Ulfeldt — Umbilicus 459 Perioder af sit bevægede Liv et betydeligt Privatbibliotek. Mest kendt i dansk Boghistorie er hans Tilknytning til Jørgen → Seefelds kostbare Bogsamling, hvis ca. 22.000 Bind han fik Kong Carl Gustafs Tilladelse til personligt at beslaglægge som Tak for Hjælpen til Svenskerne. Da Roskildefreden var sluttet førte han Seefelds Bibliotek sammen med sine egne ca. 7000 Bøger til Malmø. Efter U.s Flugt derfra blev hele hans Bogsamling konfiskeret af den svenske Stat og indlemmet i det kgl. Bibliotek paa Stockholms Slot, hvor Størstedelen gik til Grunde under Slotsbranden i 1697. L. Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1946, S. 88—92. E. D. Ulfeldt, Laurids (1605—59), dansk Bogsamler. Lensmand. U, der var Broder til den berygtede Corfitz + Ulfeldt, viste ligesom adskillige andre i denne Adelsslægt Litteratur og Bøger megen Interesse. Paa sine mange Udenlandsrejser gjorde han talrige Erhvervelser, men væsentlige Dele af hans Bibliotek kan føres tilbage til hans Fader, Jakob Ulfeldt d. y. og hans Farfader Jacob d. æ.’s Bogsamlinger. Proveniensen for mange andre af U.s Bøger, hvoraf adskillige endnu findes i det kgl. Bibliotek, kan ogsaa paavises, og det ses saaledes, at bl.a. talrige Bøger fra Slægten Rantzau er kommet i U.s Eje. Alt i alt var hans Bibliotek dog ikke af noget særligt stort Omfang. I 1662, tre Aar efter U.s Død, købte Kong Frederik III hans efterladte Bogsamling for at indlemme denne i det kgl. Bibliotek, og i et trykt Katalog (fra 1662) opgøres Bogsamlingen til 2638 Bind, hovedsagelig indenfor Historie, Geografi og nyere Skønlitteratur. O. Walde: Studier i äldre dansk bibliotekshistoria (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XIX, 1932) ; L. Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1946, S. 127—33. E. D. Ulimet Papir, Betegnelse for Papir fremstillet uden Tilsætning af Limstoffer i Massen eller paa Overfladen., Det er stærkt sugende og ikke skrivefast, ligesom det styrkemæssigt altid er lidt svagere og har mindre Oprivningsstyrke end de tilsvarende limede Kvaliteter og er mindre klangfuldt. Ulimet Papir anvendtes tidligere i udstrakt Grad til Trykpapir for Bøger o.l., men de nyere Trykmetoder kræver Papir med mere eller mindre Tilsætning af Lim af Hensyn til Oprivningsstyrken. N.N. Ullstein, tysk-jødisk Forlæggerslægt, som med enestaaende Dygtighed udviklede det 1877 i Berlin af Leopold U. grundlagte Bog- og Bladhus, og som videreførtes af hans fem Sønner. Husets fire Dagblade kom i tilsammen over 1 Mill. Eksemplarer, Ugeblade som »Berliner Illustrirte« i 2 Mill. og »Grüne Post« i 1 Mill., en Række Tidsskrifter i mindre, men dog meget betydelige Oplag. Bogudgivelserne fulgtes af tilsvarende Held, hvad der ogsaa gjaldt det 1919 nærmest af Prestigegrunde oprettede → Propyläen-Verlag, hvis litterært og kulturelt højtstaaende Publikationer spredtes over hele Europa. Paa sit Højdepunkt beskæftigede Forlaget over 10,000 Personer, 1933 nationaliserede Nazisterne Virksomheden, der fra 1937 fik Navnet Deutscher Verlag. I 1952 blev Forlaget tilbagegivet Familien U., der med Energi og Sukces har taget fat paa Genopbygningen af saavel Bog- som Bladforlag. Nuværende øverste Leder er Rudolf U. A. F. Ulricksøn, Oluf (Ulrici, Olavus) (död omkr. 1560), dansk-svensk boktryckare. U., som sannolikt var till börden dansk, uppträder på 1520-talet som präst i Söderköping och samtidigt som boktryckare därstädes 1523—25. Det har av Ljung gjorts gällande, att U. ej inkallats av biskopen Brask utan är den boktryckare, som kom till Söderköping med den lybska hjälpflottan försommaren 1522. Endast två tryck finns bevarade till våra dagar, båda i unika exemplar: ett officium över Linköpingsbiskopen Nicolaus Hermanni, »Historia s. Nicolai Lincopensis« (1523) och »Manuale Lincopense« (1525), men det finns uppgifter om andra Söderköpingstryck, som sannolikt gått förlorade. När Gustav Vasa indrog Söderköpingstryckeriet, har U. tydligen lämnat Sverige, i varje fall återfinnes han som boktryckare i Malmö från 1528, varifrån ett trettiotal böcker är i behåll, bl.a. »Den christelighe messze embedhe paa dansche«, utg. av Claus Mortensen (1528) och »Aarsag og Forklaring paa Reformationen i Malmø« (1530), den s. k, »Malmöboken«, U. blev genom dessa tryck reformationens boktryckare i Malmö; han verkade samtidigt som bokbindare och urmakare. L. Nielsen: Dansk Bibliografi 1482—1550, 1919; I. Collijn: Sveriges bibliografi intill 1600, I, 1934— 38; C. Hellström: Augustinusbanden i Dringelbergska libreriet, Malmö (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXIX, 1942); densamme: Boktryckaren Olavus Ulrici (Nordisk tidsskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXII, 1945); S. L j u n g: Söderköpings historia, I, 1949. B. O. Umbilicus, Benævnelse paa den Stok, som benyttedes til Oprulning af Oldtidens + Papy-