Schmetgen — Schneidler 305 Jacobæus’ »Museum Regium«, Katalogen over det kongelige Kunstkammer (1696), med Rette betegnet som et af de mest vellykkede danske Barokværker, og Torfæus’ »Historia Rerum Norvegicarum« (1711), der med sine fire Kæmpebind i Folio var det indtil da største danske Bogarbejde. Fortrinligt Arbejde præsterede han ogsaa med Paul Vindings »Comitas Reventlowiana« (1714). A. Fa. Schmidt, A 1 f r e d (1858—1938), dansk Tegner. Elev af Akademiet, debuterede 1883 som Maler. Allerede tidligere havde S, publiceret sine første Tegninger i den humoristiske Genre, idet han engageredes som Tegner ved »Punch« i 1880; senere knyttedes han til »Puk« og »Klods Hans« og til »Politiken« og »Berlingske Tidende«. Mest kendt som Vittighedstegner blev han dog gennem sin Virksomhed ved »Blæksprutten«, hvis bærende Kraft han var i en Aarrække. S. beherskede dog ogsaa andre Omraader indenfor Tegnekunsten og har som Illustrator af Børnebøger øvet en bemærkelsesværdig Indsats. Med sine yndefulde Illustrationer — udført i flerfarvet Litografi — til Chr. Winthers »Flugten til Amerika« (1900) har han givet denne Bog en Særstilling blandt danske Børnebøger; den er siden 1900 kommet i en Mængde Oplag. H. Hellssen& H. Jensenius: Alfred Schmidt — hans Tid og hans Tegninger, 1942. E. D. Schmidt-Phiseldeck, K a y (født 1894), dansk Biblioteksmand. Blev 1919, et Par Aar efter sin teologiske Embedseksamen, ansat ved Statsbiblioteket i Aarhus og virkede som Bibliotekar her indtil 1940, da han ansattes ved det kgl. Bibliotek, hvor han 1946 udnævntes til Overbibliotekar (Afdelingsleder). 1950 blev han Direktør for det efter Krigen oprettede centrale danske Udvekslingsinstitut under Rigsbibliotekarembedet og virkede som saadan til 1957, I Aarene 1937—40 fungerede han som Bibliothécaire délégué ved → Bibliothèque Ste. Geneviève i Paris, af hvis Patronagekomité han siden 1944 er dansk Medlem. Som Leder af Udvekslingsinstituttet paabegyndte han Udgivelsen af de vigtige Aarspublikationer »Dania polyglotta. Répertoire bibliographique annuel des ouvrages, articles, résumés, etc. en langues étrangères parus en Danemark«, 1945 ff. og »Impressa publica regni danici. Bibliografisk Fortegnelse over Statens Tryksager og statsunderstøttede Publikationer«, 1949 ff. S.-P. har foruden historisk-filosofiske Værker bl.a. udgivet Katalog over Statsbibliote- 20. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II kets Musiksamlinger, Skriftet »Musikalienkatalogisierung« (1926) og har efter 2. Verdenskrig taget ivrigt Del i internationalt Arbejde; hán har saaledes været Formand for en af Unesco nedsat særlig Komité til Behandling af Udvekslingsproblemer og Formand for en international Musikkatalogiseringskommission. P.B. Schneider, G e o r g (født 1876), tysk Biblioteksmand og Bibliograf, særlig kendt som Forfatter af »Handbuch der Bibliographie«, der udkom første Gang i 1923, og af hvilken en 5, Udgave er under Forberedelse, samt af »Die Schlüsselliteratur«, I—III, 1951—53. P.B. Schneidler, Christopher (1721—87), Sveriges främste bokbindare. Av en ursprungligen tysk, till Sverige 1673 inflyttad bokbindarsläkt, som räknar elva bokbindaremästare. Lärling hos fadern, Abraham S., 1739—41, gesällvandring i Tyskland 1741—45, mästare 1746, egen verkstad (Benikebrinken 97, Stockholm) från 1751, drottning Lovisa Ulrikas hovbokbindare 1754, ålderman i bokbindarmästareskrået från 1762 till sin död. Gift två gånger, fick 16 barn, av vilka en dotter g.m. bokbindaremästaren J.G. Ditzinger och tre söner ägnade sig åt yrket, bland dem Johan Gustaf S. (1757—1816) och Benjamin S. (1774—1837). Christophers änka Maria Rosina Lange konserverades av Johan Carl Caloander (1758—1833), som övertog såväl verkstaden som rollen av Sveriges främste bokbindare, med vilken Benjamin S. blev kompanjon. Den lyckliga kombinationen av S:s stora hantverksskicklighet och rörliga men säkra smak med de många bibliofilerna på och omkring tronen denna tid utgör förutsättningen för S:s gärning, som skänkte Sverige ett flertal distinkta bogbandsstilar, i vilka utländska stilströmningar tillgodogjordes i en form, som ofta framstår som självständigt svensk. Mästarprovet, en weimarbibel (tr. i Nürnberg 1736, Rudbeck 2, fig. 7) utförde S. 1746 i barockens vedertagna s.k. gyllenläderstil. Som hovbokbindare började S. 1754 med en dekor av ett längs pärmkanten löpande stramt spetsmönster av två sammanflätade linjer, påtagligt inspirerat av Dubuisson i Paris (Rudbeck fig. 13, 14, 16) samtidigt som han utförde drottningens band efter greve Hoyms förebild. Omkring 1760 införde S. rokokon i svensk bokbandskonst genom att ersätta vaggmedsstämplarna med rocaillestämplar i en eller två