Stenbock — Stenersen 371 Mörnerska släktboken 1468—1653 (1909) och av Erik XIV:s almanacksanteckningar (1912). O. Wieselgren: Carl Magnus Stenbock (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, X, 1923). B. O. Stenbøger,. Lapidarier eller Stenbøger er Betegnelsen for den særlige Genre i Oldtidens og Middelalderens Litteratur, der beskæftiger sig med de forskellige Stenarters (og især de ædle Stenes) magiske og medicinske Egenskaber. I videre Betydning omfatter Stenbøger ogsaa Værker om Mineralogi i den moderne videnskabelige Betydning af Ordet. Lapidarier spillede ligesom f£.Eks. → Physiologus, → Hortus Sanitatis og → Urtebøger en fremtrædende Rolle i Middelalderens folkelige Litteratur. Den ældste kendte europæiske Stenbog, »De lapidibus«, er forfattet af Theophrastos o. 300 £. Kr. og blev første Gang trykt i 1496 i andet Bind af Aldus’ store Aristoteles-Udgave (1495—98). Medens Theophrastos i og for sig paa en vis Maade foregreb den moderne Mineralogis Grundbegreber, saa lagde Plinius i sin Historia Naturalis tre Aarhundreder senere næsten udelukkende Vægt paa Adelstenenes mystiske Egenskaber, og af samme Karakter var det Værk fra 2. Aarhundrede e.Kr. der tilskrives en Græker Damigeron, Biskop Epiphanius fra Cypern’s Bog fra 4. Aarhundrede, og den i Syrien i det 9. Aarhundrede forfattede saakaldte Aristoteles’ Stenbog, der dog intet har med Aristoteles at gøre. De middelalderlige Stenbøger var i det store og hele bygget paa Plinius og yngre Oldtidsforfattere, og en enorm Udbredelse fik saaledes den versificerede Stenbog som Arkebiskop Marbod fra Rennes forfattede i det 11. Aarhundrede, et Værk som i det 16. Aarhundrede flere Gange blev udgivet i Trykken. En lignende Udbredelse fik Albert Magnus’ De mineralibus, der blev trykt første Gang 1476 og derefter 1491, 1495, 1499, og 1518 kom i Oppenheim en for sit smukke Udstyr berømt Udgave. I 1502 udkom »Speculum lapidum«, et Originalarbejde af Camillus Leonardus, men dette og flere andre samtidige Stenbøger behandler stadig Problemet udfra de samme Forudsætninger som Oldtidsforfatterne, og selv om Georg Agricola og Conrad Gesner, 1546 og 1564, havde anlagt nye Synspunkter i deres mineralogiske Værker, kom der stadig Stenbøger, der behandlede de overtroiske Forestillinger, saaledes bl. a. Athanasius Kircher’s fantasifulde Folio- 24* værk fra 1665 »Mundus subterraneus«, Af særlig Karakter var Nürnberger-Guldsmeden Wenzel Jamitzers »Perspektiva corporum regularium« fra 1586 med Tegninger af Jost Amman, et Værk der paa en Maade er en Parallel til Albrecht Dürers Værker om Proportioner og Perspektiv. Af senere Værker, der udmærker sig i boghistorisk Henseende, kan nævnes C.N.Lang »Historia lapidum figuratorum Helvetiae« (1708), J.F. Henckels »Pyritologia« (1725), C.C. Schmiedels »Erzstuffen und Bergarten mit Farben genau abgebildet« (1753), D. d'Argenvilles »Oryctologie« (1755) og W.Knorrs »Deliciae naturae selectae oder auserlesenes Naturalien-Cabinet« (1766—67). Den videnskabelige Mineralogi og Krystallografi blev grundlagt i det 17. Aarhundrede med Niels Stensens »De solido« (1669), Erasmus Bartholins »Experimenta crystalli islandici« (1669) og med Værker af Domenico Guglielmini, J. J. Scheuchzer o.a. I den nordiske Middelalderlitteratur har Stenbøger været et ikke ubetydeligt Indslag, og bevaret er flere Middelalder-Manuskripter indeholdende Stenbøger eller Brudstykker heraf, ofte i Forbindelse med Læge- og Urtebøger. Nævnes kan saaledes bl.a, det saakaldte Knud Jul’ske Harpestreng-Haandskrift fra ca. 1300 (Ny kgl. Saml. 66, 8°, Kgl. Bibl. Kbh.; udgivet af C. Molbech 1826 og af Marius Kristensen 1908—20), en andenhaands Afskrift heraf (Kgl. Bibl. Kbh., Thott 249, 8°, hvoraf Lægebogsafsnittet er udgivet af P. Hauberg 1927) og Haandskriftet K 4 i Kungl. Bibl. i Stockholm (udgivet af Marius Kristensen 1908—20), ligesom der i den islandske Middelalderlitteratur er bevaret Brudstykker af Stenbøger. Forlæget for de nordiske Stenbøger er i det store og hele det ovennævnte Digt af Ærkebiskop Marbod. Af nyere nordiske Stenbøger eller mineralogiske Værker kan foruden ovennævnte af Niels Stensen og Erasmus Bartholin nævnes: Em. Swedenborgs »Opera philosophica et mineralis« (1734), T. O. Bergman’s »Opuscula physica et chemica« (1779—84) o.m.a. L. Pannier: Les lapidaires français du moyen-âge, 1882; F.de Mély: Les lapidaires grecs, 1898; A. G a rboe: Kulturhistoriske Studier over Ædelstene, 1915; E. Darmstädter: Steinbücher (Philobiblon, VII, 1934). P.B. Stenersen, G u d m u n d (1863—1934), norsk maler og illustratør. S. var elev af Bonnat og Cormon i Paris. Han har illustrert en rekke