—51), Ambr. Stubs Digte (1848—55), Johannes Ewalds Samlede Skrifter (1850—55), Christiern Pedersens Danske Skrifter (1851—55), Svend Grundtvigs Danmarks gamle Folkeviser (1853 ff, endnu uafsluttet), Th. Overskous Teaterhistorie (1854—66), Ludvig Holbergs Epistler (1865—76) og andre Skrifter af Holberg, Peder Palladius’ Visitatsbog (1867 og 1872), F. L. Liebenbergs Bidrag til den Oehlenschlægerske Literaturs Historie (1868—69), Chr. Bruuns Frederik Rostgaards Liv og Levnet (1870—71), N. M. Petersens Udvalgte Afhandlinger (1870—74), E. Tang Kristensens Jydske Folkeviser (1871), Justesen Ranchs Skuespil (1876—77), C. Rosenbergs Nordboernes Aandsliv (1878—85), P. M. Stolpes Dagspressen i Danmark (1878—82), A. D. Jørgensens Bog om Niels Stensen (1885) og en Række Oversættelser af antikke Forfattere, ligesom Samfundet bl.a, understøttede Udgivelsen af → Bibliotheca Danica. C. Bruun: Samfundet til den danske Literaturs Fremme 1827—77, 1877. P.B, Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur, dansk Udgiverselskab, stiftet 1879 af Svend Grundtvig, → L. Wimmer, → M. Lorenzen, Kr. → Kålund og Vilhelm Thomsen. Selskabet har udgivet 67 Publikationer (deraf mange i Hæfter, hvis orangerøde Omslag har affødt det populære Navn »det røde Selskab«), og Forskere fra hele Norden og i nyere Tid ogsaa fra andre Lande har været engageret ved dets primære, filologisk betydningsfulde Udgaver, Selskabets Virke har især gavnet den vestnordiske Litteratur, saaledes Finnur Jónssons Udgaver af Snorres Heimskringla (1893— 1901) og Rímur (Rímnasafn 1905—22, Ordbog til Rímur 1926—28), en lang Række Sagaer samt Kronen paa Værket: Codex regius af den ældre Edda i fototypisk og diplomatisk Gengivelse (ved F. Jónsson og L. Wimmer 1891). Hertil kommer vigtige færøske Publikationer som V.U. Hammershaimbs »Færøsk anthologi«, 1891, og Svabos færøske visehaandskrifter (ved Chr. Matras 1937—39, Svabos Glossar 1943). Ogsaa østnordisk Litteratur