478 Urte- og Plantebøger I det 17. og det 18. Aarhundrede udkom iøvrigt en bemærkelsesværdig Række fornemme Beskrivelser af botaniske Haver, saaledes, foruden Vallets ovennævnte Værk, Nürnberg-Apotekeren Basilius Beslers Storfolioværk »Hortus Eystettensis« fra 1613, der beskriver og paa 367 Kobbere afbilder Planterne i Parken ved det biskoppelige Palads i Eichstätt; Værket kom i en ny Udgave 1640, faa Aar efter at de svenske Hære havde ødelagt Haven, og 1713 kom en 3. Udgave. Noget senere er Hollænderen Jan Commelins: »Horti medici Amstelodamensis« (1697—1701) med 230 Kobbere og Oxford-Professoren J. J. Dillenius’ »Hortus Elthamensis« (1732) med 325 Kobbere. Karakteristisk for det 17. Aarhundrede er endvidere, som et af Resultaterne af de mange Opdagelsesrejser, en Række Pragtværker, der beskriver Planter, Dyr m.v. i de fremmede Verdensdele. Nævnes kan saaledes Georg Marcgrave og Willem Piso: »Historia naturalis Brasiliae«, hvis første Udgave er fra 1648, Jacques Cornut: »Canadensium plantarum historia« (1635 og senere), Jakob Breyn: »Exoticarum aliarumque plantarum centuria prima« fra 1678, Hendrik van Rheede tot Draakestein: »Hortus Indicus Malabaricus«, der udkom 1678—1703 i 12 Bind, forsynet med 794 Kobbere samt Paul Hermann: »Paradisus batavus« (1698). Fra noget senere Tid er Mark Catesbys »A Natural History of Carolina, Florida etc.« (1731—43), hvis Forfatter ikke alene selv tegnede Illustrationerne, men ogsaa udførte Raderingerne. I det 18, Aarhundrede indledtes takket være Carl von Linné’s Opstilling af Sexualsystemet en ny Epoke i den botaniske Videnskab og Aarhundredets Bogproduktion er i endnu højere Grad end det foregaaende præget af en meget lang Række botaniske Pragtværker. I Tyskland udkom saaledes J.W. Weinmanns Storværk »Phytanthoza Iconographia« (1735—45) i 8 Foliobind med 1025 farvelagte Kobbere, Nürnberglægen Christoph Jakob Trews »Hortus Nitidissimus« (1750—86) og hans »Plantae selectae« (1750—92) med 120 kolorerede Kobbere i Storfolio. I Nürnberg kom ogsaa Joh.Chr.Volckamers »Nürnbergische Hesperides« (1708—14) og Jakob Sturms store »Deutschlands Flora« (1768—1862) med ikke mindre end 2472 Kobbere. Det berømte danske Planteværk → Flora Danica hævder sig smukt blandt Europas bed- ste botaniske Billedværker, og der blev i forskellige Lande paabegyndt tilsvarende Værker. Nævnes kan saaledes Nikolaus Jacquins »Florae Austriacae« (1773—78) i fem store Foliobind med ialt 500 kolorerede Kobbere, noget senere John Sibthorps »Flora Graeca« (1806—40) (nyt Optryk 1845—47) hvis første Udgave kun kom i ca. 30 Eksemplarer, med 966 Kobbere; »Flora Londinensis« (1777—98) med 434 kol, Kobbere tegnet af Syd. T.Edwards, Will. Kilburn og James Sowerby og med Tekst af William Curtis; en ny Udgave med 702 Kobbere udkom 1817—28 og genoptryktes 1835. En Række engelske botaniske Værker er knyttet til Navnene G. D. Ehret og Joh. Miller, tyske Kunstnere, der levede det meste af deres Liv i England. Ehret udgav 1748—59 »Plantae et Papiliones Rariores« med egne Illustrationer og tegnede og stak Illustrationer til bl. a. Patrick Brownes »The civil and natural history of Jamaica« (1756, ny Udgave 1789) medens Miller tegnede Tavler til »Illustratio systematis sexualis Linnaei« (1770—77, ny Udg. 1794) og til J. Stuart Butes »Botanical Tables« (ca. 1785) med over 600 Kobbere, et Værk der kun blev trykt i 12 Eksemplarer. Af andre engelske Værker fra samme Periode kan nævnes Henry C. Andrews’ Værk om Roser (1805—28) og hans »Coloured engravings of Heaths« (1794—1830). Endvidere Værker med Illustrationer af det førende Navn indenfor Botanikmaleriet James Sowerby, der bl.a. sammen med sin Søn tegnede og stak over 2500 Kobbere til »English Botany« (1790 —1814). I Napoleonstidens franske Botanikmaleri er det dominerende Navn Pierre Joseph Redouté, den maaske mest berømte Blomstermaler i Botanikkens Historie. Hans mest kendte Arbejder findes i Ventenats »Jardin de la Malmaison« (1803—04), det otte Bind store »Les Liliacées« (1802—16) og det store Værk om Roser (1817—24 og senere). Det maaske mest pragtfulde Blomsterværk, der eksisterer, nemlig Robert John Thornton: »Temple of Flora«, udkom 1799—1807 som Del af et større Værk; det ældste amerikanske botaniske Pragtværk, W.P.C. Bartons »Flora of North-America« udkom 1821—23. Fra samme eller noget senere Periode er Jaume-Saint-Hilaires »La flora et la pomone françaises« (1828—33) med 544 Kobbere og »Plantes de la France« (1805—22) med 1400 Kobbere; det store hollandske Værk »Flora Batava« (1800—1934) og endelig H.F. Jau-