426 Tidsskrifter holder flere Afhandlinger (af forskellige Forfattere), samles til Bind (med Titelblad, Register m.m.) omfattende f£. Eks. en Aargang. Tidsskrifter spiller i Nutiden en overordentlig vigtig Rolle som videnskabeligt Kommunikationsmiddel og som Orienteringsmiddel og er et af Forskningens vigtigste Arbejdsredskaber. For Bibliotekerne indtager Tidsskrifterne en meget central Position, og der knytter sig til deres Anskaffelse, Behandling og Anvendelse en lang Række specielle Problemer, For Udnyttelsen af Tidsskriftmaterialet er det i vore Dage en Nødvendighed, at der udarbejdes særlige → Tidsskriftbibliografier, Referattidsskrifter, Indexer o.l, I ældre Tid er det svært at skelne mellem Tidsskrift og Avis. Tidsskrifternes Inkunabelperiode regnes indtil 1700. Vor Kulturkreds’ første Tidsskrifter er ogsaa de ældste løbende. Denys de Sallo oprettede 5. Januar 1665 i Paris »Journal des scavants« og den er — bortset fra en Undertrykkelsesperiode 1797 —1816 — kommet siden. Dens Formaal var at give Ekstrakter af vigtige europæiske Bøger sammen med Bibliografier og Nekrologer over lærde Mænd. Den blev allerede i Marts 1665 fulgt af »Philosophical Transactions of the Royal Society of London«, stadig livskraftig. Andre vigtige Fødselsdata er »Giornale de’ Letterati« (Rom, 1668—81) og »Acta eruditorum« (Leipzig, 1682—1731). Det første lærde Tidsskrift paa tysk var Chr, Thomasius’ saakaldte »Monatsgespräche« (1688— 1690). Disse første Tidsskrifter var efter Tidens Indstilling udpræget polygrafiske. »Universal historical bibliotheque« (1687) kan nævnes som det første Tidsskrift, der indførte »videnskabelig« Bogkritik. Et andet engelsk Tidsskrift, »The compleat library« (1692—94) delte som det første Tidsskrift af Betydning Stoffet i originale Bidrag og Boganmeldelser. 1600-tallet bragte altsaa Referattidsskriftet, den lærde Journal, den kritiske Revy og med bl.a. »Mercure galant« (Paris, 1672—1825) ogsaa Underholdningstidsskriftet. I Perioden 1700—1825 opstaar de litterære Tidsskrifter, de moralske, de blandede Tidsskrifter, lærde Selskabers Publikationer og de videnskabelige → Fagtidsskrifter fremkaldt af den begyndende Specialisering inden for Videnskaberne omkring 1750. Ogsaa mange Regeringspublikationer, Lovtidender osv. dukker op i denne Periode, Med »Tatler« (1809), »Spectator« (1711) og »Guardian« (1712) startes den saakaldte Spectator-Litteratur, der breder sig over hele Europa, dog mindst i Frankrig, hvor Marivaux uden større Held forsøgte sig med en »Spectateur français« (1722). I Slutningen af 1700-Tallet paabegyndes Europa over Udgivelsen af specialiserede Tidsskrifter, saaledes »Curtis’ Botanical Magazine« (1786 ff). Udviklingen fortsætter i 1800-Tallet med f£. Eks. »Lancet« (1823 ff) og Virchows »Archiv für pathologische Anatomie« (1847 £f). I 1800-Tallets sidste Fjerdedel kommer saa det store Ryk, hvor hver eneste Forskningsgren faar sit Tidsskrift. Det store Udbud af Fagtidsskrifter har efterhaanden gjort det svært selv for Specialisten at følge med indenfor sit Felt, og som en Hjælp til en hurtig Orientering er der indenfor mange Fag opstaaet de saakaldte Referattidsskrifter (Abstracts) som f£.Eks. »Chemical Abstracts« (1907 ff). Af 1800-Tallets første berømte kritiske, blandede Tidsskrifter kan nævnes »The Edinburg Review« (1802—1929), »Quarterly Review« (1809 ff) og »Blackwoods Magazine« (1817 ff). Med deres høje Niveau blev de taget som Forbillede til en lang Række europæiske Tidsskrifter som »Revue des deux mondes« (1829 ff) og »Preussische Jahrbücher« (1858—1935). Allerede i 1731 havde Edward Cave grundlagt »The gentleman’s magazine«, men først fra 1820erne kommer de billige, populære Tidsskrifter, Magasinerne, til at spille en større Rolle og efter 1850 begynder »Damebladene« og »Familiejournalerne« at gøre sig gældende. Det ældste Modeblad er dog »Courrier de la mode« (1768). I 1800-Tallet begynder ogsaa de forskellige betydelige Erhvervs- og Industriblade. Det russiske Videnskabsakademi begyndte at udsende sin Publikation i 1755, men først lidt ind i 1800-Tallet kom der Tidsskrifter paa russisk af nogen Betydning. Efter Revolutionen 1917 har Tidsskrifter af alle Arter faaet et stort Opsving i Sovjetunionen, og de russiske Fagtidsskrifter spiller i vore Dage en overordentlig stor Rolle for den internationale Videnskab, hvilket bl. a. har givet sig Udslag i fuldstændige Oversættelser til vestlige Sprog, de saakaldte »cover-to-cover translations«, Siden 1741 har der været en livlig Tidsskriftproduktion i USA, men det store Opsving blev indledt med Harper’s »New monthly magazine« (1850 £f), hvis Illustrationer og Omfang dannede Skole for blandede