Vandmærke — Vandrebogsamlinger 491 Vandmærkefortegnelser kan bl.a. nævnes: W.A. Churchill: »Watermarks in Paper in Holland, England, France etc. in the 17th and 18th centuries« (1935), E. Heawood: »Watermarks, mainly of the 17th and 18th centuries« (1950) og V.A. Mošin & S.M. Traljič: »Filigranes des XIIIe et XIVe siècles« (1957). Nordiske Vandmærker er registreret og udgivet i bl. a. T. Lassen: »Danske og Norske historiske Vandmærker« (1922), H. Voorn: »The Paper Mills of Denmark and Norway and their Watermarks« (1959) samt i forskellige Værker vedrørende enkelte Papirmøller, som f£.Eks. → Klippans Pappersbruk, C.. Drewsens Papirfabrik, Strandmøllen. Vandmærkeforskningen er i vore Dage en anerkendt og internationalt dyrket Videnskabsgren paa Linje med andre historiske Hjælpevidenskaber, og i en lang Række Lande, saaledes de skandinaviske, foretages systematisk Registrering og Aftegning eller Affotografering af Vandmærker. K. T. Weiss: Papiergeschichte und Wasserzeichenforschung (Archiv für Buchgewerbe, LXIII, 1926); E. Heawood: The Position on the Sheet of early Watermarks (The Library, 4. ser., IX, 1929); A. Schulte: Papiermühlen — und Wasserzeichenforschung (Gutenberg-Jahrbuch, 1934); A. Renker: Das Wasserzeichen als Kulturspiegel (Imprimatur, VII, 1936/37); H.M.Fiskaa: Vannmerker i norske papirdiplomen (Boken om bøker, IV, 1937); H. H. Bockwitz: Zur Geschichte des Papiers und seine Wasserzeichen (Archiv für Buchgewerbe, LXXVI, 1939); H. M. Fiska a: Vannmerkeforskning og dens betydning for bestemmelse af gamle bøker og håndskrifter [med litteraturhenvisninger] (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXVI, 1939); Dictionary and Encyclopaedia of Paper and Papermaking, 2.ed. 1952; W. Herdeg: Art in the Watermark, 1952; A short guide to the books on watermarks. Publ. by the Paper Publications Society, 1955; G. Liljedahl: Om vattenmärken och filigranologi (Historisk tidskrift, LXXVI, 1956); C. F. Bühler: Watermarks and the Dates of 15th Century Books (Studies in Bibliography, IX, 1957); O. K. N o r dstrand: Danmarks ældste papirmøller og deres vandmærker, 1961. P.B Vandmærkerulle (ogsaa kaldet Dandyrulle eller Egoutteur), let ribbeafstivet, cylindrisk Rulle med Overtræk af Bronzevire paasyet eller paabroderet Figurer eller Bogstaver, som anvendes paa Papirmaskinen ved Fremstilling af Papir med → Vandmærke. N.N. Vandrebogsamlinger, Etableringen af mindre, ambulante Bogsamlinger, der fra en eller anden central Biblioteks- eller Folkeoplysningsorganisation for kortere eller længere Tid udsendes til biblioteksløse Steder eller til Steder, der kun har et mindre Bibliotek, har spillet en meget væsentlig Rolle i Folkebiblioteksvæsenet, navnlig i ældre Tid. Allerede i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede oprettedes i Skotland og Sachsen sær- lige Vandrebogsamlingsorganisationer, og i Slutningen af Aarhundredet etableredes i Australien, England og Nordamerika særlige Vandrebogsamlingscentraler, sidstnævnte Sted paa Foranledning af Bibliotekspioneren Melvil + Dewey. I vore Dage er Betydningen af Vandrebogsamlinger i Lande med et veludviklet Folkebiblioteksvæsen dalende, idet dog naturligvis visse Bibliotekstyper som f£.Eks. → Søfartsbiblioteker ifølge deres Natur i høj Grad maa basere deres Virksomhed paa Vandrebogsamlinger. Valfrid Palmgren: Bibliotek och soikupDfat stran, 1909 (dansk Udgave 1916). P.B. Danmark. Her kendes fra ældre Tid spredte Eksempler paa lokal Iværksættelse af Vandrebogsamlinger, saaledes f.Eks. af den i 1862 stiftede »Sydfyns folkelige Læseforening«. 1879 fremsatte Folkeoplysningspioneren Mathias Steenstrup Tanken om et System af Vandrebiblioteker, og paa Initiativ af Professor A.S. Steenberg tog en Række Købstadsbiblioteker samt Komiteen til Understøttelse af Folkebogsamlinger Sagen op i Slutningen af det 19. Aarhundrede, og i det følgende Aar udsendtes mange tusinde Vandrebogsamlinger til hele Landet, ligesom ogsaa Statsbiblioteket i Aarhus fra 1907 iværksatte en omfattende Virksomhed paa Omraadet. I Takt med Folkebiblioteksvæsenets Udvikling mistede de egentlige Vandrebogsamlinger dog deres store Betydning, men Udsendelse af mindre Vandrebogsamlinger, alment eller specielt sammensatte, til de mindre Sognebiblioteker indtager stadig under Betegnelsen Depotlaan en vigtig Stilling i Centralbibliotekernes Oplandsarbejde. For det i de senere Aar organiserede Biblioteksarbejde paa Grønland spiller Vandrebogsamlinger selvsagt en meget stor Rolle. For at skaffe Folkebibliotekerne et vekslende Udvalg af moderne udenlandsk Skønlitteratur oprettedes i 1929 en særlig Sammenslutning: Folkebibliotekernes udenlandske Vandrebogsamlinger, der i Samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus til de abonnerende Biblioteker indkøber og rundsender et Udvalg af moderne udenlandsk Skønlitteratur, især paa Engelsk, Tysk og Fransk, men ogsaa paa mindre læste Sprog som Italiensk, Hollandsk, Spansk o.1, Organisationen, der betjener et halvthundrede Biblioteker, raader nu over en Samling paa ca. 10.000 Bind. A.S. Steenberg: Vandrebogsamlinger (Vor Ungdom XVIII, 1896. B.P.