- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
441

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryde, Ove - Tryde, Vilhelm - Tryk II - Tryk III - Tryk E - Trykautomat - Trykfarve - Trykform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tryde — Trykform 441 af han blev Æresmedlem 1936. Fra 1909 var han Foreningens Delegerede i »Le Congres international des éditeurs«, hvis Præsident han var i flere Aar og ved sin Død dens eneste Æresmedlem. Efter begge Verdenskrige var det hans Fortjeneste, at denne internationale Forlæggerunion atter efter forholdsvis kort Tid kunne fortsætte sine Møder. T. var Formand for De danske Boghandleres Hjælpekasse fra 1941, hans Interesse for denne Sag gav han yderligere Udtryk for i en Artikel i »Dansk Boghandlertidende« 1950 om Boghandelens Understøttelsesarbejde i de nordiske Lande, Foruden at være en elegant og meget sprogkyndig Taler var T. en flittig og kyndig Fagskribent. Nævnes kan i den Forbindelse saaledes hans meget værdifulde, med pertentlig Omhu udarbejdede Artikler i »Danske Boghandlerbiografier« (1947), som han oprindelig havde skrevet til »Dansk Biografisk Leksikon«. Foruden disse Biografier skrev han i »Dansk Boghandlertidende« en lang Række biografiske Artikler, Nekrologer og Afhandlinger om internationale Forhold og desuden et Par større Artikler om Søren Gyldendal 1939 og Jacob Deichmann 1941. T. har efterladt sig et Kildestof af varig Værdi for fremtidige Forskere af dansk Boghandels Historie. E.H.Frimodt: Ove Tryde død (Det danske Bogmarked, CII, 1956). O.A, Tryde, Vilhelm (1837—1918), dansk Boghandler. Kom i Lære hos J. Wagner, Helsingør, og H.J. Bing & Søn, København 1857—62, overtog 1863 O. P. Riis’ Boghandel i Slesvig, hvorfra Krigen snart fordrev ham. Efter som frivillig at have deltaget i Krigen nedsatte han sig i København. Han specialiserede sig i Kunstlitteratur og Kunstgengivelser og fik efterhaanden en stor Kundekreds over hele Norden. Han blev Hovedkommissionær for Skandinavien for flere udenlandske Forlag. T. var en flittig og pligtopfyldende Boghandler og hans Boghandel blev et søgt Lærested. T. var Formand for Boghandlerforeningen i en urolig Periode 1903—10. Ved sin Afgang som Formand blev han Æresmedlem. Han optog sin Søn Ove → Tryde som Kompagnon og overdrog ham Firmaet i 1913. O.Try de: Danske Boghandlerbiografier, 1947, S. 129 —31. O. A Tryk II, dansk Kvalitetsbetegnelse for en kun lidt anvendt, svagt gullig, uglittet, træfri Trykpapirsort med ringe Fyldstofindhold, der tidligere fremstilledes paa Silkeborg Papirfabrik. N.N. Tryk III, dansk Kvalitetsbetegnelse for en stærkt træholdig svagt fyldstofholdig, ulimet Trykpapirsort, som leveres saavel glittet som uglittet. Tryk III, der kvalitetsmæssigt nærmer sig stærkt til Avispapir, anvendes til ringere Tryksager samt til Emballageformaal. N.N. Tryk E, dansk Kvalitetsbetegnelse for en meget anvendt hvid eller chamoisfarvet, træfri Trykpapirsort med op til 25 % Fyldstofindhold (Kaolin). Tryk E fremstilles saavel glittet som uglittet og var tidligere helt ulimet, men limes nu svagt, Det anvendes til Bøger, Kataloger o.l. fremstillet i Bogtryk, idet Overfladen er særlig velegnet til denne Trykmetode. N.N. Trykautomat, i grafisk Sprogbrug en almindelig Benævnelse for helautomatiske Bogtrykmaskiner. Betegnelsen bruges dog ikke altid konsekvent, idet den kun anvendes for de smaa Trykformaters Vedkommende. Større Trykmaskiner er saa godt som altid helautomatiske. P. D. Trykfarve bestaar i sine Hovedbestanddele af et Farvepulver (Pigment) og et flydende Bindemiddel. De ældste Tryksværter til Trykning af Blokbøger og til Trykning af Bøger i Bogtrykkerkunstens allertidligste Periode fremstilledes af Lampesod eller andet Sodpulver, der blev udrevet med Limopløsninger; senere — allerede i det 15. Aarhundrede — fandt man paa at anvende Oliefernis som Bindemiddel, medens Sodpulver stadig brugtes — og endnu bruges — som Farvestof til sort Trykfarve. Til de ældste kulørte Trykfarver brugtes Jordfarver eller Farvestoffer udvundne af Plantedele. De første Fabrikker til Produktion af Trykfarver blev oprettet — i England — omkring 1750, og dermed forbedredes efterhaanden Fremstillingsprocessen, I den nyere Tid anvendes hovedsagelig kemisk fremstillede Pigmenter, Tjærefarvestoffer (Anilinfarver) udrevet i eller blandet med forskellige Bindemidler alt efter de Krav, der stilles til de moderne Farvers Trykkeevne, Tørringsegenskaber etc. E. D. Trykform, Naar Kolumnerne leveres fra Sætteriet, er det Trykkerens Opgave at lægge → Blindmateriale mellem disse i bestemte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free