312 Schøning — Sederholm ekscerpter og øvrige utrykte etterlatenskaper ble kjøpt av staten for 1262 rd. og delt mellom Rigsarkivet og det kgl. Bibliotek i København, L. D aae: Gerhard Schøning, 1880; J. Schøning: Nordlandsslegten Schøning, 2. utg. 1928. W. M. Schönsperger, Johann, d.æ., tysk Bogtrykker, De tidligste kendte Frembringelser fra S.s Værksted i Augsburg stammer fra 1481. Fra hans Presse udgik en lang Række Folkebøger og liturgiske Skrifter, af hvilke adskillige kom i mange Oplag. Et stort Antal var rigt illustrerede med Træsnit. Flere af hans Bøger hører til det 15. Aarhundredes navnkundigste, saaledes → »Sachsenspiegel« (1842) + »Narrenschiff« (1494) og → Schedels »Weltchronik« (1496) (der dog alle var Genoptryk af tidligere Udgaver af andre Trykkere). Til hans kendteste Tryk hører ogsaa en tysk Bibeludgave fra 1487. Han efterfulgtes som Bogtrykker af sin Søn Johann → 3S., d.y. E. D. Schönsperger, Johann, d.y., tysk Bogtrykker, Som Søn af Johann →» S., d. æ. arbejdede han fra ca. 1505 i Faderens Trykkeri i Augsburg. I 1508 blev S. udnævnt til Hofbogtrykker hos + Maximilian I, for hvem han trykte en lang Række Værker, blandt hvilke den pragtfulde »Gebetbuch« (1513) og → »Teuerdank« (1517) er de berømteste. Til hans Produktion hører ogsaa et stort Antal Folkebøger og Lægebøger. En kort Tid har han sit Værksted i Nürnberg, derpaa flytter han igen tilbage til Augsburg og i nogle Aar — fra 1523 — har han Trykkeri i Zwickau. Han maatte omkring 1530 forlade Augsburg paa Grund af Pengevanskeligheder. E. D. Scribner’s Sons, Charles, amerikansk Forlag, etableret 1846 i New York af Charles S. (1821—71) og videreført af hans Sønner, der 1877 købte den sidste af flere skiftende Partnere ud. Er i dag et af U.S.A.s største Forlag. Udgivelsen af et betydeligt Antal store Værker, f. Eks. »Dictionary of American Biopraphy«, af flere Tidsskrifter, bl. a. det litterært højtstaaende »Scribner’s Magazine« (1887—1939) og af en lang Række anerkendte amerikanske og engelske Forfattere har grundfæstet Husets Ry. Afdelinger for Skønlitteratur m.v., Videnskab, Skole- og Lærebøger, Ungdomsbøger, religiøs Litteratur, Bindværker; eget Trykkeri, Den af Forlaget drevne Boglade er en af New York største og mest ansete. R.Burlingame: Of making many books. A hundred years of reading, writing and publishing. 1846—1946, 1946. A. F. Scriptores-Samlinger, Fællesbetegnelse for Værker indeholdende Samlinger af Oldtids- eller Middelalderhistorikeres Værker. Kendt er saaledes »Scriptores historiae Augustae«, der indeholdt seks Forfatteres Biografier af 31 Kejsere fra 117—284. I nyere Tid er i mange Lande til Brug for Historieforskningen udgivet Scriptores-Samlinger, saaledes bl. a. Jacob Langebek m. fl.s »Scriptores rerum Danicarum medii aevi«, I—IX, 1772—1878. P.B. Scriptorium, Betegnelse for Skrivestuen i de middelalderlige Klostre og kirkelige Stiftelser. Mens man har god Underretning om Scriptorierne ved de store Klostre i Udlandet som St. Gallen, Fulda o.a., hvor Munkene, som Regel under Ledelse af Bibliotekaren, Armarius, skrev deres kunstfærdige Haandskrifter, er Oplysningerne sparsomme fra Norden. Ogsaa her dyrkedes dog Skrivekunsten i Klostre og Kapitler. Smukke Haandskrifter er navnlig bevaret fra Kapitlet i Lund og fra Cistercienserklostret i Sorø. Ogsaa i Vadstena arbejdede Nonnerne flittigt navnlig med Udarbejdelse af Bønnebøger. Med Klostertugtens Forfald tabte Interessen for Arbejdet med Haandskrifter sig, men efter Klosterreformen i 15. Aarhundrede har man fra o. 1500 smukt udførte Haandskrifter fra Skovkloster ved Næstved. W. Wattenbach: Das Schriftwesen im Mittelalter, 3. Udg. 1896; L. Nielsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937; Nordisk Kultur, XXVIII, 1943. E.K. Seddelkatalog. Medens → Bibliotekskataloger i ældre Tid oftest var anlagt som + Bindkataloger, og Katalogsedler for de enkelte Bøger blev kun anvendt som Forarbejder til Bindkatalogen, anlægges i nyere Tid de fleste Bibliotekskataloger, saavel alfabetiske som systematiske, som Seddelkataloger eller → Kortkataloger. P. B. Sederholm, Claes Theodor (1832— 1881), finsk boktryckare, förläggare och publicist. Innehade en bokhandel i Helsingfors 1858—1866 och ett boktryckeri från 1862 till 1877. Vid 1860-talets början var S. Runebergs förläggare och utgav hans samlade arbeten. Han utgav även tidskrifter och var en av initiativtagarna till »Helsingfors Dagblad«, som trycktes i hans officin från 1866. Den av honom utgivna »Finsk bokhandelstidning«, som