Sigfridsson — Silfverschiöld 321 beck fig. 30, 29). Möjligt är, att dessa stämplar graverats av kopparstickaren Hans Neyman, med vilken S. hade affärsförbindelse under dennes korta Sverigevistelse 1616—23. S. har också arbetat med ljusbrunt kalvskinn i samma stil som huset Fuggers bokbindare i Augsburg (Rudbeck fig. 28). Arbeten av S. finnas spridda i alla större svenska offentliga och privata bibliotek och arkiv. S. H e d a r: Bokbindarna Markus Sigfridsson och Mauritz Zimmermann (Meddelanden från Svenska riksarkivet, 1932) ; A. H e d b e r g, Stockholms bokbindare, 1, 1460— 1700, 1949; J. Rudbeck: Svenska bokband, 1, 1910; S.G. Lindberg: Bokband i Stockholm under 325 år, 1955. S.L. Signatur, et lille Indsnit foran paa Typelegemet; tjener til at kende de forskellige Skrifter fra hinanden og til at orientere Sætteren, om Typen vender den rigtige Vej. Det paa Foden af de trykte Ark anførte Tal kaldes ogsaa Signatur. I Biblioteksvæsenet bruges S. som Betegnelse for de Bogstaver og/eller Tal, der skrevet paa Bindets Inderside eller trykt paa Bogryggen, angiver Bogens Plads i Magasinet eller i den systematiske Katalog. H. T. Signerede Bind, Bogbind med Signatur eller Navneangivelse paa Bind (eller Forsats), hvorefter Bogbinderen kan identificeres. Allerede paa mange Middelalderbind — de ældste fra omkring 1400-Tallet — ser man, at Bogbinderen har navngivet sig ved Inskriptioner i Stempler, der anvendtes til Bindenes ydre Dekoration;; de fleste af disse Bind blev — i Tiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse — fremstillet i Klostrene og bærer Navnene paa de Klosterbrødre, der fremstillede dem, eller Signaturen har Form af Initialer eller en kort Tekst, der viser hen til det Værksted, hvor Bindet er blevet til. Fra det 16. og 17, Aarhundrede kendes en lang Række signerede Bind; den berømte Augsburger Bogbinder Jacob → Krause signerede saaledes mange af sine Arbejder med et I K. Ofte anvendte Bogbinderen sit Bomærke eller et særligt Motiv i Dekorationsstemplerne, £. Eks. kan den franske Mester Florimond → Badiers Bind identificeres ved et Stempel med et Mandshoved, der er indføjet i Binddekoreringen. I det 18. Aarhundrede var det meget almindeligt, at Bogbinderen — især hvor det drejede sig om kunstnerisk udførte Privatbind — paa Bindets Inderside lod indklæbe en lille Etiket med sit Navn og Adresse, ofte som en Vignet og udført i Kobberstik. I vor Tid forsyner adskillige Bogbindere deres haandindbundne Bøger med Navn enten ved Hjælp af et Prægestem- 21. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II pel eller en lille Mærkeseddel paa For- eller Bagpermens Inderside. For mange Forlagsindbindingers Vedkommende anføres Bogbinderens eller Bogbinderfirmaets Navn i → Kolofonen, E. D. Sigurðsson, Jón (1811—79), islandsk Bogsamler. Politiker og Videnskabsmand. Blev i 1835 arnamagnæansk Stipendiat og arbejdede siden i de islandske Haandskriftsamlinger og Arkiver i København, hvor han blev sin Tids førende Udgiver af islandske Oldskrifter og Kildesamlinger. Medlem af Altinget fra 1844 og snart derefter dets Præsident og Leder af Islands politiske Frigørelseskamp. Stiftede og redigerede Tidsskriftet »Ny félagsrit«, hvor han fremsatte sine Anskuelser. S. var en ivrig Bogsamler og tilvejebragte den største Privatsamling af islandske Bøger og Haandskrifter siden Arni Magnússon. Samlingen (5000 Bind og 1337 Haandskrifter) blev i 1877 købt af Altinget og efter S.s Død indlemmet i Landsbókasafn. B.E. Õ1ason: Jón Sigurðsson, I—V, 1929—33; dansk Udg. 1940. J. B. Sikker Hansen, A ag e (1897—1955), dansk Bogillustrator, Tegner. Dimitteret fra Teknisk Skole i Aalborg, derpaa 3 Aar i Litograflære. S.H.s første egentlige Arbejde som Bogillustrator var Illustrationerne til Maeterlincks »Den blaa Fugl«, 1923, men han blev især kendt af et større Publikum, efter at han i 1932 blev knyttet til Dagbladet »Politiken«, til hvis Søndagstillæg, »Magasinet«, han tegnede i en Aarrække. S. H. har illustreret adskillige Børnebøger og Dyrebøger og dér benyttet sin karakteristiske Tegnemaade, hvor han betjener sig af sort-hvide Kontrastvirkninger udført med Litografkridt i en særpræget kornet Teknik; han har dog ogsaa illustreret adskillige Bøger med festlige Farvebilleder. Til hans kendteste Arbejder hører »Mammutbogen«, 1934 (i Samarbejde med Johs. V. Jensen og Hans Kyrre), Johs. V. Jensens »Kongens Fald«, 1944 og St. St. Blicher: »Hosekræmmeren og andre Noveller«, 1955. Sikker Hansen Bogen. Red. af Hans Hvass, 1947. E.D. Silfverschiöld, Gustaf Otto Nils (1864— 92), svensk boksamlare, tillträdde 1879 fideikommissegendomen Koberg i Västergötland. Vid denna tid fanns på Koberg en boksamling, sammanbragt av farfadern Nils August S. och huvudsakligen bestående av utländsk litteratur. En 1871 upprättad katalog häröver lät Nils S. trycka 1889. Driven av sitt intresse