320 Short Title Catalogue — Sigfridsson Short Title Catalogue, et navnlig i angelsaksisk Biblioteksvæsen udbredt praktisk Arbejdsredskab, der paa en overskuelig og pladsbesparende Maade registrerer de paagældende Bøgers Titler saaledes, at disse netop kan identificeres, altsaa med Udelukkelse af længere Undertitler og alle bibliografiske Detaljer. Meget benyttet er saaledes “A shorttitle catalogue of books printed in England, Scotland, and Ireland, and of English books printed abroad 1475—1640, Compiled by A. W. Pollard and G. R. Redgrave. London 1926” (Fortsættelse omfattende Aarene 1641— 1700 udkom 1945—51), der tillige indeholder Navne paa Biblioteker, der ejer de registrerede Værker, uden at disse Proveniensoplys- ninger dog tilsigter at være udtømmende. P.B. Sibbernsen, A. E. (1850—1931), dansk Bogsamler, Apoteker; ejede fra 1903 og til sin Død Vester Skjerninge Apotek. Tilvejebragte en ikke særlig stor, men udsøgt Bogsamling, hvis Tyngdepunkt var en stor Saxo-Samling og en Række Originaludgaver af ældre dansk Litteratur. S, var overordentlig litteratur- og boghistorisk interesseret og bekostede helt eller delvis Facsimileudgaver af en Række litterære Mindesmærker, saaledes Flatøbogen (1930), Peder Laales Ordsprog (1929), Kingos Aandelige Siungekor (1931) og Leonora Christinas Jammersminde (1936), ligesom han i 1927 lod C. Behrend, R. Paulli og Carl S. Petersen udgive den ogsaa for Boghistorien saare interessante »Apoteker Sibbernsens Saxobog. Saxos Danmarkshistorie gennem Tiderne i Text og Billeder« og i 1930 Victor Madsens »Et Saxoproblem«, S. købte sammen med sin Broder den saakaldte Mads Lerches Gaard i Nyborg og skænkede den til Nationalmuseet. S.s Bogsamling testamenteredes til Nyborg Folkebibliotek, hvor den er opstillet i et særligt Lokale. T. Brandt-Pedersen: Nyborg Kommunes Folkebibliotek 1902—52, 1952. P.B. Sibmacher, Johann (død 1611), tysk Raderer og Kobberstikker. Vaabenmaler. Virksom i Nürnberg fra 1590. S. er navnlig kendt for sin Medvirken ved Udgivelsen af det indtil hans Død største Vaabenværk, hvortil han leverede Afbildninger i Kobberstik; 1. Del med 3320 Vaabenillustrationer udkom i Nürnberg 1605 og 2. Del med 2400 Illustrationer i 1609; Værket er senere optrykt i adskillige delvis udvidede Udgaver. S. er ogsaa kendt for sine Kobberstik til de saakaldte »Model- bücher«, Haandarbejdsbøger, hvori S. som den første Kunstner i Tyskland lod Illustrationer af Kniplings- og Broderimønstre gengive i Kobberstik. E. D. Siderubrik, typografisk Udtryk for Ord, der sættes med fremhævet Skrift i Begyndelsen af en Linie. E.D. Sidetitel er en Betegnelse, der ofte bruges for en Bogs Titel, naar denne er anbragt paa Siden af Bindet; dette i Modsætning til → Rygtitel. Benævnelsen Sidetitel bruges dog ogsaa i Stedet for → Kolumnetitel. E. D. Sienabind, Benævnelse for en berømt Gruppe Bind, der stammer fra den norditalienske By Siena; de indeholder Byregnskaber for Aarene 1258—1689. Bindene bestaar af Træplader, som er dækket med en Kridtgrund bemalet med Vaaben, Figurscener og Inskriptioner. Flertallet af disse Sienabind opbevares i Stadsarkivet i Siena, og kun faa Eksemplarer findes uden for Italien. E. D. Sigfridsson, Markus (d. 1646). Hovkanslibokbindare i Stockholm. Född, okänt när, i Mustassaari, Finland, bokbindare i Rostock 1601—07, en tid skråets ålderman, gift där med en dotter av bokföraren och bokbindaren Hans Bolte d.y., överflyttade 1608 verksamheten till Stockholm (Storkyrkobrinken 4). S. utnyttjade sina tyska förbindelser till bokfrihet av Karl IX, blev hovets och kansliets bokbindare och bokbindaremästareskråets första ålderman, 1630. S. har bundit åtskilliga handlingar för kansliet, kammaren, Svea hovrätt och Stockholms stad samt tryckta böcker främst åt Gustaf II Adolf och Carl Carlsson Gyllenhjelm, bl. a. pergamentsexemplaren av stads- och landslagarna, vilket visar hans ställning som 1620-talets främste bokbindare i Stockholm. S. började i 1500-talets förhärskande tyska bokbandsstil med palmettbårder, evangelistrullstämplar och rektangulära justitiaplattor i blindpressning (Hedberg pl. 33, Rudbeck fig. 24,26). Från 1620-talet nyttjar S. en för honom karakteristisk utformning av den från orienten inspirerade och mot slutet av 1500-talet till Tyskland komna s. k. hörn- och mittplattestilen. S, begagnade härtill oftast svart karduan (svågern var karduansmakare) och pressförgyllning: en stor oval mittplatta av Sveriges riksvapen resp. Justitia samt hörnkartuscher med en orientaliskt stiliserad fågel med blommor (Hedberg s. 62 ff., pl. 35, Rud-