Universitetsbiblioteker 463 blioteker, ofte af betydeligt Omfang (+ Kollegiebiblioteker). Efter at de egentlige Universiteter var dannet paa Grundlag af Kollegierne, vedblev disses Biblioteker mange Steder at bestaa, og i England findes endnu de gamle Kollegiebiblioteker i Oxford og Cambridge. Men allerede i Løbet af 1300-Tallet blev der flere Steder foruden Kollegiebibliotekerne dannet et for hele Universitetet fælles Bibliotek (ved det ældste Universitet, Paris-Universitetet, dog først 1762), og i dette fælles Bibliotek blev i Løbet af 1500-Tallet mange Steder de gamle Kollegiebiblioteker indlemmet, Ved de fleste Universiteter er der desuden i nyere Tid opstaaet en Række → Institut- og → Seminar- eller → Laboratoriebiblioteker, i Reglen i en større eller mindre Samvirken med det egentlige Universitetsbibliotek (Hovedbiblioteket). Medens Universitetsbibliotekerne oprindelig kun var tilgængelige for Universitetslærerne og efterhaanden ogsaa til en vis Grad for Studenterne, er de siden 1700-Tallet i stigende Grad, i Lighed med andre +» videnskabelige Biblioteker, blevet offentlig tilgængelige — i Reglen dog med visse Forrettigheder for Universitetets Lærerstab — og dette har medført, at mange af Bibliotekerne er blevet administrativt udskilt fra Universiteternes Ledelse, I en Del Tilfælde er der dog et af Universitetet nedsat Udvalg, som formidler Forbindelsen med Biblioteket, men de tidligere almindelige Professor-Komitéer, der bestemte Boganskaffelsen, er nu de fleste Steder forsvundet. De største Universitetsbiblioteker findes i vore Dage i U.S.A. (størst er Harvard-Biblioteket med ca. 6 Millioner Bind), men ogsaa i de europæiske Lande er der meget store Universitetsbiblioteker med et Par Millioner Bind eller mere; Flertallet af de europæiske naar dog ikke op til mere end 1/2—1 Million Bind. Foruden selve Bogbestanden har mange Universitetsbiblioteker store Samlinger af Dissertationer og betydelige Specialsamlinger af Haandskrifter, Kort og Billeder, Orientalia, Aviser m.m. Nogle Universitetsbiblioteker er tillige + Nationalbiblioteker ligesom en Række Universitetsbiblioteker modtager →» Pligtaflevering af det paagældende Lands Bogtrykproduktion. De fleste Universitetsbiblioteker modtager fra de Universiteter, hvortil de er knyttet, et Antal Dissertationer og fra lærde Selskaber og forskellige videnskabelige Institutioner disses Publikationer til Udveksling med andre Landes Universitetsbiblioteker eller Udvekslingscentraler, Universitetsbibliotekerne, og de mange Problemer der knytter sig til deres Administration, spiller en meget stor Rolle i det moderne Biblioteksvæsen, og danner sammen med → Nationalbiblioteker, hvoraf en Del iøvrigt samtidigt er Universitetsbiblioteker, og de mange → Specialbiblioteker, Kærnen i den store Bibliotekstype, der benævnes → videnskabelige Biblioteker. Handbuch der Bibliothekwissenschaft, 2. Aufl., hrsg. von G.Leyh, III, 1955—57; L.R. Wilson&M.F. Tauber: The University Library. The Organization, Administration and Functions of Academic Libraries, 2. ed., 1956; Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, II, 1958. S. D. Danmark. Universitetsbiblioteket i København. I 1482, tre Aar efter Universitetets Grundlæggelse, skænkede dets Vicekansler Peder Albertsen nogle Bøger til den nye Højskole, 1497 en Del flere, og hermed var Spiren lagt til et Universitetsbibliotek. Hvor Bøgerne oprindelig blev anbragt, vides ikke sikkert, men senere fik Biblioteket til Huse i en nu nedrevet Fløj af Helligaandsklostret. Nogen stor Udvikling naaede det ikke i den katolske Tid, men efter Reformationen fik det en værdifuld Tilvækst fra de gamle Kapitler og Klostre, og i 1554 fik det en egen Bygning ved Frue Plads. Kun Professorerne havde Adgang; Studenterne maatte nøjes med en mindre Samling, skænket af Tolderen Frands Villumsen og anbragt i Frue Kirke. For det egentlige Universitetsbibliotek var 1600-Aarene en gunstig Tid; ganske vist købtes der meget lidt, men man modtog en lang Række Gaver, bl. a. fra Medicinerne Anders Lemvig og Henrik og Thomas Fuiren, Juristen Peder Hansen → Resen, samt Biskop Jesper Brochmand; desuden skænkede Christian IV ca. 2000 Bind af Biblioteket paa Københavns Slot. Resens ca, 7000 Bind store Samling bestod overvejende af dansk og norsk Litteratur og norsk-islandske Haandskrifter og dannede et godt Grundlag for et Nationalbibliotek; Universitetsbibliotekets Karakter af et saadant udvikledes yderligere, da det 1623 fik Ret til Pligtaflevering fra Universitetets Bogtrykkere og 1648 fra alle Landets Bogtrykkere, og da det blev bestemt, at de kgl. Historiografers Efterladenskaber af Dokumenter — et enestaaende Materiale af Kilder til dansk Historie — skulde indgaa i Biblioteket. Allerede henimod Midten af 1600-Aarene var Biblioteksbygningen paa Frue Plads overfyldt, og da Christian IV opførte en Studenterkirke, Trinitatis Kirke, indgik i denne Plan Anvendelsen af Kirkens Loftsetage til en stor Bogsal for Universitetsbibliote-