Sperling — Staalstik 361 København (1709—10). S.s Bibliotek rummede store Afdelinger indenfor Historie og Jura, men han ejede ogsaa adskillige Sjældenheder, blandt hvilke kan nævnes Anders Sørensen Vedels »Hundrede udvalgte danske Viser« (1591). E. C. Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek, 2. Udg., 1844, S. 78ff, 112—153; L. Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1946, S. 226—28. E. D. Spidskolumne. Hvis Satsen paa den sidste Side i et Kapitel eller i en Bog ikke fylder hele Siden kaldes → Kolumnen en Spidskolumne, I ældre Tid satte man ofte den Slags Sider ned i en Spids — deraf Udtrykket. H.T. Spieser. Hvis → Blindmaterialet i en Trykform under Trykningen hæver sig op i Højde med Skriftbilledet, vil Blindmaterialet blive indfarvet af Valserne, og saadanne »Spieser« vil derefter give skæmmende Aftryk paa Papiret. Aarsagerne til disse Spiesers Fremkomst kan søges i mange forskellige Forhold f. Eks. mangelfuld → Udslutning af Formen, Rystelser i Maskinen eller for kraftigt Tryk. P.D. Spiralhæftning er en moderne Hæftemetode indenfor Bogbinderfaget. Hæftningen udføres maskinelt og de mest moderne Maskiner er fuldautomatiske. Efter at Bladene er beskaaret paa alle fire Sider, anbringes de i en Spiralhæfte- (eller Spiralbindings-) Maskine, der langs en af Bladets Kanter udstanser en Række Huller hvorigennem Hæftetraaden (af Metal eller Plastic) føres. Metoden har i Løbet af de sidste 10—20 Aar vundet vid Udbredelse, væsentligt til Indbinding af merkantile Tryksager, E. D. Springer-Verlag, nu med Hovedsæde i Göttingen, blev grundlagt 1842 i Berlin af Julius Springer (1817—77). Under ham, hans Sønner og Sønnesønner har det, delvis ved Køb af andre Forlag, blandt disse August Hirschwald (grundl. 1816) og F. Bergmann (grundlagt 1878), udviklet sig til et af Tysklands største. 1935 blev Tönjes Lange Medejer. Specialer: Naturvidenskab, Medicin, Matematik, Teknik. Af Husets 110 Tidsskrifter (i 1945) har efter Krigen Udgivelsen af over 90 kunnet genoptages. A. F. Springinklee, H a n s (virksom omkring Begyndelsen af det 15. Aarhundrede), tysk Bogillustrator. Maler. Var Elev af Albrecht → Diürer og vides at have arbejdet i Nürnberg 1512 —22. S. gik i Tjeneste hos flere af sin Samtids kendteste Bogtrykkere og udførte for disse Forlæg til talrige Træsnit; højst naaede han med sine Illustrationer til forskellige Bibeludgaver og — ikke mindst — til nogle Andagtsbøger, Hortulus animae, som Anton → Koberger trykte i Nürnberg og i sit Filialtrykkeri i Lyon. S. var ogsaa en Tid knyttet til Kejser + Maximilian I’s Bogproduktion og leverede bl.a. Illustrationer til → »Teuerdank« og »Weiskunig«. E. D. Sprængning, i Bogbindersproget Betegnelse for en Teknik, der har til Formaal at give Skind, Papir eller Bogens → Snit en særlig koloristisk Effekt. Sprængningen foretages ved at føre en i Farve vædet Børste henover et lille udspændt Metaltraadsnet, et saakaldt »Sprænggitter«, hvorved Farven spredes i fine Stænk over Materialet, E. D. Sprængt Snit. Ofte behandles den indbundne Bogs → Snit ved → Sprængning, hvilket sker dels af dekorative og dels af praktiske (smuds- og støvbeskyttende) Hensyn. Hyppigst — især i nyere Tid — sprænges kun Bogens øverste Snit. E. D. Spærret Sats. Se Spatiering. Staaende Sats er Betegnelse paa en Sats, der bliver opbevaret efter Trykningen med Henblik paa et eventuelt Optryk. Dette vil da blive billigere, idet der spares en ny Opsætning. Hvis en Kunde forlanger en Sats staaende, vil han blive afkrævet en vis Satsleje, fordi den staaende Sats binder Bogtrykkerens Skrift eller Metalbeholdning. H. T. Staalstik, grafisk Reproduktionsmetode, hvis Opfindelse tillægges Englænderen Charles Heath, der omkring 1820 havde udviklet en Metode til Blødgøring af Staal til Brug i Reproduktionsteknikken; nogle Aar tidligere havde dog Amerikaneren Jacob Perkins brugt graverede Staalplader til Seddeltryk. Fremstillingen af Trykpladen foregaar stort set efter samme Princip som for → Kobberstikkets Vedkommende, idet Motivet indgraveres i den planpolerede Staalplade, der derefter ætses og hærdes. Paa Grundọd af sin store Haardhed kan Staalpladen — i Modsætning til Kobberpladen — bruges til Trykning af meget store Oplag. Staalstik-Reproduktioner fremtræder med stor Skarphed i Detaillerne, men virker tørre i Valørerne, og Staalstikket har derfor ikke opnaaet samme selvstændige, kunstneriske Betyd-