Tidsskrifter 427 Tidsskrifter. USAs Indsats i Tidsskriftproduktionen ligger i de mange videnskabelige Tidsskrifter af høj Kvalitet, og i Udviklingen af de underholdende Tidsskrifter, der med de mange tekniske Illustrationsmuligheder har faaet et kolossalt Opsving i 1900-Tallet; det gælder ikke mindst de saakaldte Billedblade, hvis fornemste Repræsentant er »Life« (1936 £f). Efter 1. Verdenskrig blev mange kulturelle Tidsskrifter nedlagt eller slaaet sammen, maaske som Følge af den store Konkurrence fra Underholdningspressen, hvis Evne til Forfladigelse synes uden Grænser. De politiske Forhold har en afgørende Betydning for Tidsskrifters Vækst. Hvorledes Censur og Tvang virkede paa Tidsskrifter i ældre Tid blev anskueliggjort under Fascismens Hærgen i Europa i Mellemkrigsaarene. Især i Italien, Tyskland og Spanien blev mange Tidsskrifter ensrettet eller forbudt og nye statsovervaagede udkom. Spaltningen af Tyskland har ogsaa præget Tidsskriftproduktionen, ligesom Tidsskrifter i et ofte sønderdelt Land som Polen har ført en broget Tilværelse. De kulturelle Tidsskrifter har ogsaa mærket Konkurrencen fra Aviserne, der med Kronikker m.m. helliger sig Kulturstoffet, saaledes at mange Tidsskrifter kun holdtes i Live ved Hjælp af Tilskud. Med 2, Verdenskrig gik mange kulturelle Tidsskrifter ind, men nye opstod og fik Betydning i Debatten, f£.Eks. Sartres »Les temps modernes« (1945 ff). Ellers er Tiden fra 1945 kendetegnet ved en Øgning af kvalitativt højtstaaende videnskabelige Tidsskrifter og ved Underholdningspressens fortsatte Vækst paa et meget populært Niveau. En teknisk Nyformning som Lommeformatet er hentet fra USA. Nye Retninger og Ideer i Kultur- og Samfundslivet har ofte anvendt Tidsskriftet som Talerør. En vigtig Art Tidsskrift er derfor dem, man kunde kalde avantgardistiske. I USA har man Udtrykket »Little magazines«, hvoraf det fornemste er »Poetry« (1911 ff). Heri har Digtere som T.S. Eliot og Hemingway faaet deres første Penneforsøg trykt. I Danmark er Typen repræsenteret ved »Vild Hvede« og »Hvedekorn«. Disse Tidsskrifter, der har været Mistbænk og Aandehul for unge Forfattere og nye Ideer, har ofte kun en kort Levetid, men for Forskningen er de uvurderlige. Ikke mindst betydningsfulde er de mange illustrerede satiriske Tidsskrifter og → Vittig- hedsblade, hvis Storhedstid var 1800-Tallet og Begyndelsen af 1900-Tallet. Man antager, at der i Midten af 1900-Tallet fandtes 50,000 videnskabelige Tidsskrifter, der bragte ca. 2 Mill. Artikler om Aaret, og hvis man sætter Tilvæksten af nye europæiske og amerikanske Tidsskrifter af højt Niveau til ca, 200 om Aaret, er det næppe for højt, men karakteristisk for Tiden efter 1945 er det, at Lande som ikke tidligere gjorde sig gældende i den kvalitative Tidsskriftproduktion, nu ogsaa tæller med. Indenfor mange Videnskabsgrene samarbejder man internationalt — baade redaktions- og udgivermæssigt — om Tidsskrifterne. A.Cucheval Clarigry: Histoire de la presse Angleterre et aux Etats Unis, 1857; A.Andrevws: History of British journalism, 1859; E. H a tin: Histoire de la presse en France 1859—61; Samme: Bibliographie historique et critique de la presse periodique française, 1866; E. Hermannsson: The periodical literature of Iceland down to the year 1874, 1918; W.Graham: The beginnings of English literary periodicals, 1926; R.S. Crane and F.B.Kay e: Census of British newspapers and periodicals, 1620—1800, 1927; G.Menz: Die Zeitschrift, 1928; W.Grah am: English literary periodicals, 1930; J. Kirchner: Die Grundlagen des deutschen Zeitschriftenwesens, I—II, 1928—31; E.H.Lehmann: Einführung in die Zeitschriftenkunde, 1936; D.G renf e 11: Periodicals and serials, 1953; D. Osborn: Serial publications, 1955; H. A. Münster: Die moderne Presse. Das Zeitungs- und Zeitschriftenwesen im In- und Ausland, I—II, 1955—56; W.von Hagemann: Die deutsche Zeitschrift der Gegenwart, 1957; F.M ott: A History of American Magazines, I—IV, 1939—57; J. Kirchner: Das deutsche Zeitschriftenwesen, seine Geschichte und seine Probleme, I, 1958; R. H. Phelps: Alternatives to the scientific periodical. A report and bibliography (UNESCO bulletin for libraries, XIV, 1960); D.E.Davinson: Periodicals, a Manual of Practice for Librarians, 1960. Karl V. Thomsen. Danmark. Betegnelsen Tidsskrift bliver først — via tysk — almindelig i Danmark efter 1800. Tidligere brugtes som Artsbetegnelse Acta, Journal, Tidende, Efterretninger, eller Titlerne var subjektive som »Bie-Kuben«, »Spionen«, »Drømmeren«. I 1700-Tallets første Halvdel opstaar de moralsk ræsonerende blandede Tidsskrifter efter engelsk Tatler-Spectator-Guardian-Mønster. Den første til at indføre Genren i Danmark var Bogtrykker og Lejlighedspoet P. J. + Phønixberg med »Dend forkeerte Mercurius« (1726—28), der har faaet Prædikatet Danmarks første Vittigheds- og Smudsblad. Dansk Spectator-Litteraturs Grundlægger er dog den unge Teolog, senere ogsaa Jurist, Jørgen Riis, med »Den danske Spectator samt Sande- og Gransknings-Mand« (1744—45). Riis rettede voldsomme Angreb mod Retsvæsnet, Administrationen og Gejstligheden,