Universitetsbiblioteker — Universitets-Jubilæets d. Samf. 475 av personalen under senare delen av 1940-talet. En vid 1950-talets mitt i samarbete med Statens organisationsnämnd genomförd organisationsundersökning av universitetsbiblioteken i Uppsala och Lund medförde också en viss förbättring, särskilt i fråga om assistent- och biträdespersonalen. Personalen har 1961 följande sammansättning: överbibliotekarie, 6 förste bibliotekarier, 13 bibliotekarier, 2 amanuenser samt assistent-, biträdes-, expeditionsvakts-, bokbinderi- och fotopersonal. Verksamheten är organiserad på sex huvudavdelningar, centrala administrationen, svenska och utländska tryckavdelningarna, handskriftsavdelningen, katalogiseringsavdelningen samt låneexpeditionen, vardera under ledning av en förste bibliotekarie. Samlingarna omfattar (enligt Statistisk årsbok 1960) 36,604 hyllmeter tryckta skrifter utom tidningar, 3,097 meter tidningar och inemot 1,650 meter handskrifter. Anslaget för bokinköp och bindning uppgår budgetåret 1961/62 till 600,000 kr. Gällande reglemente för bibliotekets verksamhet fastställdes av universitetskanslern 1958. O. Celsius: Bibliothecae Upsaliensis historia 1745; C. Annerstedt: Upsala universitetsbiblioteks historia intill år 1702, 1894 (Vitt.-hist.o. ant. akad:s handlingar. N.F. 12:2); E. E. Areen: Upsala universitetsbiblioteks byggnadshistoria (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VI, 1919); J. L:son Samzelius: Om- och tillbyggnaden av Carolina Rediviva åren 1934—45 (Donum Grapeanum, 1945, s. 293—337); K. Gierow: Uppsala universitetsbibliotek (Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, II, 1958, s. 278—89). K. G. Universitetsforlag. Naar der herved forstaas Forlag, som ejes eller drives af et Universitet, er dette en hovedsagelig engelsk og amerikansk Foreteelse; ifølge de nyeste Oplysninger (1960) findes der dog i USSR 12 Universiteter, som driver Forlag. Forbilledet er de to aarhundredgamle → Oxford University Press og → Cambridge University Press fra hvis Navne den internationale Betegnelse for Universitetsforlag, University Press, stammer, og som anvendes ogsaa af de Universitetsforlag, der ikke selv ejer eller er opbygget omkring et Trykkeri. Universitetsforlag tjener i første Række det paagældende Universitets særlige Formaal, men adskillige af dem udgiver dog tillige anden, mest videnskabelig eller alment oplysende Litteratur, Tekstudgaver o.1. — Oxford og Cambridge Universitetsforlag ejer i Fællesskab det engelske Bibelprivilegium og udsender en Mængde Udgaver af Biblen og de bibelske Skrifter. Oxford Universitetsforlag, der er det mest alsidige, er betydeligt som Bør- nebogsforlag og har en stor Afdeling for Musik. I nyere Tid drives de fleste Universitetsforlag efter almindelige forretningsmæssige Linier, men ikke med Udbetaling af Udbytte for Øje; eventuelt Overskud kommer Udgivelser til Gode, der ikke økonomisk hviler i sig selv. I nogle Tilfælde nyder Universitetsforlagene godt af Tilskud, der enten kan være af permanent Art eller, hvad der navnlig forekommer i USA, efter Sponsorprincippet ydes af Giverne som Støtte til bestemte Publikationer. I USA er Universitetsforlagene samlet i en Forening, »The Association of American University Presses«, der udfolder en betydelig Virksomhed med Henblik paa Udveksling af Erfaringer paa Produktionens og Salgets Omraade og bl. a. har udsendt flere højtstaaende forlagsfaglige Haandbøger, Ved Siden af de af Universiteter ejede Forlag findes der en Række Forlag eller Afdelinger af Forlag, der benytter Ordet Universitet i deres Navn eller som Betegnelse for Serier med universitetspræget Litteratur, i Norden f£. Eks. »Scandinavian University Press«,. I Danmark opretholder Københavns Universitet et Forlag, der fremstiller den saakaldte Universitetsalmanak m.v., mens Forhandlingen af den er ordnet ved et Kommissionsforhold, fra 1952 med Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. A. F. Universitets-Jubilæets danske Samfund, dansk filologisk Udgiverselskab. Stiftet umiddelbart efter Københavns Universitets 400-Aars Jubilæum 1879; dets første Formand var Edvard Collin, dets nuværende Prof. Johs. Brøndum-Nielsen. Dets Arbejdsomraade skulle være den danske Sprogvidenskab, især Udgivelsen af Publikationer vedrørende ældre Sprog, Dialekter og Navne (Dansk blev først i 1880erne selvstændigt, fast Universitetsfag). De vigtigste Publikationer, Samfundet med privat og offentlig Støtte har fremmet, er Otto Kalkar: »Ordbog til det ældre danske Sprog« (I—V, 1881—1907), der trods Mangler vil være uundværlig endnu en lang Tid, H. F. Feilberg: »Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal« (I—V, 1885—1914), hvis Dialektoptegnelser og folkloristisk-reale Stof er af grundlæggende Betydning, og Monumentaludgaven »Danmarks gamle Folkeviser« (1853 ff.), som Universitets-Jubilæets danske Samfund stod bag ved fra 1890erne, og hvis Afslutning man venter i 1960erne. Men dertil kommer en Række Dialektmonografier, baade folkelivsskildrende og rent lingvistiske; Udgaver af ældre danske Tekster saasom Harpe-