442 Trykform — Trykkefrihed Forhold, og spænde (slutte) Kolumnerne ind i Trykpressens Rammer, hvorefter Trykformen er færdig. Denne kan ogsaa bestaa af Klicheer alene eller af Sats og Klicheer sammen, P. D. Trykkeaar. De første trykte Bøger var ikke forsynet med nogen Angivelse af Tidspunktet for deres Fremstilling. Den ældste trykte Bog, i hvilken Trykkeaar (og tillige Trykkested) er anført er det berømte → Mainz-Psalterium (1457). I denne og i Tryk fra de nærmest følgende 10—20 Aar optages Trykkeaaret i → Kolofonen men meget ofte findes der overhovedet intet Trykkeaar angivet. Efter Indførelsen af → Titelbladet i 1470'erne flyttes Trykkeaaret efterhaanden frem paa dette, men udaterede Tryk er stadig hyppigt forekommende, Mange Inkunabler bærer fejlagtige Aarstal paa Grund af Trykfejl, og ikke sjældent er det angivne Aarstal ikke det korrekte Trykkeaar, idet man ved senere Eftertryk ofte ikke ændrede den oprindelige Datering. Ogsaa Nordens Boghistorie kan fra denne Tid opvise en Mængde Tryk med falske Proveniensangivelser , baade hvad angaar Aarstal og Trykkernavn. I første Halvdel af det 16. Aarhundrede bliver Trykkeaaret en fast Bestanddel af Bogens typografiske Udstyr. E. D. Trykkefrihed, Retten til frit, d.v.s. uden forudgaaende Kontrol fra Myndighedernes Side, at fremsætte sine Tanker i trykt Form. Denne Ret, som i vor Tid i alle demokratiske Lande anses for en Selvfølgelighed og er Forudsætningen for en opinionsdannende Presse, er væsentlig yngre end Bogtrykkerkunsten og som oftest tilkæmpet gennem langvarige politiske Fejder mod de forskellige Former for → Censur; i Diktaturstaterne holdes Pressen stadig under Kontrol. Trykkefriheden knæsattes tidligst i de Lande, hvor den politiske Frihed havde Rodfæste. Censuren afskaffedes 1694 i England, men alligevel opnaaede Pressen først fuld Frihed efter langvarige Stridigheder i Løbet af det 18. Aarhundrede, I Amerika, hvor Trykkefrihed tidligt var praktiseret, lovfæstedes den 1791, mens Frankrig først 1881 fik en frisindet Lov om Trykkefrihed, skønt Revolutionens Erklæring om Menneskerettighederne forfægtede den allerede 1789. Den tyske Rigslov om Trykkefrihed er fra 1878. Trykkefrihedslove og → Presselovgivning forudsætter dog Ansvar over for Landets øvrige Love, ligesom der ofte fastsættes Straffebestemmelser for Krænkelser af Religion og Moral, I Danmark afskaffedes → Censuren fuldstændigt med Struensees Reskript af 14. September 1770, og formelt har der været Trykkefrihed siden da, selv om der senere indførtes Begrænsninger, saaledes allerede i Reskriptet af 7. Oktober 1771, som gjorde enhver Forfatter ansvarlig for sit Skrift, evt. Bogtrykkeren. Ogsaa Forordningen af 27, September 1799, der »nærmere forklarer og bestemmer Trykkefrihedens Grænser«, opererer principielt med Trykkefrihed, men fastsætter samtidig »passende Straffe for dem, som vove at overtræde Vore landsfaderlige og velmente Buds Forskrifter«, saa der i Realiteten blev Tale om en Form for Censur. Forordningen af 1799, som var gældende indtil Forfatningsændringen 1849, medførte et stadigt stigende Antal Pressesager, ligesom den bestandig var Genstand for den liberale Bevægelses Angreb. I 1848 ophævedes enhver Form for Censur ved en foreløbig Forordning af 24. Marts, som senere afløstes af »Lov om Pressens Brug« af 3. Januar 1851, ligesom det i Grundloven af 1849 fastsloges, at »Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres«. Efter Finlands Afstaaelse til Rusland i 1809 indførtes hurtigt forskellige Former for Censur, der dog lettedes noget, da Alexander II i 1855 var kommen paa Tronen. I 1865 fik Finland endda en Trykkefrihedslov, som dog kun var i Kraft i to Aar, hvorefter der igen indførtes en præventiv Censur, som stadig strammedes og særlig var haard omkring Aarhundredskiftet. Den politiske Krise 1905 medførte en Afspænding, og Grundloven af 1906 tilsikrede Borgerne Ytringsfrihed i Tale og Skrift. Det lykkedes dog ikke at faa gennemført en Trykkefrihedslov, før Finland havde opnaaet Selvstændighed. Loven stadfæstedes 4. Januar 1919 og har været gældende siden; dog medførte Lappobevægelsen visse skærpende Bestemmelser i 1930, mens den præventive Censur, der var en Følge af Krigstilstanden før og under den anden Verdenskrig, ophævedes efter Udgangen af 1945. Norge havde indtil 1814 de samme Trykkefriheds-Bestemmelser som Danmark, Grundloven af 17. Maj 1814 gav imidlertid Norge en mere omfattende Trykkefrihed end noget andet Land paa den Tid, idet den bestemte, at »frimodige Ytringer om Statsstyrelsen og hvilken som helst anden Gjenstand ere Enhver tilladte«, dog under Ansvar over for