412 Teletype-Maskine — Tempelbiblioteker Teletype-Maskine. Se Fjernsætterm askine. Tellefsen, Familien, norsk Trondheimslekt med fremtredende bibliotekarer blant sine medlemmer, Som stamfar regnes underkonstabel ved artilleriet Tolluf (Tellef) Knudsen (£f.1705); dennes sønnesøn, Johan Christian Tøllefsen (1774—1857) forandret slektsnavnet til T., da han 1793 som student fra katedralskolen i Trondheim tok fatt på teologien ved universitetet i København. I 1800 vendte han tilbake til Trondheim, riktignok uten embetseksamen, men med adskillige kunnskaper og ferdigheter i musikk. 1804 begyndte han som assistent i Det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs Bibliotek og i 1825 ble han selskapets bibliotekar, domkirkeorganist hadde han da vært siden 1807. I begge stillinger ble han sittende helt til sitt siste leveaar. En av hans mangfoldige interesser var også bibliofili, og det lykktes ham, tross ofte pinlig økonomi, å samle et forholdsvis betydelig privatbibliotek med mange sjeldenheter. Blandt hans 10 barn var Johan Cornelius T. (1816—1897). Han ble student i 1835 og cand. theol.i 1840. Efter å ha vært huslærer i noen år fikk han 1846 ansettelse som amanuensis ved Universitetsbiblioteket i Christiania, hvor han ble i 50 år. Hans sønn Thomas Severin T. (1860—1936) ble — etter å ha tatt klassisk eksamen art. i 1883 — i 1884 volontær ved Universitetsbiblioteket, i 1887 assistent ved bytteforbindelsen, 1894 amanuensis, og fra 1. juli 1920 førstebibliotekar ved ekspedisjonen. T. fratrådte sin stilling i 1930, men fortsatte i flere år å arbeide i biblioteket med én av sine spesialiteter: slavica, Han hadde omfattende kunnskaper, mange interesser, stor arbeidskraft og var fortrolig med alle grener av bibliotekets virke. Hans systematiske kataloger for samlingene av filosofisk og eksakt-naturvitenskaplig litteratur var — for sin tid — mønstergyldige. Thomas Tellefsens Familiebreve, 1923; T, Tellefsen: Fra det gamle Bibliotek (i: Overbibliotekar Wilhelm Munthe på femtiårsdagen, 1933); Trondheim bys historie, III, 1955. H. Kr. Temler, Christian Friedrich (1717 —80), dansk Bogsamler. Embedsmand. Kom 1751 til Danmark indkaldt fra Tyskland af J.H.E. Bernstorff og fik Ansættelse i Centraladministrationen, hvor han fra 1770 til sin Død virkede som Sekretær i Departementet for udenlandske Anliggender. Han blev en velstaaende Mand, som kunne ofre store Sum- mer paa sine bibliofile Interesser, og han efterlod sig en paa store Sjældenheder meget rig Bogsamling paa ca. 6500 Bind. Samlingen solgtes paa Auktion 1781, ved hvilken Lejlighed det kgl. Bibliotek erhvervede bl. a. et fransk Bibelhaandskrift fra 13. Aarhundrede, et tysk Breviarium fra det 15. Aarhundrede, en Række Inkunabler, samt nogle Samlinger vedrørende slaviske Sprog. Otto → Thott købte paa Auktionen bl. a. en udsøgt Samling (84 Numre) af Stambøger fra det 17. og 18. Aarhundrede, som nu sammen med Thotts øvrige Haandskriftsamling findes i det kgl. Bibliotek i København. L. B o bé: Die Temlersche Sammlung adeliger und bürgerlicher Stammbücher in der königlichen Bibliothek zu Kopenhagen (Der deutsche Herold, XXIV, 1893); Aa. Friis: Bernstorfferne og Danmark, II, 1919, S. 310—13. P.B. Tempelbiblioteker. Som en naturlig Følge af Præsteskabets Rolle som Kulturbærere spillede Biblioteker indrettet i Templer en fremtrædende Rolle i Oldtidens Biblioteksvæsen; det maa tilføjes, at det for mange Oldtidsbiblioteker gælder, at de tillige var Arkiver, og at der i hvert Fald for mange af de i assyriske og babyloniske Templer gjorte Lertavlefund hersker Tvivl om, hvorvidt man staar overfor et Bibliotek eller et Arkiv. I Ægypten kendes Tempelbiblioteker fra 3. Aarhundrede f. Kr.i bl.a. Edfu og i Isistemplet paa Philae. Begge Steder er Biblioteksrummene bevaret til vore Dage og det førstnævnte Sted er der i Væggene indhugget Fortegnelse over en større Boggave, der er indlemmet i Biblioteket, Ogsaa i Babylonien, Assyrien og Syrien har man fremdraget Tempelbiblioteker, saledes i Nippur, Kish, Babylon og Assur, alle fra 2. Aartusinde f£. Kr., i Ninive, Khorsabad og Uruk, fra det 1.Aartusinde f.Kr. og i Ras Shamra, fra o.1400 f.Kr. I Khorsabad har man konstateret, at Lertavlerne har været anbragt i Nicher i Væggene, og i Nippur, hvor man har fremdraget ca. 2000 Tavler af litterært Indhold, er fundet to Kataloger, der tilsammen anfører 87 Tekster. Ogsaa i den græske Kultur var Tempelbiblioteker en almindelig Foreteelse; kendt er saaledes Serapeion, der fungerede i Tilknytning til og senere som Erstatning for det → alexandrinske Bibliotek. Nævnes kan ogsaa det store Oldtidsbibliotek i → Pergamon o.m.a. I Rom indviedes 28 f. Kr. et Bibliotek i Apollontemplet paa Palatinerhøjen med en