Stifthæftning — Stiftsbogtrykkerier 375 Stifthæftning er en billig Indbindingsform, der bl. a. anvendes til Skolebøger, Læsekredsbøger etc. Indbindingen udføres med → fast Ryg uden → dyb Fals og uden → Formering for Enderne; Ryggen er af Shirting eller Kunstskind, og Permerne beklædes ikke med Hjørner. Se ogsaa under Papbind og Kartonnage. E. D. Stiftsbiblioteker kaldes en Række ældre Biblioteker i Danmark og Sverige, hvis Virksomhed omfattede et Stift. For Danmarks Vedkommende er de grundlagt i Aarene omkr. 1800 (det ældste 1795), og deres Formaal var — i Overensstemmelse med Oplysningstidens Ideer — som offentlige Biblioteker at udbrede humanistisk Dannelse og Oplysning i videre Kredse. De er oprettet paa privat Initiativ, de fleste af Medlemmer af Gejstligheden og delvis opretholdt ved Bidrag herfra. I deres Bogbestand er Teologien da ogsaa sammen med Filologi og Historie et fremherskende Fag. Efterhaanden fandtes der saadanne Biblioteker i alle Stifter; de var selvejende og administreredes af Stiftsøvrigheden. Da der ingen Læsesale fandtes, kunde Bøgerne hjemlaanes, og i det 19. Aarhundrede gjorde Stiftsbibliotekerne en ikke ringe Nytte blandt de Kredse, der i Provinsen dyrkede historiske og litterære Interesser, men fra Begyndelsen af vort Aarhundrede er deres Virksomhed i det væsentlige overtaget af Statsbiblioteket i Aarhus og af Folkebibliotekerne, især Centralbibliotekerne, og de fleste Stiftsbiblioteker er nu indgaaet i eller administreres af disse, I Aalborg blev Stiftsbiblioteket 1889 forenet med Katedralskolens Bibliotek, og i 1921 blev en Del af dette forenede Bibliotek overført til det nordjyske Landsbibliotek. Paa samme Maade er i Aarhus en Del af Stifts- og Katedralskolebiblioteket overført til Statsbiblioteket. I Viborg blev største Delen af Stiftsbiblioteket 1939 bortsolgt eller indlemmet i Byens Centralbibliotek. Stiftsbibliotekerne i Odense og Roskilde er stadig selvstændige, men virker i nær Forbindelse med de paagældende Centralbiblioteker. I Maribo omdannedes Stiftsbiblioteket 1923 til et moderne Folkebibliotek, Flere af Stiftsbibliotekerne, især det i Ribe, der 1956 blev forenet med Byens Katedralskolebibliotek, har i Tidens Løb optaget mange Gaver og tillige Rester af ældre Samlinger fra Kirker og middelalderlige Hospitaler; derfor findes der i dem en Del gamle Haandskrifter, Inkunabler og andre sjældne Tryk; i mange Tilfælde er disse Sager dog afgivet til Det kgl. Bibliotek. I Sverige spiller Stiftsbibliotekerne stadigvæk en meget betydelig Rolle i Bibliotekssystemet. Se Artiklerne om Bibliotekerne i → Linköping, → Skara, → Strängnäs, + Härnösand, →» Karlstad, → Visby, → Västerås og → Växjö. Betänkande och förslag angående läroverks- och landsbibliotek, 1924; L.Nielsen: Danske Stifts- og Skolebiblioteker, deres historiske Udvikling og deres nuværende og fremtidige Stilling, 1925; Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, II, 1958 (afsnittene Danmark af P.B irk elund og Sverige af K. Gierow). s. D. Stiftsbogtrykkerier. Danmark. De faa Bogtrykkerier, som oprettedes i Provinsen i det 18. Aarhundrede, havde ondt ved at klare sig, og man søgte derfor at faa Privilegierne saa omfattende som muligt. I 1737 opnaaede saaledes Andreas Møller Eneretsbevilling for hele Jylland for sit Trykkeri i Viborg, uden at det blev en lukrativ Forretning for ham. Efter hans Død flyttede Enken derfor til København, og J.P. Holtzberg, som 1745 havde anlagt et Trykkeri i Aalborg, maatte af Fattigdom sælge det 1765 til fire Aalborgpræster. Efterhaanden oprettedes dog en Række Trykkerier, de fleste med Eneret for et Stift, og i Reglen startedes samtidigt en Avis (Stiftstidende), paa den Tid det nødvendige økonomiske Grundlag for et Trykkeris Eksistens. Privilegierne saavel for Trykkerierne som ikke mindst for Stiftstidenderne gav Virksomhederne et Forspring for de konkurrerende Trykkerier, der senere kom til, og flere af Stiftsbogtrykkerierne er stadig blomstrende Forretninger: → Aalborg Stiftsbogtrykkeri, → Aarhuus Stiftsbogtrykkerie og →- Fyens Stiftsbogtrykkeri. E.S. Norge. Da boktrykker Schwach i 1758 søkte om å få overta privilegiet som boktrykker i Christiania, uttalte vicestattholderen i en erklæring av 19. august at det skulle være en boktrykker i hver av landets fire stifter. På den tid var det bare tre av stiftsstedene som hadde nådd dette målet: Christiania (1643), Bergen (1721) og Trondhjem (1739). Først i 1779 fikk den fjerde stiftsstad i landet, Christiansand, sitt boktrykkeri. Trykkeriene hadde lenge tildels elendige kår. I Christiania var hovedoppdragsgiveren gjerne stiftets geistlighet. Først i 1760-årene kom avisene, gjerne knyttet til såkalte Adressekontorer. Det dannet seg et rikere kulturmiljø som bl. a. ga seg uttrykk i utgivelsen av forskjellige periodiske skrifter. Men allikevel var det ved utgangen