368 Statsbiblioteketi Berlin — Stavsund trum været Genstand for en imponerende Genopbygning og Udbygning. A. Hortzschansky: Die Königliche Bibliothek zu Berlin, 1908; H. Kun ze: Die Stellung der Deutschen Staatsbibliothek zu Berlin in internationalen Bibliothekswesen (Libri, XI, 1961); Deutsche Staatsbibliothek 1661— 1961, I—II, 1961. P. B. Statskalendere. Begyndelsen til de Fortegnelser, fortrinsvis over Embedsstanden, som repræsenteres af de moderne Statskalendere, skal søges i den »Status particularis«, som 1637 udkom i Wien, indeholdende Lister over de tjenstgørende ved Hoffesterne; 1650 begyndte den første periodiske Embedsmandsfortegnelse med L'Etat de France, og fra 1679 udkom regelmæssigt den »Almanach Royal«, som er den ældste virkelige Hof- og Statskalender, indeholdende Notitser om Postbesørgelse, Hoffester, Messer og Markeder, samt Kongehusets Genealogi og Fortegnelser over den højere Gejstlighed foruden den Kalender, der har givet Genren Navn. Den fik Efterlignere i Nederlandene 1700, i Brandenburg 1704, i England 1730. — I Danmark fik Kammerjunker F.v.d.Osten 1720 Afslag paa en Privilegieansøgning, men fra 1734 udsendtes den danske Statskalender paa Tysk af Bogtrykker Hülle i Altona; Privilegiet tilhørte 1790—1848 »Altonaer Mercurius«. Ved Siden af denne udkom med Privilegium af 17. Okt. 1800 en dansk Hof- og Statskalender, som siden 1917 udgives af Kabinetssekretariatet og Indenrigsministeriet (fra 1926 Statsministeriet) i Fællesskab. Kalenderen bibeholdtes her indtil 1813 (1814—16 udkom ikke). Allerede fra 1748 bringer Statskalenderen et Fagregister og 1812 bringer Begyndelsen til det først 1926 fuldt udbyggede Personregister. Fra 1864 bringes tillige Fortegnelser over de i det foregaaende Aar afdøde Embedsmænd m.v. I Norge paabegyndtes en Statskalender 1815, den udkommer dog først aarlig siden 1877. — I Sverige udkom den første »Hofcalendern« i 1738 og optog fra 1743 de kongelige Ordener og de fornemmere Tjenestemænd, fra 1914 tillige kommunale og private Institutioner. Den har altid været udgivet af Vetenskapsakademien. »Finlands statscalender för året 1811« er den første Statskalender i Finland; den er siden 1811 udgivet aarlig af Helsingfors Universitet og kaldes nu »Finlands Statskalender«. En finsk-sproget Udgave udkom første Gang for Aaret 1869 under Navnet »Suomenmaan waltiokalenteri«, senere »Suomen valtiokalenteri«., A. Fa. Statsrådets tryckeri (Valtioneuvoston kirjapaino). Under 1800-talets första hälft var → Simelius boktryckeri i Helsingfors betrodd med utförandet av senatens, d.v.s. regeringens, publikationer, såsom författningar, År 1859 beslöt man sätta upp ett senatens eget tryckeri, som begynte sin verksamhet redan samma år med namn Kejs. senatens tryckeri. Under 1800-talet inskränkte dess verksamhet sig till senatens tryckarbeten, men efter 1900, då det fick ett eget hus, och 1915, då även ett bokbinderi anlades, övertog det även andra ämbetsverks publikationers utförande. Numera kan statligt tryck endast i undantagsfall överlåtas till privata boktryckerier. Statliga boktryckeriet fick sitt nuvarande namn 1918 och det fick en modern byggnad år 1952. Dess största arbetsgivare är finansministeriet med miljontals skatteblanketter, riksdagen, samt statens affärsdrivande verk, såsom posten och järnvägarna. Tryckeriet utför även vetenskapligt tryck för statens forskningsanstalter. Dess verksamhet präglas av snabbhet i leveranserna och sober saklighet i stilen. Boktryckarkonstens i Finland historia 1900—1942, 1945. H.E. Wasastjerna: Valtioneuvoston kirjapainon historiaa, 1959. K.-E. H. Stavanger Kommunebibliotek, Opprettet 1885, omfatter bl. a, flere eldre samlinger som familien Kiellands og rektor A. E. Erichsens boksamlinger. Siden 1901 anbragt i en gammel, i senere år modernisert, trebygning fra 1954 med lesesal for voksne og barneavdeling; nybygg er planlagt. Samlet bokbestand 89,000 bind, dessuten 9600 noter og 21,000 billeder samt samling av mikrofotograferte avisårgange. Samlet utlån 287,000 bind. Sentralbibliotek for Rogaland, 21,000 utlån. Administrerer også Rogaland skoleboksentral, 5800 b, og 10,010 utlån, og Rogaland skolefilmsentral, 200 filmer og 1500 utlån. Driver dessuten pasientbibliotek på byens sykehus og utförer teknisk arbeide på folkeskolenes lesestuer. Egen filialbuss, som rommer ca. 2000 bind, besørger utlån i byens utkanter. Utg. diverse trykte kataloger. Stavanger Kommunebibliotek i 40 år, 1885—1925, 1925. Hedvig Daae. Stavsund, gods i Eckerö socken vid Mälaren, nära Stockholm, med rikhaltigt arkiv och bibliotek. Grundstommen utgöres av de Fersenska samlingarna, som Stavsunds ägare, friherre Rudolf Mauritz von Klinckowström, inköpt från den Fersenska egendomen Ljung i Östergötland men som sedan starkt utöka-