Statsbiblioteketi Aarhus — Statsbiblioteketi Berlin 367 fordi Folkebibliotekerne dengang endnu var svagt udviklede, hvorfor Hovedparten af Statsbibliotekets Udlaan faldt paa den oplysende danske Litteratur, som nu udgør Hovedstammen i Centralbibliotekernes Bogbestand. Efterspørgslen efter denne Litteratur blev efterhaanden saa overvældende, at Udlaanet i 1912 maatte bremses. Men ved Folkebibliotekernes hastige Udvikling i disse Aar, særlig efter Vedtagelse af Biblioteksloven af 1920, ændrede Benyttelsen af sig selv Karakter og Tyngdepunktet i Statsbibliotekets Udlaan flyttedes lidt efter lidt over paa Støtten til videnskabelige Studier og Supplering af Folkebibliotekernes Bogbestand med videregaaende og mere speciel Litteratur. Ved Aarhus Universitets Oprettelse i 1928 blev Statsbiblioteket de facto Hovedbibliotek for denne Institution, de jure fastlagt ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 6. September 1934. Efter langvarige Drøftelser, sidst i et af Undervisningsministeriet 1937 nedsat Udvalg, formuleredes Statsbibliotekets Opgaver i et Reglement af 18. November 1938, der sidestiller Opgaven som Universitetsbibliotek og Virksomheden som »Overcentral« for Folkebibliotekerne. Som Hovedbibliotek for Universitetet varetager Statsbiblioteket ogsaa den biblioteksmæssige Administration af Universitetets og Hospitalsafdelingernes Haandbiblioteker, indkøber Bøgerne og katalogiserer dem, saaledes at der i Statsbibliotekets Hovedkatalog findes Fortegnelse over hele den videnskabelige Litteratur, som staar til Raadighed i Aarhus. Statsbibliotekets Chef fra 1905—36 var V. → Grundtvig, hvis Efterfølger var E. → Sejr, der 1957 afløstes af Ib Magnussen. Statsbibliotekets Bogbestand anslaas i 1960 til 610,000 Bd. foruden Smaatryk. Desuden findes en Samling af Musikalier paa ca. 33,000 Numre (trykt Katalog I—III, 1951—1957). Af Specialsamlinger haves: Vahls Missionsbibliotek (trykt Katalog 1942), Grosserer M. Philipsens Blicher-Samling, Den Regenburgske Samling vedr., Slesvig og det sønderjydske Spørgsmaal samt en Samling af Litteratur om Friserne og frisisk Sprog og Kultur (trykt Katalog 1933—60). Statsbiblioteket har endvidere en mindre Haandskriftsamling, væsentlig fra nyere Tid. Statsbiblioteket vil i 1962 flytte til en stor Nybygning opført af kgl, Bygningsinspektør C.F. Møller i umiddelbar Nærhed af Universitetets Hovedbygning. Statsbiblioteket i Aarhus 1902—1927, 1927; E.Sejr: Statsbiblioteket i Aarhus. Meddelelser om Virksomheden 1927—1939, 1940; S a m m e: Statsbiblioteket i Aarhus 1902 —1952, 1952; Statsbiblioteket som Bibliotek for Aarhus Universitet (Aarsberetning i Acta Jutlandica 1939 ff.). C. Stub-Jørgensen: Bøger og mennesker i det gamle hus, 1961. Statsbiblioteket i Berlin, stiftet 1659 (ved Dekret udstedt i Viborg i Nørrejylland af Kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg, under dennes Deltagelse i Krigen mod Karl X Gustav); aabnet for Offentligheden 1661. 1784 fik Biblioteket egen Bygning paa Operapladsen (den saakaldte »Kommode«) og blev her til 1914, da det flyttede til den nuværende store Bygning, i sin Tid Europas største med bl.a. en Kuppellæsesal med 400 Pladser, Biblioteket udviklede sig i det 19. og i første Trediedel af det 20. Aarhundrede under en Række fremragende Ledere til et af Verdens bedste videnskabelige Biblioteker, til tysk Nationalbibliotek og til Centrum for en Række forskellige Biblioteksforanstaltninger. 1892 paabegyndtes Udgivelsen af → Berliner Titeldrucke (hvis »Neue Folge« er paabegyndt 1954), 1892 udsendtes første Udgave af den berømte preussiske Kataloginstruktion, 1905 grundlagdes → Auskunftsbureau der deutschen Bibliotheken, 1925 paabegyndtes under Ledelse af en international Kommission det endnu ufuldendte → Gesamtkatalog der Wiegendrucke, 1931 udsendtes første Bind af det ligeledes ufuldendte → Gesamtkatalog der deutschen wissenschaftlichen Bibliotheken, ligesom Biblioteket i Aarenes Løb har udgivet en lang Række andre værdifulde bibliografiske Publikationer. Før anden Verdenskrig havde Biblioteket, der i 1918 skiftede Navn fra Königliche Bibliothek til Preussische Staatsbibliothek, en Bestand paa over 3 Millioner Bøger og ca. 80,000 Haandskrifter, men under Krigen led saavel Bygning som Bestand store Skader. Biblioteket genaabnedes 1946 under Navnet Oeffentliche Wissenschaftliche Bibliothek, et Navn, der i 1954 ændredes til Deutsche Staatsbibliothek, men de ca.2 Millioner Bind, der under Krigen var evakueret til Vesttyskland, blev ikke tilbageført og kom til at danne Grundstammen i det i Marburg oprettede »Westdeutsche Bibliothek, ehem. Sammlungen der Preussischen Staatsbiblithek«. Statsbiblioteket har efter Krigen gennemgaaet fundamentale strukturelle Ændringer og har som den tyske demokratiske Republiks Hovedbibliotek og bibliografiske Cen-