456 Udgivelsesselskaber — Udv.forFolkeoplysn.Fremme fisk registrering«. — »Det norske samlaget« (Bymâålslaget) utgjor den ene avdeling av »Det norske samlag« og har til hovedformål å gi ut skrifter. Laget utgir tidsskriftet »Mål og Minne«, — En lang rekke andre selskaper, forbund, faglige foreninger og organisasjoner har utgivervirksomhet som biformål, Se bl, a. Norges Statskalender. H. Ba. Sverige. Det äldsta svenska sällskapet av ifrågavarande slag torde vara Pro fide et christianismo (1771), som bland andra sina uppgifter anger »att genom skrifters utgivande och spridning ... främja kristlig tro och sedlighet«; denna uppgift handhas av ett särskilt skriftutskott och har till sitt förfogande en stor fond (kyrkoherde N. Henrikssons donationsfond på omkr. 600,000 kr.). — Kungliga samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historia (ursprungligen »kommitté för utgivande av historiska handskrifter«, 1815, ombildad 1817 till »samfund«, med kunglig stadfästelse 1821, har genom sina »handlingar« m.m. gjort en betydande insats för historisk forskning. — En beaktansvärd roll har också Föreningen för svensk undervisningshistoria (stiftad 1920 på initiativ av lektor B.R. Hall) spelat; den utger »Ärsböcker i svensk undervisningshistoria« (1921 ff.). I vidare bemärkelse kan hit också räknas sällskap och föreningar med syfte att sprida upplysning om bestämda orter och personer, t. ex. Samfundet S:t Erik, Stockholm, som »vill hava sin uppmärksamhet riktad på Stockholms forntid och dess historia«, och de på sistone alltmer vanliga författarsällskapen, t.ex. Bellmanssällskapet och Strindbergssällskapet, vilka bl. a. ha till uppgift att utge skrifter av och om resp. författare. B. O. Udhængsark, Betegnelse for det eller de første Rentryk af Arkene; af Udhængsarkene sendes som Regel Eksemplarer til Forlægger, Forfatter m.v., og heraf kan ogsaa tages Eksemplarer til Opfyldelse af + Pligtaflevering til Biblioteker, til Politimyndigheder o.1. Betegnelsen stammer fra gammel Tid, da de rentrykte Ark som Reklame blev ophængt i Bogtrykkeriets Vinduer, Boglade o. 1. P.D. Udlaan. Se Hjemlaan. Udlaansbiblioteker, Betegnelse for Biblioteker der i Modsætning til + Præsensbiblioteker tillader Hjemlaan af sine Samlinger. De fleste Biblioteker nu om Dage er Udlaansbiblioteker, idet de enten i Almindelighed eller til en paa Forhaand fastsat snævrere eller videre Kreds udlaaner sine Bøger. Tendensen gaar i Retning af en Liberalisering af Reglerne for Udlaan, men det gælder for næsten alle Udlaansbiblioteker, at visse Dele af Samlingerne paa Grund af bl.a. Sjældenhed, Materialets særlige Karakter (Haandskrifter, Kort, Billeder m.m.) ikke bør gøres til Genstand for Udlaan. Den moderne → Biblioteksfotografering og + Laan mellem Biblioteker kan i betydelig Grad raade Bod paa de Ulemper, som Begrænsninger i Udlaansvirksomheden medfører. P. B. Udskudsark. Naar det færdigtrykte Oplag i et Bogtrykkeri bliver sorteret, »skydes« de mindre gode Tryk og snavsede Ark ud — heraf den — især tidligere — i de grafiske Fag benyttede Benævnelse Udskudsark. I vore Dage betegnes disse Tryk almindeligvis som + Makulatur. P. D. Udskydning, typografisk Benævnelse for den Funktion, der bestaar i at placere Satssiderne, → Kolumnerne paa Trykmaskinens Fundament eller paa et saakaldt Sluttebord, saaledes at Siderne ved den efterfølgende 'Trykning og Falsning kommer i korrekt Ræk- kefølge. E.D. Udslutning, en Metaltype uden Skriftbillede (og lavere end → Skrifthøjde), der i Liniesatsen benyttes til at skyde ind mellem Ordene og danne Ordmellemrum og samtidig til at regulere Liniens Længde. Udslutningen findes i forskellige Bredder fra de tynde saakaldte Spatier til → Gevierter. E. D. Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, dansk Udgiverselskab, stiftet 1866 paa Initiativ af Forfatteren M. G. G. Steenstrup, med Skolemanden Martin Hammerich og Docent N. J. Fjord blandt sine første Ledere. Udvalgets Formaal var at udgive Skrifter til Oplysning af brede Befolkningslag især paa Landet, dels dansk og udenlandsk Skønlitteratur, dels faglige Skrifter, hvorved »Synet paa Verden og Menneskeheden kunde udvides og klares«. Emnerne var alsidige, og Skrifter med direkte praktiske Formaal savnedes ikke, men Udvalgets hele Linie var præget af de nationale Forhold efter 1864. Serien »Folkelæsning« og den dertil knyttede Særtrykserie solgtes meget billigt, men da man ikke mindst tog Sigte paa »Samfundets mindre heldig stillede Kredse«, blev yderligere Rabatter, Præmie- og andre Gaveeksemplarer etc. ydet ved privat og of-