370 Steenske Bogtrykkeri — Stenbock nen norsk forlagsvirksomhet, markert ved bedrifter som utgivelsen av den store Wergelandsutgaven, betydelige leseverk som bl.a. Munch og Svensen: »Hjemme og ute«, samt annen pedagogisk og historisk litteratur. Boktrykkeriet ble i 1932 overtatt av Q Grøndahl & Søn, og forlaget gikk i 1943 over til → J. W. Cappelen. K. Haukaas: Torger Baardseth og Steenske forlag 1917—1919, 1949. A.J. Steg. Betegnelse for den Type → Blindmateriale, der anvendes til Udfyldning af Mellemrummene mellem → Kolumnerne, naar disse før Trykningen ordnes paa Bogtrykmaskinens Fundament eller paa et saakaldt Sluttebord. Se under Udskydning. E. D. Stein, Henri (1862—1940), fransk Palæograf og Bibliograf. Var fra 1885—1923 knyttet til det franske Nationalarkiv og fra 1923— 33 Professor ved »Ecole nationale des chartes«. Han grundlagde og redigerede fra 1895 —1931 »Revue internationale des archives, des bibliothèques et des musées«. Hans store litterære Produktion omfatter bl. a. historiske, arkæologiske, kulturhistoriske, bog- og skrifthistoriske samt bibliografiske Værker. Af de sidstnævnte kan nævnes bl.a. »Manuel de bibliographie générale« (1897), der har bevaret sin Værdi takket være Tillæggene, der bl.a. indeholder en systematisk ordnet Fortegnelse over Tidsskriftregisterbind og en topografisk ordnet Liste over trykte Bibliotekskataloger. P. B. Steinlen, Theophile Alexandre, (1859—1927), fransk Illustrationstegner. Maler. Efter nogle Aar som en ret ukendt Montmartre-Maler slog S. igennem som Illustrator med sine Tegninger til Aristide Bruants »Dans la Rue« (1889). Han knyttedes derefter til en Række Tidsskrifter og Vittighedsblade bl.a. »Gil Blas« og »Mirliton Simplicissimus«, hvortil han leverede talrige Raderinger og Litografier. Han dyrkede især Motiver fra socialt lavtstaaende Befolkningsklasser, som han skildrede i en vis Daumiersk Stil, S. illustrerede ligeledes talrige Bøger, bl. a. Kiplings »Junglebogen« og flere af Anatole Frances Værker, og han var ogsaa en stærkt benyttet Plakatkunstner. E. de Crauzat: L'œuvre gravé et litographié de Steinlen, 1913. E. D. Stempel, Til Brug ved Bogbindets Dekorering og Betitling er Stemplet et vigtigt Hjælpemiddel for Bogbinderen (og Haandforgyl- deren). Stemplerne er som Regel af Messing, hvori Dekorations-Elementerne er indgraveret; der findes mange forskellige Stempel-Typer, nogle til Trykning af enkelte Ornamenter, andre (→ Fileter) til Trykning af Linier og atter andre, → Ruller til Fremstilling af Bordurer med fortløbende Motiv. Til Prægning af Bogtitler og anden Tekst bruges et særligt Stempel, en saakaldt Skriftkasse, i hvilken de enkelte Typer (af Bly eller Messing) indspændes Linie for Linie. Se under Haandforgyldning. E.D. Stenberg, Armas Wilhelm (född 1890), finsk bokhandlare, anställd som avdelningschef vid Akademiska bokhandeln i Helsingfors från år 1922, åren 1939—1959 chef för + Waseniuska bokhandeln i Helsingfors. Mångbetrodd man inom finska bokhandelsorganisationer, från 1920 medlem av Finska bokhandlareföreningens styrelse, från 1930 dess sekreterare till 1957, då han blev kallad till föreningens hedersledamot. Andre redaktör för »Finsk bokhandelstidning« 1921—32, redaktör för »Kirjakauppias« (Bokhandlaren) 1933—41. Utgav år 1923 tillsammans med G. Gyllenberg matrikeln »Suomen kirjakauppiaita — Finlands bokhandlare«, år 1936 »Suomen kaupunkikirjakauppojen matrikkeli« (Finlands stadsbokhandelsmatrikel) och år 1942 ett historiskt arbete »Boklådor och bokhandlare i Helsingfors, Borgå och Viborg« samt därutöver finskspråkiga handledningar i bokhandelsteknik. K.-E. H. Stenbock, Carl Magnus (1874—1923), svensk biblioteksman och personhistoriker. Efter studier i Uppsala (fil. dr. 1906) blev S. amanuens i Kungl. biblioteket, andre bibliotekarie 1909, i vilken egenskap han fortfor till 1917, då han blev chef för Stiftsbiblioteket i Linköping. Trots tidigt inträdande ohälsa hann S. att för detta göra betydelsefulla insatser. På hans initiativ tillkom samfundet »Linköpings stiftsbiblioteks vänner«, och han upptog (1920) utgivandet av den sedan ett sekel nedlagda serien »Linköpings biblioteks handlingar«. Som forskare ägnade han sig företrädesvis åt personhistorien, invaldes 1908 i styrelsen för »Personhistoriska samfundet« och övertog samtidigt redigeringen av dess tidskrift, varmed han fortsatte till sin avflyttning till Linköping. Ett flertal uppsatser av hans hand i denna vittna om hans levande intresse och vidsträckta kunskaper; han verkade också som utgivare, bl.a, av