302 Scavenius — Schauman En af hans betydeligste Samlinger, som han havde erhvervet efter Christian VII’s Bibliotekar P.T. Wandall, gik til Grunde under Christiansborgs Slots Brand 1794, og et andet af hans Biblioteker brændte under Københavns Bombardement i 1807. E. D. Scavenius, Knud (1879—1955), dansk Bogsamler. Forretningsmand. S.s Slægt tæller flere betydelige Bogsamlere, af hvilke hans Oldefar, Jacob Brønnum →S. vel er den kendteste. Kun en mindre Del af S.s Samling stammede fra Biblioteket paa Slægtsgaarden Gjorslev, og han ofrede i Aarenes Løb betydelige Midler paa sine Boganskaffelser. S. var en kyndig Samler, og hyppigt erhvervede han sig sjældne Bøger til Priser langt under deres Værdi. Ofte havde han stykket sine Sjældenheder sammen af flere defekte Eksemplarer. S. interesserede sig især for den danske Litteratur, specielt det 17. og 18. Aarhundrede, Historie, Topografi og Folklore. Han lagde megen Vægt paa at eje sine Bøger i udsøgte Eksemplarer, og hvis han ikke kunde skaffe sig disse i smukke, samtidige Bind, benyttede han sig af fremragende Bogbindere som Gustav → Hedberg, Jakob → Flyge og Jacob → Baden. Han bortsolgte ved Auktion i 1912 en Part af sin Samling (ca. 1400 Numre) og i 1923 en større Del (ca. 3500 Bind), der rummede adskillige store Sjældenheder og indbragte ca. 96,000 Kr. T. Johansen: Lidt om Knud Scavenius’ Bogsamling, 1923. E. D. Scavenius, Peder Lauridsen 1623— 85), dansk Bogsamler, Generalprokurør. Fra sin Fader Biskop Laurids Mortensen Scavenius havde S. arvet en betydelig Bogsamling, og denne forøgede han allerede i sin tidligste Ungdom ved regelmæssige Indkøb, som han foretog paa sine langvarige Rejser i Udlandet især i Holland og Italien. Efter sin Hjemkomst ofrede S. fortsat store Pengemidler paa sit Bibliotek, der i 1665 naaede en Størrelse af 6000 Bind hovedsagelig omfattende videnskabelige Discipliner, især Teologi, Matematik og Jura. 1665 overdrog S. sine Bøger til Kong Frederik III, og samme Aar lod han trykke et Katalog over Samlingen; som Betaling for Biblioteket fik S. af Kongen udlagt 150 Tdr. Hartkorn Bøndergods paa Sjælland til en Værdi af 6,000 Rdl. Frederik III overdrog S. at lede Opførelsen af sit nye Bibliotek, hvori det kgl. Bibliotek havde til Huse indtil 1906. S.s Bogsamling indgik i Biblioteket og dannede sammen med to andre Adelsbiblioteker (Joachim → Gersdorffs og Laurids → Ulfeldts) Grundstammen i dette. O. Walde: Studier i äldre dansk bibliotekshistoria (Nordisk tidskrift for bok- och biblioteksväsen, XIX, 1932); L. Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1946, S. 206—10. E. D. Schaten, H u b e r t (død 1697), Kobberstikker, virksom i Danmark fra omkring 1670. Om S.s Herkomst vides intet, og det kan heller ikke konstateres, hvor han har faaet sin Uddannelse, Det tidligst daterede og signerede Stik af S. er et Portræt af Borgmester Jørgen Fogh efter Maleri af Abraham → Wuchters, for hvem S. synes at have arbejdet indtil 1680. Fra de følgende Aar foreligger en lang Række Portrætstik — ialt kendes 75 fra hans Haand — og det ses, at han efter 1680 har arbejdet efter Forlæg af adskillige af Tidens mest fremtrædende Malere, saaledes Lambert van → Haven og Wilken →» Riboldt. S.s Portrætter udførtes ofte til Ligprædikener og blandt de kendteste af disse Portrætter er Stikket af Københavns Kommandant Niels Rosenkrantz (1680) efter Maleri af Lambert van Haven, S. har ogsaa udført adskillige Titelblade, bl. a. til Holger Jacobæus’ »Museum Regium« (1696). Mange af S.s Arbejder maa karakteriseres som ret middelmaadige, men S. var dog blandt de mest fremtrædende — og mest produktive — Kobberstikkere i Danmark i den sidste Fjerdedel af det 17. Aarhundrede. J. S thyr: Dansk Grafik 1500—1800, 1943, S. 93—96. E. D. Schauman, A u g u s t (1826—96), finländsk publicist. Efter magisterexamen tjänstgjorde S. en kortare tid som e.o. amanuens vid universitetsbiblioteket i Helsingfors, men övergick sedan till publicistiken. Han var redaktör för »Morgonbladet« 1853—55, grundlade 1859 en litterär och politisk veckotidskrift vid namn »Papperslyktan«, övertog några år därpå efter Zachris Topelius redaktörskapet för »Helsingfors Tidningar« och grundlade 1864 → »Hufvudstadsbladet«, den första efter moderna principer utgivna tidningen i Finland. När S, 1885 sålde »Hufvudstadsbladet«, övergick han till litterär verksamhet och publicerade bl.a. memoarverket »Från sex årtionden i Finland« (1892—94), som har betecknats som en av de främsta källorna till Finlands kulturhistoria för tiden kring medlet av 1800-talet. A.s. Schauman, Carl (1778—1852), finländsk boksamlare. Erhöll militärutbildning och blev som fänrik fånge vid Sveaborgs kapitulation