Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Teubner, Benedictus Gotthef
- Teuerdank
- Textur
- Thaarup, Edvard Ludvig
- Tham, Pehr
- Thaning & Appel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Teubner — Thaning 8& Appel
kens, Naturvidenskabens, Teknikkens og den
klassiske og moderne Filologis Omraader er
internationalt anerkendte. Berømte er især
Publikationer som »Enzyklopädie der
mathematischen Wissenschaften« (siden 1894),
»Bibliotheca scriptorum Graecorum et
Romanorum« (siden 1849), »Thesaurus Linguae
Latinae« (siden 1900). 1952 nationaliseredes
Forlag og Trykkeri i Leipzig, 1953 Nystart i
Stuttgart af Forlaget, som stadig tilhører
Efterkommere af Grundlæggeren.
F. Schulze: B. G. Teubner, 1911, A. F.
Teuerdank, egentlig »Die Gefährlichkeiten
des löblichen streitbaren und hochberühmten
Helden und Ritters Teuerdank«, Titel paa et
Digt, der i Bogform udsendtes af Kejser
→ Maximilian I, og som, delvis skrevet af ham
selv, i allegorisk Form skildrer Maximilians
Oplevelser under hans Brudefærd til
Burgund, »Teuerdank« hører til den bogelskende
Kejsers mest monumentale Værker; det blev
udsendt (uden Aarstal) i 1517, trykt af Johann
+ Schönsperger og gennemillustreret med
Træsnit af bl. a. Hans → Burgkmair, Leonhard
Beck og Hans Schäufelein. Til Trykningen er
benyttet en Type, der er skaaret efter den
kejserlige Sekretær, Vinzenz Rockners Udkast og
har det 15. Aarhundredes stærkt snørklede
Kancelliskrift til Forbillede, og »Teuerdank«-
Typen blev en Forløber for → Frakturen. I
1519 trykte Schönsperger en ny Udgave af
»Teuerdank«, og senere er Værket genoptrykt
adskillige Gange, delvis i nye Bearbejdelser.
En Facsimile-Udgave udsendtes i 1888.
O.Bürger: Beiträge zur Kenntnis des Teuerdanks,
1902; J. Strobl: Maximilians I Anteil am Teuerdank,
1907; H. Degering: Teuerdank, 1927., E. D.
Textur, Benævnelse paa en Bogtrykskrift,
der er en Udvikling af den sengotiske Skrift,
der f. Eks. kendes fra mange af det 14. og 15.
Aarhundredes i Tyskland fremstillede
liturgiske Pragthaandskrifter. Den er
karakteriseret ved Bogstavernes stærkt markerede,
lodrette Streger og skarpe Knæk. Teksturen var
den første Trykskrift og ses f. Eks. anvendt i
Gutenbergs saakaldte 42-liniede Bibel. F.D.
Thaarup, Edvard Ludvig (1811—88),
dansk Boghandler. Lærte Boghandel hos Chr.
Steen og i Gyldendalske Boghandel;
etablerede sig 1833 men fik først Borgerskab
1837, da han lejede sin tidligere Chef, Chr.
Steens Stade paa Børsen, I 1834 startede han
et billigt Ugeblad »Dansk Penning-Magazin
til nyttige Kundskabers Udbredelse«, som
lagde Vægt paa et godt Billedstof i Træsnit og
Kobberstik og fik en stor Udbredelse, I 1848
oprettede han en Kommissionsvirksomhed for
udenbys Boghandlere, hvis Ordrer han
fordelte til Forlagene og besørgede Pakkerne
afsendt. Denne Virksomhed omfattede
efterhaanden over Halvdelen af de skandinaviske
Boghandleres Kommissionshandel. T.
havde litterære Interesser og virkede som
Oversætter og Skribent og leverede Bidrag til
Udgaver af Johannes Ewald, J. H. Wessel, P.
A. Heiberg og Malthe Conrad Brun. Han
udgav Ewalds »Samlede Skrifter« i 8 Bind ved
F.L. Liebenberg. Hans litterære Samlinger,
herunder ca. 10,000 Viser, er skænket
Universitetsbiblioteket i København; hans
Portrætsamling af danske Boghandlere, senere fortsat
af Boghandler Th. Bløes, er foræret »Den
danske Boghandlermedhjælper-Forening«s
Bibliotek og senere overgaaet til det kgl,
Bibliotek.
O.T ry de: Danske Boghandlerbiografier, 1947, S. 109
—10. O. A.
Tham, P e h r (1737—1820), svensk
boksamlare. Godsägare, fornforskare. T, som blev
student i Uppsala 1751, hovintendent 1763,
med titel överintendent 1809, bosatte sig 1762
på den av honom inköpta egendomen
Dagsnäs vid Hornborgasjön i Västergötland, där
han utövade en storslagen gästfrihet för
samtidens konstnärer och författare, bl.a. Sergel
och Thorild, och med framgång ägnade sig åt
egendomens skötsel och fornforskning i
rudbeckiansk anda samt författarskap, som
numera dock huvudsakligen har endast
kuriositetsintresse, bl. a. i statsekonomi. Hans ganska
omfattande bok- och planschsamling såldes,
med tryckt katalog, på bokauktion i
Stockholm., Till T:s varaktiga insatser hör, att han
med frikostiga penningbidrag medverkade till
att → Warmholtz’ »Bibliotheca historica
sueogothica« kunde bli tryckt.
H. Schiller: En originell herre, 1930. B. O.
Thaning & Appel, dansk Forlag. I 1866
aabnede Vilhelm Thaning (1837—1917) og Laurits
Appel (1838—1893) en Boghandel i
København. De var Klassekammerater fra
Herlufsholm. Thaning kom i Lære hos H. Hagerup,
medens Appel en Tid studerede Filologi og
virkede som Lærer og Manuduktør og bl.a.
havde J.P. Jacobsen og Erik Skram som sine
Elever. De oparbejdede en betydelig
Boghandel, hvortil de snart knyttede et Forlag, der
især udgav en Række meget yndede Børne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0418.html