Tonplade — Tornedalens bibliotek 437 Tonpladđe. Til Trykning af svagt tonet Undergrund paa Dokumenter, Værdipapirer og lignende anvendes en saakaldt Tonplade. Denne var tidligere af Klichémetal, Zink eller Kobber, men fremstilles nu ofte af Gummi eller Plastik. P. D. Topsøe-Jensen, H e 1g e (født 1896), dansk Biblioteksmand, Litteraturhistoriker. Blev efter sin Magisterkonferens i 1921 ansat ved Statsbiblioteket i Aarhus og kom i 1927 til det kgl. Bibliotek; 1928—38 ledede han Bibliotekets Musikafdeling og gjorde fra 1938 Tjeneste ved Danske Afdeling som Leder af Pligtafleveringen. 1947 udnævntes han til Overbibliotekar ved Universitetsbibliotekets humanistiske Afdeling (1.Afd.) og har paa denne Post bl.a. faaet gennemført en betydelig Forøgelse af Bibliotekets Bevillinger samt en gennemgribende Restaurering af Bibliotekets historiske Bygning. 1938—47 var T.-J. Medudgiver af »Dansk Bogfortegnelse«, ligesom han fra 1930—38 var Lærer ved Statens Biblioteksskole, T.-J., der siden 1948 er Formand for Det danske Sprog- og Litteraturselskab, har en meget omfattende og betydelig litterær Produktion bag sig. Nævnes kan »Den skandinaviske Litteratur fra 1870 til vore Dage« (1928) samt Udgaven af Oehlenschlägers poetiske Værker, men T.-J.’s Studier har især koncentreret sig om H. C. Andersen, hvis »Mit eget Eventyr uden Digtning« var Emnet for hans Disputats 1940. Fra T -J.s Haand foreligger endvidere en lang Række mønstergyldige Udgaver af H, C. Andersens Breve, Værker, Dagbøger o.l., og han er ubestridt den førende indenfor H. C. Andersen-Forskningen i Danmark. P. B. Torfæus, Tormod [isl. Torfason, Þormóður], (1636—1719), islandsk-dansk-norsk historiker. Etter å ha fullført sin skolegang ved Skálholt, dro T. til København, hvor han ble immatrikulert ved Universitetet 1655. T. kom tidlig med i arbeidet med å samle inn og oversette islandske håndskrifter, en innsats som ble belønnet med at han i 1664 utnevntes til stiftsamtsskriver i Stavanger stift. Ved giftermål kom han i besiddelse av gården Stangeland på Karmøy, hvor han bodde til sin død. I 1667 ble T. kgl. antikvar, 1682 kgl. historiograf for Norge. I denne egenskap fikk han utlånt en mengde håndskrifter fra København og utfoldet en rik historisk produksjon. Foruten »Series dynastarum et regum Daniae« (trykt 1702), et verk som betød en om- vurdering av eldre dansk historie i forhold til Saxo, og viktige skrifter om det gamle Norgesveldet, således »De rebus gestis Faereyensium« (1695, overs. 1770), »Orcades« (1697), »Vinlandia« (1705) og »Gronlandia antiqua« (1706), utga T. som sitt hovedverk »Historia rerum Norvegicarum« (1711, i fire foliobind på tilsammen over 2000 sider). Arbeidet er skjemmet av dilettantisk kildekritikk, men viser også forfatterens evne til oversiktlig fremstilling. Idag ligger verkets største verdi i at T. har kunnet utnytte de håndskrifter til Norges middelalderhistorie som senere gikk tapt ved brannen i København 1728. En mengde av T.s avskrifter kom i Arne → Magnussons besiddelse og er bevart for ettertiden. T. utga særskilt Rolf Krakes saga på latin (1705). T. var en aktiv, temperamentsfull personlighet, og nød lenge godt av Frederik III’s gunst. Katastrofen i hans liv inntraff i 1671, da han såvidt unngikk å bli hengt for drap begått i drukkenskap. Tross dette, og andre midlertidige tilbakeslag i karrieren, beholdt T. gjennomgående sin posisjon, Som farverik, kunnskapsrik og faglig banebrytende skikkelse ruver han i en viktig periode av nasjonalpreget dansk og norsk historieskrivning. J.E richsen: Thormod Torfesens Levnetsbeskrivelse, 1788; K.Kålund: Katalog over de oldnorsk-islandske Haandskrifter i det store kongelige Bibliotek, 1900; S. D a h1: Thormod Torfæus og hans Bogtrykkere (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, I, Magnussons Brevveksling med Torfæus, 1916; F.Ø vreb o: Torfæus, 1920; E.Jørgensepn: Historieforskning og Historieskrivning i Danmark indtil Aar 1800, 1931, S. 141—48. Gunnar Christie Wasberg. 1914); Arne Tornberg, Carl Johan (1807—77), svensk orientalist. Efter studier i Uppsala blev han där docent i arabiska 1835 och e.o. professor i österländska språk i Lund 1847, ord., 1850. Resultatet av hans orientaliska studier blev en jättelik textedition av »Ibn-el-Athiri Chronicon« (12 bd med 2 suppl.-bd och register, 1851—76), handskriftskatalogerna »Codices arabici, persici et turcici bibliothecae regiae universitatis Upsaliensis« (1849) och »Codices orientales bibliothecae regiae universitatis Lundensis« (1850, suppl. 1853). Hans egna handskrifter donerades 1913 och 1914 till Lunds universitetsbibliotek, där också hans omfattande korrespondens med in- och utländska lärda förvaras. T. var även framstående numismatiker, B. O. Tornedalens bibliotek tillkom år 1928 på initiativ av rektorn Ossian Svensson vid Tornedalens folkhögskola i Matarengi. Det har