354 Sommerfeldt — SorøAkademi Taler« med en bibliografi. Første ark av »Norsk forfatterleksikon 1881—1920« kom i 1951, og i 1954 første ark av »Personregister til norske forfattere 1881—1920«, S. har også forfattet en rekke personalhistoriska og genealogiske arbeider. E. Grønland: W.P. Sommerfeldt t (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XLIV, 1957). C. U. N. Sommerhjelm, Matthias Otto Leth (1764—1827), norsk boksamler. Statsmann. Født i Kolding, kom 1789 som assessor i overhoffretten til Christiania og avancerte rask til betydningsfulle stillinger. Etter eget ønske ble han 1810 amtmann i Smålenene, hvor han hadde giftet seg til Tomb herregård. Fra 1814 var han medlem av regjeringsrådet og senere statsråd. Norsk statsminister i Stockholm 1822 til sin død. Allerede som juridisk student hadde han begynt å samle på bøker, særlig juridiske og historiske, En kollega betegner ham i 1819 som biblioman. I Stockholm kjøbte han meget svensk og fransk litteratur, den siste vel nok for å utvikle sin språkferdighet overfor Karl Johan. Kongen kjøpte senere hele hans bibliotek — etter sigende for 1 £ pr. bind— og gjorde det tilgrunnstammen i slottsbiblioteket. Etter 1905 ble det meste av dette overdradd Universitetsbiblioteket i Oslo, hvor det danner en egen samling. W. M. Sorg, A n t o n (død 1493), tysk Bogtrykker. Vides at have været virksom som selvstændig Bogtrykker i Augsburg fra omkring 1475, men synes ogsaa at have arbejdet i forskellige derværende Trykkerier, bl. a. Johann Schobsers. Fra S.s Presse udgik en lang Række illustrerede Folkebøger. Hans bekendteste Arbejde er Ulrich von Reichentals »Beschreibung des Kostnitzer Konzils« (1483), der er den første trykte Vaabenbog og indeholder 45 store og 1145 mindre Vaabengengivelser i Træsnit. E. D. Sortimentsboghandel er den nøjagtigere, men i vore Dage sjældent brugte Betegnelse for en almindelig Boghandel (en detail). Sammen med → Kolportageboghandelen formidler (Sortiments-) Boghandelen Salget af nye Bøger til Publikum og repræsenterer over for dette Forlagene. Salget sker normalt fra en Boglade, hvor der forefindes et Lager, Sortiment, af Bøger fra hjemlige og/eller udenlandske Forlag; som Regel tillige af Papir og andre beslægtede Varer, Bøger, der ikke haves paa Lager, skaffes (forskrives) fra Forlagene paa Bestilling. Foruden det egentlige Salgsarbejde udfører Bogladerne en betydelig Del af Reklamearbejdet for Bøgerne, navnlig Udstilling i Vinduer og paa Diske samt Distribution af egne og af Forlagenes Cirkulærer og Kataloger. Leverancerne fra Forlag til Boglader er i flere Lande stærkt centraliseret og gaar gennem særlige → Kommissionærvirksomheder. Boghandlerne er organiseret i egne Foreninger, der sammen med Forlæggerforeningerne aftaler de for Forbindelsen mellem Forlæggere og Boghandlere samt for Salget til Publikum gældende → Samhandelsregler. I Svensk er Ordet Sortiment udgaaet i Forbindelse med -bokhandel. Den i 1893 stiftede »Svenska Sortimentsbokhandlareföreningen« ændrede 1918 sit Navn til »Svenska Bokhandlareföreningen«, mens Foreningens Blad, »Sortimentaren« 1927 ændrede sin Titel til »Bokhandlaren« (senere opgaaet i »Svensk Bokhandel«). A.F. Sorø Akademis Bibliotek. Sikre Efterretninger om den Bogsamling, der utvivlsomt har været paa den kgl. Skole- og Opdragelsesanstalt, Frederik II 1586 oprettede i det gamle Sorø Kloster, har vi ikke. Derimod vides det, at Biblioteket i det ridderlige Akademi, som Christian IV 1623 gjorde Skolen til, i Løbet af de Aartier, Akademiet bestod, blev beriget med mange og store Gaver, men den Bogsamling, der var til Stede ved Akademiets Ophør 1665, førtes senere til det ridderlige Akademi i København, og da Akademiet i Sorø 1747 blev genoprettet, var der næppe noget tilbage af det oprindelige Bibliotek. I det nye Sorø Akademi indlemmedes 1747 Bogsamleren Niels Griis’ store Bibliotek, 1749 Biskop Edv. Londeman-Rosencrones (trykt Katalog 1750) og 1754 modtog Akademiet sin mest berømte Gave: Ludvig Holbergs Bibliotek, der blev holdt som en særlig Afdeling. Baade Bibliotheca Holbergiana og de maaske ca, 10.000 Bind, Akademibiblioteket var vokset til 1813, gik (med Undtagelse af 136 Bind, hvoraf maaske eet har tilhørt Holberg) til Grunde ved Akademiets Brand dette Aar, og vort Kendskab til Bogbestanden er i det store og hele begrænset til, hvad der kan læses i den Del af en under Udarbejdelse værende trykt Katalog over Biblioteket, som er bevaret (i eet Eksemplar). Efter Brandkatastrofen tog man fat paa at samle et nyt Bibliotek, og ved Indkøb og Gaver naaede Biblioteket hurtigt en anselig Størrelse. De største Forøgelser skete, da Geheimekonferensraad Johan v. Bülow til Sanderumgaard 1827 skæn-