434 Times, The — Titelark des dels ved en effektiv Nyhedstjeneste — »The Times« var saaledes det første Blad, som sendte Specialkorrespondenter til Udlandet — dels ved en uforfærdet politisk Holdning. Men Bladet gik ogsaa teknisk i Spidsen, installerede først af alle en Hurtigpresse og anskaffede 1848 den første Rotationspresse, I 1908 omdannedes »The Times« til et Aktieselskab, der en Aarrække kontrolleredes af Lord → Northcliffe, som tilførte Bladet betydelig journalistisk Initiativ men samtidig klogt sørgede for, at det bevarede sit tidligere Præg. I 1922 dannedes »The Times Holding Co.«, hvis Formaal er at forhindre, at Bladet bliver et »Forretningsforetagende«, I Holdingsselskabets Ledelse sidder Repræsentanter for de højeste juridiske Institutioner, for Universitetet i Oxford, Bank of England og det britiske Videnskabernes Selskab. Uden at blande sig i Bladets redaktionelle Linie har Holdingselskabet den øverste »moralske« Kontrol. »The Times« var tidligere nærmest konservativt men anses nu for at staa uden for Partierne, dog med konservativ Grundtone i ikkepolitiske Spørgsmaal. Bladets redaktionelle Stof er altid usigneret. Foruden Ugens seks Numre og en ugentlig illustreret Udgave, udsendes ogsaa en Række »Supplementer«: »The Times Literary Supplement«, »The Times Educational Supplement« m.fl., ligesom der udgives specielle Aarsnumre, The history of The Times, I—IV, 1935—52. E.S. Tingsten, Herbert Lars Gustaf (f. 1896), svensk statsvetenskapsman och publicist. Efter studier vid Stockholms högskola och i Uppsala samt disputation 1923 var han docent där 1924—35 och 1935—46 professor vid Stockholms högskola. Sistnämnda år blev han chefredaktör för »Dagens Nyheter«, vilken befattning han lämnade 1960. Hans författarskap är ovanligt mångsidigt och rikt och omfattar såväl författningshistoria och författningsrätt som dagsaktuella inlägg i politik, kultur och litteratur. Många av hans tidningsartiklar har utgivits i samlingsvolymer, som på grund av sin självständiga och kritiska uppfattning samt den fängslande framställningen blivit mycket uppskattade och debatterade. B.O; Tironiske Noter, Stenografisystem opfundet af Ciceros frigivne Slave Tiro og senere forbedret af andre. De tironiske Noter bygger dels paa den romerske Kapitalskrift, dels paa Kursivskriften, men er stærkt simplificeret. De mest kendte tironiske Noter er Tegnene et 7 og con →, som brugtes almindeligt som Forkortelsestegn til Slutningen af Middelalderen. Fra karolingisk Tid er bevaret Haandskrifter af et fra den klassiske Oldtid overleveret Leksikon med Forklaring af Tegnene. E.L öffler: Ziffern und Ziffernsysteme der Kulturvölker, 1912; K. Menninger: Zahlwort und Ziffer, 1934. E. K. Titel. I Oldtidens → Bogrulle finder man enten foran eller efter Teksten ofte en Angivelse af Forfatterens Navn og Skriftets Indhold, og for at gøre Bogen kendelig udvendig fra hæftedes til Rullen en lille Pergamentstrimmel med paaskrevet »Titel«, saaledes at Strimlen hang udenfor Rullens øverste Kant. Efter at → Codexen var blevet den benyttede Bogform, brugte Skriverne stadig at anføre Oplysninger om Forfatter, Indhold o.lign. som Indledning til Teksten eller i Bogens Slutning, oftest det sidste, Det ældste kendte Tryk, der indledes med en Slags Titel, er et i Gutenbergs Værksted fremstillet lille Skrift, som bærer Aarstallet 1455 og har Titlen »Ein Mahnung der Christenheit wider die Türken«, men med denne ene Undtagelse indledes de tidligst trykte Bøger — ligesom mange Haandskrifter før Bogtrykkunstens Opfindelse — ikke med nogen egentlig Titel, men med en kort Forklaring af Bogens eller blot det første Afsnits Indhold, ofte begyndende med Ordet → »incipit« eller »hic incipit« (her begynder). Oplysninger om Forfatter, Trykker, Trykkested, Aarstal o.s.v. blev i de ældste trykte Bøger som Regel givet i → Kolofonen. Det var først efterhaanden som → Titelbladet kom i Brug, at Bogen fik en Titel i Ordets nugældende Betydning. I Middelalderen blev Bogens udvendige Titel ofte skrevet med Tusch enten paa Forsnittet, idet Bøger da anbragtes paa Hylderne med Ryggen ind mod Væggen, eller paa Undersnittet, saaledes at Titlen var synlig, naar Bogen laa lænket til Pulten. Først i 1600-Tallet bliver det efterhaanden Skik at anføre den udvendige Titel paa Bogens Ryg. W. Schubart: Das Buch bei den Griechen und Römern, 2. Ausg., 1921, S. 87—91, 125—27; C, Björkbom: Titelbladets Historia, 1937. E. D. Titelark, det i en Bog før de egentlige Tekstsider anbragte Ark, der indeholder → Smudstitel, + Titel, + Dedikation, Forord og eventuelt Indholds- og Billedfortegnelse. Titelarket, hvis Sideantal kan være mindre end Bogens øvrige Ark, sættes for større Værkers