Udv. for Folkeoplysn.Fremme — Ugentlige Aviser 457 fentlig Støtte. Udvalgets lange Publikationsrække med Frihedsstøtten i København som Vignet har haft megen Betydning og rummer en Række værdifulde Førstehaandsarbejder. Med Samfundets og Bogmarkedets ændrede Struktur har Udvalget for Folkeoplysnings Fremme vel tabt i Betydning, men arbejder til Gengæld sammen med andre Forlag og Udgiverselskaber med beslægtede Maal. J. Knudsen: me, 50 Aars Virksomhed 1866—1916, 1916. Udvalget for Folkeoplysnings Frem-Erik Dal. - Udvekslingscentraler. Den allerede i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede paabegyndte systematiske Udbygning af et internationalt Net af → Bytteforbindelser mellem Biblioteker, Forvaltningsorganer, Universiteter m.v. spiller i moderne Biblioteksvæsen en meget betydningsfuld Rolle. Udvekslingen tager i første Række Sigte paa → Disputatser, → Universitetsprogrammer og andre Universitetsskrifter, + Akademiskrifter, → officielle Publikationer, → Dubletter og videnskabelige Publikationer af andre Kategorier og fortrinsvis paa Materiale, som ikke kommer i den normale Boghandel, men kan naturligvis principielt omfatte alle Slags Bøger, Tidsskrifter m. v.; den f. Eks. i Sovjetunionen og andre østeuropæiske Lande iværksatte Udvekslingsvirksomhed gaar i saa Henseende meget vidt. I Aarene efter den anden Verdenskrig har Unesco stimuleret Etableringen af et verdensomspændende Net af Bytteforbindelser, bl. a. ved Udgivelse af »Handbook on the international Exchange of Publications«, (2.ed. 1956) og har i 1958 udarbejdet Forslag til to Konventioner om international Udveksling. Den ene omhandler officielle Publikationer og er tænkt som Supplement til eller Afløser af den saakaldte Bruxelles-Konvention fra 1886, medens den anden omhandler ikke-officielle Publikationer, Dubletter m.v. Konventionerne, hvortil allerede en Række Lande har tilsluttet sig, er ikke tænkt som en multilateral Udvekslingsoverenskomst, men som Basis for bilaterale Overenskomster. I Konventionerne anbefales, saaledes som det allerede er sket i en Række Lande, at hvert Land opretter en særlig Central for den internationale Udveksling, idet man skønner, at en saadan Centralisering rummer Fordele fremfor, at Udvekslingen sker direkte mellem de forskellige Biblioteker eller andre Institutioner, en Fremgangsmaade som følges mange Steder, bl. a. i Sverige. I Konventionerne anbefales endvidere, at der i de forskellige Lande gives Forskrifter om, at alle offentlige Institutioner til Udvekslingscentralen eller til Bibliotekerne afleverer det fornødne Antal Eksemplarer af de af dem udgivne Skrifter, samt at der paalægges bl.a. statsunderstøttede Tidsskrifter m. v. en vis Afleveringspligt. Af eksisterende Udvekslingscentraler kan bl.a. nævnes The + Smithsonian Institute i Washington, D.C., United States Book Exchange, der har til Huse i Library of Congress og væsentligst beskæftiger sig med national Udveksling, Deutsche Forschungsgemeinschaft i Vesttyskland, det danske + Institut danois des échanges internationaux de publications scientifiques, det belgiske Service belge des échanges internationaux, der er Europas ældste, ligesom der til mange Nationalbiblioteker findes knyttet særlige Udvekslingsinstitutter. Unesco (Udg.): Handbook on the international Exchange of Publications. 2. ed., 1956 (med Bibliografi). P.B Uffenbach, Zacharias Konrad v. (1683—1734), tysk Bogsamler. Var Embedsmand i sin Fødeby Frankfurt a. M. og erhvervede sig i Løbet af en forholdsvis kort Aarrække et af Tidens bedste Privatbiblioteker med bl. a, talrige Inkunabler og forbudte Bøger. Foruden ca. 12,000 trykte Bøger fandtes ca, 2000 Haandskrifter (trykt Katalog 1720) og en Autografsamling paa ca. 35,000 Numre. Sidstnævnte solgtes i 1730 til Hamburg-Filologen og Samleren Joh. Chr. Wolf og overgik senere til Stadtbibliothek i Hamburg. Af økonomiske Grunde maatte U. ogsaa sælge det meste af Bogsamlingen, og han gjorde det stykkevis, idet han udsendte en trykt Katalog i fire Bind (1729—31), hvori var anført Priser. Det U.ske Biblioteksinteriør er kendt fra Broderen Joh. Friedr. U.s Tegninger, af hvilke U. anvendte en i et af sine Exlibris. Sammen med denne Broder, der selv var en stor Bogsamler, foretog U, forskellige »Bogrejser«, og efter hans Død udgaves det for Biblioteks- og Boghistorien saa vigtige Kildeskrift »Merkwürdige Reisen durch Niedersachsen, Holland und Engelland« (1753—54). W. Munthe: I Holbergs fotspor. Zacharias Conrad von Uffenbach i England 1710. (i: De libris. Bibliofile Breve til Ejnar Munksgaard, 1940. Optrykt i: Boknåm. Essays for bokvenner, 1943). P.B. Ugentlige Aviser paa dansk og tysk. Boghandler Joachim → Moltke fik 1634 sammen