Urte- og Plantebøger 479 bert & E.Spachs »lIllustrationes plantarum Orientalium« (1842—57), hvori bl.a. anvendtes Tegninger, der stammede fra ovennævnte Claude Aubriet. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, i hvilket det videnskabelige Blomstermaleri iøvrigt næsten helt forfalder, fremkommer de første botaniske Værker med litografiske Illustrationer. Af de mere kendte Pragtværker indenfor denne Gruppe kan eksempelvis nævnes »Flora Brasiliensis« (1840—1906), Philipp Siebolt: »Flora Japanica« (1826—70), James Batemans »Orchidaceæ of Mexico and Guatemala« (1837 —41), det vel i Format største eksisterende botaniske Værk, J. D. Hooker: »The Rhododendrons of Sikkim-Himalaya« (1849—51), H. J. Elwes: »Monograph of the Genus Lilium« (1877—80), E.Cosson: »lIllustrationes Florae Atlanticae« (1882—97), G. L. Goodales »The wild flowers of America« (1876—82) og G. Hegis »Illustrierte Flora von Mitteleuropa« (1906—31). Nævnes bør ogsaa det af den danske Botaniker paa Ceylon Nathanael Wallich udgivne »Plantae Asiaticae rariores« (1829—32) med 300 Litografier og hans »Tentamen florae Nepalensis illustratae« (1824—28). Samtidig med Litografiens Fremtrængen som Reproduktionsmaade, ogsaa i den botaniske Litteratur, fik Træsnittet takket være Thomas → Bewick en ny Renæssance, og navnlig i England kom i det 19. Aarhundrede en Række fremragende Blomsterbøger illustreret med Træsnit. Nævnes kan foruden R. J. Thorntons »A new family herbal« (1810) med Trægraveringer af Th.Bewick, W.Robinsons »The English flower garden« (1883). I Frankrig kom bl.a. Baillons »Histoire des Plantes« (1870) og i Tyskland A. Kerners »Pflanzenleben« (1887 —91). En særlig Plads i Boghistorien indtager Rudolf → Kochs »Blumenbuch« (1929—30) med 250 kolorerede Træsnit skaaret af Fritz Kredel. Bogen kom i 1933 i formindsket Udgave med Tavlerne trykt i Offset. I nyeste Tid har dog naturligvis den fotomekaniske Reproduktion været den dominerende ogsaa i den botaniske Litteratur, men Værkerne fra denne Periode udmærker sig ikke bogkunstnerisk paa samme Maade som de foregaaende Perioders. Det bør sluttelig nævnes, at man — naturligt nok — indenfor Plantebøgerne træffer en Række Eksempler paa Anvendelsen af den særlige Reproduktionsmaade, der benævnes → Naturselvtryk. E. S. Rohde: The old English Herbals, 1922; W. L. Schreiber: Die Kräuterbücher des XV. u. XVI. Jahrhunderts, 1928; A. Arber: Herbals, 2. ed. 1938; A. E. W a d e: Plant illustration from woodcut to process block, 1942; W. Blunt: The art of botanical illustration, 2. ed. 1951; C. Nissen: Die botanische Buchillustration. Geschichte und Bibliographie, 1951; T. Nyman: Redouté och hans rosor (Nordisk Boktryckarekonst, XXXVI, Fx . P.B. Danmark. Urtebøger har her været kendt i hvert Fald fra Begyndelsen af det 13. Aarhundrede, og vistnok alle bevarede Haandskrifter er direkte eller indirekte knyttet til den berømte Henrik Harpestrengs Navn. Kilderne til hans Urtebøger, der opnaaede en enorm Udbredelse især i Skandinavien, maa søges i de ovennævnte Aemilius Macer’s »De viribus herbarum« fra Slutningen af det 11. Aarhundrede og den noget ældre »De gradibus liber« af Constantinus Africanus. Danske Harpestreng-Haandskrifter er udgivet af Chr. Molbech (1826) og i Marius Kristensen: »Harpestreng. Gamle danske Urtebøger, Stenbøger og Kogebøger« (1908—10), medens et par latinske er udgivet af J.W. Johnsson (»De simplicibus medicinis laxativis«, 1914) og Poul Hauberg (»Liber herbarum«, 1936). Af de ældre trykte Urtebøger maa navnlig fremhæves Chr. Pedersens »Om Urtevands«, Malmø 1534, der nærmest er en Destillerbog, og Henrik Smiths »En ny Urtegaard«, Malmø 1546, der sammen med hans andre medicinske Bøger opnaaede en ganske overordentlig Popularitet og har været anvendt gennem flere Aarhundreder. En »Brugsudgave« udkom saaledes saa sent som 1923. Ligesom Tidens andre → Lægebøger indeholder ogsaa Hans Christensen Bartskjærs Lægebog fra 1596 Afsnit om Urters Anvendelse, og det samme gælder Niels Mikkelsen Aalborgs Lægebog, der var almindelig brugt »Folkebog« helt op i det 19. Aarhundrede. I det 16. Aarhundrede kendes flere betydelige Værker ogsaa af rent botanisk Indhold; nævnes maa især Simon Paullis store »Flora Danica, det er: Dansk Urtebog« (1648), der er meget fornemt udstyret og rummer 376 træskaarne Tavler, der dog alle med Undtagelse af to stammer fra nederlandske Urtebøger, bl.a. Dodonaeus. Bogen er et Uddrag af Paullis »Quadripartitum Botanicum«, der første Gang udkom i Rostock 1639 og er skrevet før Paulli kom til Danmark. Paulli udgav desuden bl. a. i 1653 »Viridaria varia«, der er en Fortegnelse over Planter i udenlandske botaniske Haver og i den botaniske Have ved Rosenborg.