Saxos Danmarkshistorie — Scavenius 301 Litteratur, »Gesta Danorum« — Danskernes Bedrifter —, Klerken Saxo, vides meget lidt. Han maa have levet o, 1200 og siger selv, at det var paa Absalons Tilskyndelse, at han begyndte sit Værk, der i 16 »Bøger«, hvoraf de ni optages af Sagnhistorien, paa en livfuld Maade og i et formfuldendt Latin skildrer Danmarks Historie fra de ældste Tider og op til 1185. Saxos Værk har i Middelalderen og sikkert ogsaa langt senere cirkuleret i forskellige Haandskrifter, men kun enkelte Blade eller dele af saadanne er bevaret til vore Dage. Det mest berømte Haandskrift er det saakaldte → Angers-Fragment, der i 1860'erne blev fremdraget i Municipalbiblioteket i Angers i Frankrig og senere erhvervedes af Det kgl. Bibliotek. Fragmentet, der er fra ca. 1200, bestaar af fire Blade (udgivet i Facsimile af Chr, Bruun 1879) og er bemærkelsesværdigt derved, at selve Teksten er skrevet med meget store Liniemellemrum, der er anvendt til at indføje Tilføjelser og Rettelser. Det er vel tvivlsomt, om det er Saxo selv, der har skrevet Teksten og Tilføjelserne, snarere er det en Skriver, der først har afskrevet Teksten og derefter, efter Saxos Diktat, indføjet Rettelserne. De andre tre kendte Fragmenter, der ligeledes findes i Det kgl, Bibliotek, er fra Slutningen af det 13. Aarhundrede og bærer Navn efter Finderne, G. Fr. Lassen, Kall Rasmussen og C. U. Plesner. At saa faa Saxo-Manuskripter er bevaret til vore Dage kan bl. a. skyldes, at Værket allerede i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede blev bragt i Trykken, Matthæus Brandis trykte i 1502 i Slesvig eller Ribe en plattysk Oversættelse af et Uddrag af Saxos Krøniker, »den jydske Krønike«, et Uddrag, der tidligere gik under Thomas Gheysmers Navn, og den første fuldstændige Udgave udkom 1514 i Paris trykt af Jodocus Badius (Ascensius) og bragt i Trykken af Chr. Pedersen, der saaledes sikkert kan siges at have Æren for, at Saxos Danmarkshistorie overhovedet kendes af Nutiden. 1514-Udgaven, der ogsaa hvad Typografi og Udstyr angaar, er fremragende, gjorde Saxos Navn kendt i alle lærde Kredse, og 1534 udgav Filologen (senere Bogtrykker) Johannes Oporinus en ny Udgave i Basel, og 1576 trykte Andreas Wechel i Frankfurt en ny Udgave. 1645 udkom i København, trykt af Henrik Kruse i Sorø, en fremragende videnskabelig Tekstudgave besørget af Stephan Hansen Stephanius, og denne Udgave blev først i 1839—58 afløst af en bedre, ved P. E. Müller og J.M. Velschow. Denne er igen blevet afløst af Det danske Sprog- og Litteraturselskabs, udkommet 1931—57, ved Jørgen Olrik, Hans Ræder, Franz Blatt m. fl, Chr. Pedersen havde i Sinde ved Siden af den latinske Udgave at udgive en dansk Oversættelse, og det lykkedes ham ogsaa at faa den udarbejdet, men trykt blev den aldrig, og Manuskriptet gik til Grunde ved Universitetsbibliotekets Brand i 1728. Forsvundet er ogsaa, bortset fra et enkelt Brudstykke, den forkortede Oversættelse, som Lundekanniken Jon Thursen udarbejdede o. 1550, og den ældste kendte danske Oversættelse er Anders Sørensen Vedels, der udkom 1575 og genoptryktes 1610. Vedels Oversættelse, der, i øvrigt paa Initiativ af Chr. Winther, blev nyudgivet 1845—51, er et fortrinligt Arbejde, som har haft den største Betydning for mange Generationers Opfattelse af Saxo. Ikke mindst Grundtvig var begejstret for Vedels Oversættelse og lod sig inspirere af den og ikke af den af Sejer Schousbølle i 1752 udgivne Oversættelse, da han udarbejdede sin Oversættelse, der udkom 1818—22. 1896—98 udkom en Oversættelse ved F. Winkel Horn og 1908—12 Jørgen Olriks. Apoteker Sibbernsens Saxobog. Saxos Danmaärkshistorie gennem Tiderne i Text og Billeder, 1927; V. M a ds en: Et Saxoproblem. Angers-Fragmenterne og Christiern Pedersen, 1930. P. B. Scarin, A l g o t (1684—1771), finländsk historiker och biblioteksman. Fil. mag. i Uppsala 1716, amanuens vid därvarande universitetsbibliotek 1714, docent 1719. Utnämndes 1722 till professor historiarum et moralis vid Abo Akademi; därjämte även bibliotekarie 1747—61, emeritus och kansliråd 1761, Utmärkte sig som bibliotekarie särskilt genom att öka anskaffningarna och förbättra katalogiseringen. H. G. Porthan: Historia Bibliothecae R. Academiae Aboensis, 1771—1795; (J. Bilmark): Kårt minne öfver ... Algoth Scarin (Tidningar utg. af et sällskap i Abo 1782); M. G. Schybergson: Historiens studium vid Abo universitet, 1891. J.V. Scavenius, Jacob Brønnum (1749— 1820), dansk Bogsamler, Etatsraad. Efter 15 Aars Virksomhed i Det asiatiske Kompagnis Tjeneste i Ostindien vendte S, i 1792 tilbage til Danmark som en overordentlig velstaaende Mand; han anbragte sin Formue i Jordegods og paa flere af sine Godser (bl.a. Gjorslev) tilvejebragte S., der var meget alsidigt interesseret, anselige Bogsamlinger, hvortil han i et vist Omfang gav Offentligheden Adgang.