Titelark — Titelkobber 435 Vedkommende af praktiske Grunde først efter at Bogens Tekst er klar til Trykning og pagineres da almindeligvis med Romertal. E. D. Titelbillede. Da -+ Træsnittet i 1460erne først havde fundet Vej til den trykte Bog fandt Tidens Bogtrykkere hurtigt ud af ogsaa at benytte Træsnit til Dekorering af → Titelbladet. Denne Udsmykning optræder dels i Form af → Randlister og → Titelrammer og dels i Form af egentlige Illustrationer. De ældste Titelbilleder fra omkring 1480 har meget ofte ingen Allusion til Bogens Indhold, Bogtrykkerne benytter forhaandenværende Stokke og tit bruges samme Træsnit-Billede til Bøger af vidt forskelligt Indhold. Ogsaa allegoriske Fremstillinger er almindelige. Titelbilleder forekommer tidligst i tyske Bøger, i forskellige Augsburger-Tryk, men viser sig omtrent samtidig i italiensk Bogproduktion. I Norden optræder de første Titelbilleder omkring Overgangen til 1500-Tallet. Henimod Slutningen af det 16, Aarhundrede, da Kobberstikket begynder at fortrænge Træsnittet, afløser → Titelkobberet efterhaanden det xylografiske Titelbillede. I de følgende to Aarhundreder er det kobberstukne Titelblad et fremtrædende Element i Bogens kunstneriske Udstyr. I Løbet af det 19. Aarhundrede med dets nye Reproduktionsmetoder, Litografien, Raderingen og senere de fotokemiske Billedfremstillingsprocesser, bliver Titelbilledet stadig sjældnere, og i nyere Tids Typografi ses denne Form for Udsmykning af Titelbladet praktisk taget aldrig. G.Kissling: Die Anfänge des Titelblatts in der Blütezeit des Deutschen Holzschnitts, 1930; C.B jö rkb o m: Titelbladets Historia, 1937. E. D, Titelblad, det foran i en Bog — efter → Smudstitlen — anbragte Blad, der foruden selve → Titlen ogsaa giver Oplysning om Forfatterens Navn, Forlægger, Trykkested og Trykkeaar. De tidligst trykte Bøger indeholder intet saadant separat Titelblad, og de paagældende Oplysninger gives i Bogens → Kolofon, Fra 1470-erne kendes de første Tilløb til Titelblade, saaledes i en latinsk Prædiken, trykt i Köln 1470 af Arnold Ther Hoerman; Satsen er her trykt med samme Skrift som Bogens øvrige Tekst og fortløbende paa Siden, der ellers er blank. Et videre Skridt betegner Erhardt → Ratdolt og Bernhard Malers i Venezia i 1478 udgivne Regimontanus’ »Calendarium«, hvor Titlen er sat op i en ornamental Ramme, og hvor Trykkernavn, Trykkested 28* og Aarstal er anført paa Sidens Fod, Almindeligvis tryktes disse Oplysninger i 1500-Tallet som nu paa Bladets Rektoside (højre Side), men findes ogsaa i enkelte Tilfælde paa Versosiden. I det 16.Aarhundredes Bøger prydes Titelbladet hyppigt af en Træsnit-Illustration eller Dekoration, eller Titlen er omgivet af en Ramme. I de følgende to Aarhundreder, hvor Kobberstikket behersker Reproduktionsteknikken, er det kobberstukne Titelblad og -+ Titelkobberet typisk for de raadende Stilformer indenfor den grafiske Kunst. Mod Periodens Slutning bliver Titelbladets kunstneriske Udsmykning enklere eller forsvinder helt, saaledes kan i mange af + Bodonis Bøger ses Eksempler paa ren typografisk Titelopsætning. I det 19. Aarhundredes Begyndelse tages den nyopfundne → Litografi i Brug ved Titelbladets Udstyr, men fra Aarhundredets Midte, da → Bogomslagene blev et stærkt benyttet Virkefelt for Bogkunstneren, forsvandt Udsmykningen mere og mere fra Titelbladet, og gav Plads for den rent typografisk opsatte Titel, der stadig er praktisk taget eneraadende,. Den nyere Tids → Titeltypografi er blevet et særligt dyrket Omraade indenfor Bogtypografien, T.L.de Vinne: A Treatise on Title-Pages, 1902; A.F.Johnson: One Hundred Title-Pages 1500—1800, 1928; K.Schottenloher: Der Holzschnitt-Titel im Buch der Frühdruckzeit (Buch und Schrift II, 1928); C. Björkbom: Titelbladets Historia, 1937. E. D. Titelfelt. Først i Løbet af det 17. Aarhundrede bliver det almindeligt at anføre en Bogs → Titel paa Bindets Ryg. Paa de i det 17. og 18. Aarhundrede saa udbredte → Pergamentbind blev Titlen ofte skrevet med Tusch enten paa langs ad Ryggen eller vandret øverst paa denne. Paa skindindbundne Bøger hvor → Hæftebindene danner Ryggens Felter blev Titlen sædvanligvis — som i vor Tid — præget i det næstøverste Felt. Titelfeltet, der ogsaa kan fremtræde i en anden Farve end den øvrige Del af Ryggen, udformes ofte som et særligt Ornament i Bogryggens Dekoration. E.D. Titelkobber, Betegnelse for et Helsides Kobberstik anbragt foran Bogens → Titelblad, Da Kobberstikket i Slutningen af det 16. Aarhundrede afløser Træsnittet i Illustrationskunsten varer det ikke længe før Titelkobberet vinder Indpas i Bogens Udstyr; ifølge Kobberstikkets Teknik kan de kobberstukne Tavler ikke trykkes sammen med Bogtryksatsen, og de særskilt fremstillede Titelkobbere indhæfte-