436 Titelkobber — Tome des derfor foran det typografiske Titelblad. Titelkobberne genspejler paa typisk Vis — og ofte udført af Tidens mest fremstaaende Kunstnere — de skiftende Stilepoker begyndende med Barokkens pompøse, allegoriske Prydelser over Rokokoens forfinede Ornamentik til Nyklassicismens rene Stilidealer. Allerede før Kobberstikkets Æra i Bogkunsten er til Ende, bliver Titelkobberne stadig sjældnere og omkring 1800-Tallet er denne Form for Bogdekoration helt forsvundet. E. D. Titeloplag, eller Titeludgave, Benævnelse paa et Restoplag af en Bog, der udsendes forsynet med et nyt Titelblad med ændret Titel. I de fleste Lande kræver Lovgivningen, at Andringer skal godkendes af Bogens Forfatter forud for Titeloplagets Udgivelse. E. D. Titelramme,. Omtrent samtidig med Indførelsen af → Titelbladet i den trykte Bog optræder den tidligste ornamentale Dekorering af dette; saaledes er Titlen paa et af de ældste kendte egentlige Titelblade, Erhard Ratdolt og Bernhard Malers i Venezia i 1478 trykte Regiomontanus »Calendarium« indfattet i en blomsterornamenteret Ramme. Allerede i tidligere Aarhundreders Haandskrifter og i de ældste trykte Bøger finder vi Bogsiderne udsmykket med → Randlister, og det er i Virkeligheden denne Form for Ornamentik, der fra Bogens øvrige Blade ogsaa finder Vej til Titelbladet. Titelrammen følger derfor nøje Randlisternes boghistoriske og stilmæssige Udvikling. E.D. Titelregister, et efter Titel alfabetisk ordnet Register over de i et Værk, som Regel en Katalog, Bibliografi, Litteraturhistorie el. lign., omtalte Bøger o.1. Da man til Titlen for navngivne Værkers vedkommende som Regel medregner Forfatternavn(e), bliver Titelregistret i de fleste Tilfælde et Forfatterregister kombineret med Register over anonyme Værkers Titler. P. B. Titeltypografi beskæftiger sig med Udformningen af Titelsatsen og Reglerne for dennes Anordning. Gennem Størstedelen af Tiden fra → Titelbladets Fremkomst til ind i det 19. Aarhundrede gav dette Plads for kunstnerisk Udsmykning, og → Titlens typografiske Opsætning maatte i ældre Tiders Boghaandværk indordne sig under Titelbladets ornamentale Udstyr. Der er dog gennem Tiderne ogsaa arbejdet maalbevidst med fTitelsatsen, og fremragende Bogtrykkere som f£. Eks. Baskerville, Didot og Bodoni har skabt Titelsider af stor Skønhed i ren typografisk Opsætning. Det var dog først i Løbet af det 19. Aarhundrede, at der indenfor Faget i Almindelighed kunde mærkes en stadig voksende Forstaaelse af Titelsatsens Betydning, en Interesse der især forstærkedes omkring Overgangen til vort Aarhundrede. I den nyere Tid er Titelsatsen gjort til Genstand for særlig Opmærksomhed og anses for et vigtigt Omraade indenfor Bogtypografien. Der gives Regler for Valget af de mest hensigtsmæssige Skrifttyper og -Grader, for Tekstens Anordning, f. Eks. efter det saakaldte tredelte Liniefalds Princip, og efter Indførelsen af → asymetrisk Typografi har ogsaa denne øvet sin Indflydelse paa Titeltypografien. E.S e 1 m a r: Titelformernes utveckling, 1910; R. B a mm e s: Der Titelsatz, seine Entwicklung und seine Grundsätze, 2. Aufl., 1918; H. T h e j 1s: Titelsatsens Udvikling i Danmark (Grafisk Aarbog 1943); A a. W antzin: Bogens Sjæl (Bogvennen, Ny Rk.II, 1946); J.Tschich old: I Bogens Tjeneste, 1951; C. V.Nordlunde: Typografisk ABC for Bogvenner, 1960. E. D., Titeludgave. Se Titeloplag. Titelvignet. Se Vignet. Tofarvetryk. Se Flerfarvetryk. Tollin, F e r din an d (1807—1860 el. 1865), svensk tecknare och grafiker. T. började sin bana som jurist men övergav Svea hovrätt för att etablera sig som ritlärare och tecknare. Han utförde bl. a, reportage- och illustrationsarbeten för tidskriften »Freja«, Under signaturerna Ille och Aesops utförde han politiska karikatyrer. 1840 utgav han »Portfölj af svenska karikatyrer«. T. framstår som en skicklig litograf i albumet »Stockholmsbilder tecknade af F.T.«, som utkom 1842. T. tvangs att lämna landet efter att under pseudonym ha utgett broschyren »Hjelpreda för lånesökande« (1845), vilken var ett kraftigt angrepp mot Stockholms procentare. T. vistades bl.a, i Tyskland, där han utgav »Neue illustrierte Fechtschule« (1851). A. Blanche: Ett brushuvud (ur Bilder ur verkligheten, V, 1870); Carin Lindskog: Ferdinand Tollin som stockholmsskiidrare (St Eriks årsbok, 1934). K. L. Tome, enkelt Bind af et Værk; i Antikkens Grækenland var tomos Benævnelsen for en → Bogrulle eller en Rulle af sammenklæbede Aktstykker. Efter at → Codexen blev den almindelige Bogform gik Tome over til at betegne et enkelt Bind. E. D.